Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kreaturerne fik jeddervol, nar de gik pa gammel, uopdyrket jord, hvor der groede vildt græs. Xar man begynder at sa rajgræs og kløver o. s. v., sa horer den sygdom op. Der er nogle gamle banker med egepurl ved Vorh. og derfor far deres kreaturer altid jeddervol. Det andet ár liavde en mand to kreaturer, som fik det. Skindet er løst og bliver tort og...
På Ærtbolle udflyttermark er der en stor, flad høj, der kaldes Bred høj. En dag for mange år siden gik en mand og pløjede på nogle agre, der går til højen med den ene ende og bærer navn af Bredhøjsagre. Som han nu en gang, mens han går og pløjer, kommer op til Bredhøj og vil til at vende, ser han, at der på højen ligger en ovnsrage og en skade, og begge...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Der boede et Par Folk, som kaldtes de gamle Holmefolk i et Hus ude på Nørrcby Plolme, der kaldtes Holmehuset, for det var det eneste, som den Gang fandtes der, nu er der jo mange. Konen hun hed Birte, og de havde jo en Del Skillinger. Så var der en Mand, der hed Hans Rasmussen, han boede henne ved Nørre-Esterbølle Bjærg, og hans Kone hed Karen. Hun fik...
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Bindebrev. En morgen jeg af seng opstod, det randt mig strags i sinde, at jeg en brev vil sende dig, og dermed dig at binde; en gilde må du gjøre for os og nogle fler'. Kan du os sige, hvor mange fugle der er i din eng, før du sover i din seng, kan du det os forklare, så må du fri jo være, ellers må du en gilde gjøre med dands og lystighed. Rebekka...
Her nede i Østergård havde de en Bås i Nødset, så snart der blev sat en Ko der, så lå den død om Morgenen. Det kunde de ikke udgrunde. Så træffer det sig en Dag, der kommer en Mand ind til Konen, og han var så sært flad æbag. Han siger til hende: om hun ikke vilde følge med ham hjem, for hans Kone var i Barnnød. Hun så på Manden, men fulgtes dog med ham....
En temraermand kam ind te Jakkob et gang å en måndaw måren. No vest Jakkob nåk, te æ temmermand va så stærk en tabaksmygger, så ga Jakkob ham et pund tabak, mæn sier te ham: »No må do smyg dæn tabak ålt te sammel op nær dæa sist piffuld.« Æ inåd han smøg emmer fre.sk løst, så smøg han i æ betl uug, så va javnt den sist pili'uld hålden te dæn næst måndas...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
En gang mens a var et barn øg var høvre, gik a og ledte om vore får, efter at solen var nede. Så kommer der en ligskare fra kirken (Ingstrup), og de kom, som det var en rigtig ligskare, fra kirken og ned ad vejen til byen, og de bar en kiste for ved dem, det var nogle karlmennesker, lige som skik og brug er, og der kom nogle folk bag efter, to og to,...
Der siges om den fornemmeste gamle kjæmpe Vidrik Villandsøn at skulle været begraven på Ederbæks slet i Grydby mark på denne side eller vesten for Sisebæks mølle, som de store stene står til syne på denne dag, næst op til landevejen, som man rejser til Sølvitsborg. Hvorfor at Vidrik ligger der begraven, mener de gamle, at han skulle selv begjært der at...
På vejen fra Gjersbøl til Kollerup ret nord for Snedsted er et vadested over Kallerup å, som kaldes Kollerup vodested. Der er ikke andet end vand og dynd at se, men man kjører dog dristig over uden at synke igjennem, hvorimod der er bundløst ved siden af. En sølle hyrdedreng havde læst Fanden til sig og kunde ikke blive af med ham igjen. Han spurgte:...
En gang gik de Sarringer og de Dallernpper til Kalbygård og skulde gjore hovning. Da de gik hjem om aftenen, kom de til et vad, og så klagede de dem for at komme der over. Det kaldtes Langvad. Så gik der et løst bæst ved den anden side. Det vilde de ride over på, for det var tåligt nok. Nu satte der sig én op, og så kunde der godt sidde én bag ved. Til...
Vi havde en Gravhund hjemme, som vi kaldte Gesvindt, og den Hund kunde man se på, når der vilde komme et Lig, for så sad den på Enden af et Dige og tudede, og den vendte altid Hovedet mod den Kant, som Liget skulde komme fra. Det var jo gjærne i Mørkningen, og det var så uhyggeligt, så vi vilde nok have den af med Livet, men vores gamle vilde ikke af med...
Karlene og Drengene kartede om aftenen, og som betaling for det fik de hjemmegjort tøj til en vest og så et par bluseærmer, og det var høj stads den gang. Konen og pigen sad og spandt. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul. Der var en bænk fra kakkelovnen og hen til alkoven, som kaldtes kakkelbænken, og der la manden gjærne og snorkede en stor del af...
Man må aldrig lade en frugtsommelig Kvinde se Sår eller lignende Dårlighed, da det ellers ikke kan blive lægt, før hun er forløst. Har hun selv nogen sådan Skade, kan det ikke nytte, hun Søger Råd derfor, da det heller ikke kan læges, før Tiden er omme. Karen Toxværd, Sillestrup (Idestrup S., Falsters Sønder H.).
Hvis et kvindfolk har en bitte pjaww, der bestandig vil blatte ned fra det andet hår omme på siden af hovedet, og det falder ned imod øjnene, betyder det, at hun bliver enke. Lars Nielsen.
Der var nogle af Tolstrupgårdene, der havde enge nede ved Tandbæk, som skal have hørt til Aggerborg. Det var jo fælles altsammen, og da Speiszer, som var noget landmåler og ejede Aggersborggård, skulde til at bytte ejendomme ud mellem gårdene, satte han fejl skjel, og han går da igjen der nede på de enge. De kalder den eng Møllerengen, og den er nu...
I Søndergård i Dragstrup blev konen hentet af en bjærgmand, der boede i Trælborg, en høj, der ligger sønder fra kirken, for at forløse hans kone, som var indtagen i bakken af bjærgmanden og kunde ikke blive forløst, uden der kom en anden kristen kone og forløste hende. Hun fik noget hjem i sit forklæde, der blev til penge. Den bjærgmand var smed. Peder...
Henne i Ulvbakkerne på Krag hede, vester for Kraghedegården, Oster-Brønderslev sogn, lå 1 s sten sådan omkring i en runddel, og nogle af dem lå op til de andre. En af de her ellekoner havde båret dem i hendes forklæde, men så gik båndet i stykker, og de faldt ud af forklædet for hende. Så blev hun så gal, at hun slog til en af stenene med hendes hånd, og...
