Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er en høj lidt vesten for Kratgården i Ugilt, der kaldes Daniels høj. Her i den skal have boet en røver, som hed Daniel. Linderumgårds karle gik op og havde lidt selskab med ham, og så fandt de på en aften for løjer at bagbinde hverandre, og hvem der selv kunde rejse dem, når de var bundne, de var de villeste og de kraftigste. Karlene lod dem først...
Det tag-, man brugte ved brygning, måtte man ikke komme over i svinestien uden at løse knuderne, for så kunde soen ikke fa sine grise. Løste man knuderne, gjorde det intet. Verst. Mette Marie Hansdatter.
Fra Nordstrand i Han herred sejlede folk i ældre tider til Norge med småskuder, de kunde sætte på land. De havde korn og flæsk med derover, og der var en livlig handelsforbindelse. Adskillige Nordmænd havde også nedsat sig i Han herred. En af disse nordstrandsskippere var en gang kommen til Norge og lå i en havn og solgte sin last af mel, gryn og flæsk....
Pastor Bang i Vilstrup stod en Søndag på Stolen og sagde midt i sin Prædiken lige med et og med høj Røst: »Stå!« og så gjorde han et lille Ophold og blev så ved at fortsætte med sin Prædiken. Da var der en Mand ude i Præstens Skov med Heste og Vogn og vilde stjæle Træ, men fik jo ikke noget ud af det, da han ikke kunde komme derfra, inden Præsten kom ud...
Der har stået en galge på Oster-Gjernårup mark, Oster -Brønderslev. Den var bleven forfalden, og så vilde de have den gjort i stand. Den gang holdt de grandestævne, og manden i Ø.-Gjerndrup stod og klagede på galgen, han forlangte at få den repareret. Ja, den blev ikke brugt, sagde de andre. Å, den skulde nok komme i brug, sagde han. Da han gik hjem,...
I Svejstrup- Østergård havde gårdbonisserne slået bolig under deres nøds, og de mistede stadig et høved i en vis bås. Så en dag i hostens tid, da konen gik alene hjemme, da kommer gårdbonis ind til hende og bad hende så meget mindelig om at følge med og forløse hans kone, der var i barnnød. Han viste hende et bitte hul, som han smuttede ned i, og hun...
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som der...
Min Broder havde en Gang hugget sig så slemt med en Øgse over den ene Hånd, og så skyndte han sig op til en klog Mand, der boede på Breddal Mark, han hed Søren Væver, de kjørte der op alt, hvad de kunde. Så forbandt han ham, og så satte han to Pinde op ved Loftet ved Bjælken. Dem smurte han hver Dag, og han sagde til ham, han måtte ikke røre ved...
Der var en kone her inde fra Hårup, hun var ude at flytte kalvene en sommermorgen ved en høj her vesten for gården, der kaldtes Eghøj, men nu ikke længere er til, for de har kjort den ned i mosen. Da hun så kommer der til højen, ligger der en rod dreng ved et skrin, og ham tager hun op i hendes forklæde, klapper ham og løser forklædet og lægger ham på...
På Øland mark var et sted, hvor man sagde, at der hver st.-Hans aften skød en kjedel op af jorden fuld af guld og skatte, og ovenpå den lå en lille sort hund. Så var der en mand, der var kommen i forlegenhed, han skulde af med hans landgilde, og han havde ingen penge. Det hørte hans lille datter, og da hun nu vidste af den skat at sige, og det igjen blev...
Da Højelse kirke var bygget, kunde en troldkvinde i Skåne ikke tåle at se den skjønne, særdeles højt beliggende kirke, hvorfor hun løste sit hårbånd og bandt om en stor sten, som hun vilde kaste over Øresund og knuse kirken med. Men den nåede ikke længere end på Jens Larsens mark her i byen. Der lå den i mange hundrede år, og man så tydelig indridset i...
Nissen sad henne på portslyden og tirrede den stakkels hund, så der hverken var rnål eller måde med. Da siger en dristig tjenestedreng: «Nu skal jeg narre kanaljen,« tager en høfork og lister sig op på stængerne, skubber til ham, så han bumper ned til den store hund, og var nær bleven bidt fordærvet. Det var en kold vinternat. Aldrig så snart drengen var...
En hestehandler var forlovet med en pige her fra egnen, men var bleven kjed af hende og besluttede at skille sig af med hende, hvorfor han satte heude stævne i nærheden af Galgebakken ved Blendstrup. De mødtes der, og prangeren bandt sin hest ved galgen, og begge fulgtes ad hen i en kiatskov, som den gang fandtes vest for galgebakken, hvor han myrdede...
St.-Brøndum
Der var en Husmand en Gang, der havde et dejligt Stykke Jord, men han kunde ikke få det drevet. Endelig akkorderer han med en Bjærgtrold om, at han skal hjælpe ham at trække en Plov, som han selv har stilt an. Men han får det sådan indrettet, da de nu skal til at trække sammen, ved at binde et Reb på Hammelen og til Åsen af Ploven, at Trolden kommer til...
Volstrup
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Der var en Præst i Åstrup, der hed Mester Matrin. Karlen jører til Sogns med ham, og da de kjører hjem ad og kommer tæt il Præstegården, bliver det sådan, at Hestene kan snart ikke række Vognen. Den Gang, de så kom hjem, siger Præsten til Karin, at han skulde kjøre Vognen ud i Møddingfloden. Præsten havde ) bunden Skarnet, så han kunde ikke komme løs. Der...
Når der skal bæres noget i en kovse et sted hen, tager kvindfolkene deres skjorter op og løser et strømpebånd op, som så bindes i ørerne af kovsen og nu bruges til at bære den i. Dog er det nu kun de ældre koner, der gjør det. E. T. Kristensen.
Lerskov Præst var bekjendt for sin Dygtighed til at mane. Der boede en Mand i V'ester-Nebel, der i sin Tid havde været Kusk hos ham, og han fortalte, at Præsten flere Gange kom om Natten og vækkede ham og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre, men han måtte sørge for, at Hesten kom rigtig i Tøjet, og for en Sikkerheds Skyld så Præsten...
En Fæster til Gården Øland var bleven så forarmet, at det var ham umuligt at udrede sit Landgilde til Herremanden, og hvad Afgifter der ellers var, derfor truede han ham med at jage ham fra Gården. Nu gik der det Sagn på Egnen, at der lå en Skat skjult i Jorden et Sted på Øland Mark, og den kom til Syne hver SantHans Aften, idet en stor Kobberkjedel skød...
Lars Kanneworff, der var Smed, omtales en Del på Grund af heldige Kure, der nærmest synes at have været for Benskader, Armog Bentilfælde. Det er ikke meget, jeg kan fortælle om ham, men et Træk er der: Skomager Rasmussen her i Byen kom en Gang ved at træde forkert på Foden til at få Benet eller Læggen vreden, så der under Knæet ned mod Foden var sket en...
