Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
87 datasets found
Danish Keywords: løse
Der ligger en gård på Tostrup mark, som kaldes Avlegården. På Galgebakken, der ligger på gårdens jord, var igl.dage meget spøgeri, og de nysgjerrige, der vovede sig der ud om natten, blev altid borte. Nu var der på gården en kjæk pige, som sagde, at hun turde nok gå ud til Galgebakken om natten og skjære en stump af galgepælen. Da natten kom, gik hun...
Som jeg spasered i skoven grøn, under en lind med blade skjønn', der blev jeg vaer så vakker en hind, jeg syntes nok, den var ikke blind, den falden var, jeg dristelig tiltalte samme behagelig: Og du skal med mig vandre hjem, kalender din du ej forglem. Jeg tog til almanakken snart Laurentius navn jeg fandt med fart, nu må jeg først vågen blive, så agter...
Om provst Allerup i Lem siges, at han havde Cyprianus. En løverdag aften, han sad og studerede, mærkede han, at der var en korntyv i laden, og så bandt han tyven, så han måtte blive stående med en halv tønde korn på ryggen til søndag middag, da provsten kom fra kirken. Først da løste han ham. Der var en karl, der tjente i præstegården, han havde en...
Her i Provstgård i Vejrum tjente en karl, som kunde se al ting advarsel og bestemt kjende æ folk og æ bæster og se, hvem den døde var. De havde to tjenestekarle i den gård. Så går de to nytårsaften hen på Vejrum kirkegård at se efter. Manden vidste det ikke, for ellers havde de ikke fået lov til at gå, da det var ham imod. Da karlene nu bliver henne,...
Ane Troglborgs Svigerfader, Niels Kristian Hansen i Trøglborg, var henne at pløje for Jens Østergård i Båsllundhus. Da han havde gjort et Bed, vilde han hjem med Studene, men så siger Jens Østergård: »Kan du ikke blive og pløje et lille Bed mere, der er et lille Stykke, a vilde gjærne have pløjet færdigt. Vi kan tøjre Studene henne på Kalgurdiget, der er...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
Folkene i Ejerting og Rødding hugger træ op og kjører hen og sælger til markederne. Sådan havde deher skovboere en gang været til marked i Varde med trætøj, det var i efteråret ved novembers tid, og det var mørkt, da de kjørte hjem igjen. De skulde om ved Kalvslund kirke, og i det samme de kjørte der forbi, kom der en stor byge. De var flere vogne i...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
da-etk-jah_04_0_00115
Gravers Nørgård hed en mand, som boede i Stenbjærg ude ved Vesterhavet. Han havde for skik hvert år at sejle til Norge med gryn, da dette gav en god profit. Når han kom hjem fra disse ture, skulde skuden gjerne renses og fejes. Der var så nogle gamle koner, som havde den bestilling, og derfor fik de aldrig andeu betaling end de gryn, der var bleven i...
Båjj - Peter, der nu er vejmand og bor i Sørup, var en gang i Ålborg og spurgte en mand om at kjøre med ham hjem. Han sagde nej og var endda ene på vognen. Så gik Bude-Peter om forved bæsterne og bandt dem, te de kunde ikke løbe, og så gik Peter ved siden af vognen — nu kunde den anden jo ikke kjøre fra ham — indtil de kom til Støvring kro, der gik han...
Støvring Himmerland
Hr. Rafn tog det første spadestik af højen. Siden kom der 3 karle hver aften, og alle folk kunde se dem, og de kunde næstenikke være i husene for dem, så de fik a—a megen magt. Så fik de bud efter Lassen, han var den gang afgået fra hans embede og boede i Tanderup. Ingen andre end han kunde sætte dem væk. Da pastor Lassen døde, huldt hr. Rafn ligtalen...
Ullerup Han herred
A var en gang nede på Himmerland og kom så til at følges med en karl forbi Bjørnsholm. Der kom en forfærdelig glubsk hund springende ud imod os. A blev ræd, men han løftede lige det ene ben og tog ned under foden, og så tav hunden og luskede af. Det var ved middagstid, dether gik for sig. Nogle timer efter sagde karlen til mig: »Troer du nu ikke, det var...
Et par fiskere havde været oppe vestpå, og da de skulde hjem, var det helt stilling. Det var de kjede af, for så skulde de jo ro hele vejen. Så kommer der en gammel kone forbi dem, og hende kom de i snak med, og den ene siger sådan i spøg, om hun kunde ikke skaffe dem lidt vind. Jo, det kunde hun jo nok, og så tog hun et gammelt lommeklæde og slår tre...
I Stavreby boede der et par folk, hvad de hed, kan jeg ikke huske, skjondt konen, som fortalte mig historien, mens jeg var barn, også nævnte deres navne. Jsok er det, manden var en varulv, det var godt at se, for hans ojenbryn var sammenvoksede over næsen. Så skete det en gang, mens konen var frugtsommelig, at hun skulde med til Nykjobing, og da de kom...
I den sorte skole kalder de Fanden til dem, og han oplærer dem. Når de går ud, tæller han til 9, og den nieude tager han, men de andre bliver fri og har så lært kunsten. Der var en præst i Torsager, der hed mester Svenå, han var med i den sorte skole, og så træft han at blive den niende. Han bad om forlov, imen han løste hans højre hosebåud og bandt det...
Thomas Hatholt havde altid svar til rede. Han lå en dag og [samlede kartofler, da Lars Vad kom forbi. “God dag, Thomas, er det til halvs du løser?” — “Ja, det er både til hals og til rov”. Det var noget til Lars Vad, der både var næsvis og rå. Lærer Mortensen, Brændskov.
I Knudstrup, hvor jeg er født, boede to brødre, og de læspede begge to. De havde den skik at læse til bords. Så havde de en hyrdedreng, som skulde læse til bords en dag, da de fik ollebrød, og nu havde en anden lært ham, hvad han skulde sige, for han var kjed af den læsen. Så sagde han: “O, Gud i Himlen se herned, hvad øl de brygger i kristenhed, det ser...
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: “Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften?” Jo, og han kommer i det...
I dag det mig i tanker randt, at jeg dig kunde binde, jeg binder dig hverken med bånd eller bast, som Samson han var bunden, men med en silketråd så fast, hvorpå jeg knytter knuder ni. og kan du dem opløse, sæ er du bunden fri, men ellers er du fangen i min snare alt som en liden hare. indtil du løser dig med kage, chokolade, hvedebrød og alt, hvad jeg...
En Kræmmer kommer til Jens Langkniv i en Skov, og han kan jo kjende ham. »Nu kan du lige så godt få mit Kram,« siger Kræmmeren, og så løser han det af sig og vil hænge det på Jens. Han er også villig nok til at tage det. Så tager Kræmmeren hans Kjæp og trækker ham en over Benene, så han stegler omkuld. »Nu begynder a at komme mig,« siger han, »men hvordan...