Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gang den sorte død rasede, uddøde hele Haderup byes befolkning så nær som ét menneske. Han tog sig på at kjøre ligene til Vindblæs kirlee og begrave dem der. Da han kom til en dam, de kalder Korre, så tabte han det ene af dem. Da han havde fået de øvrige lig jordet og kom tilbage igjen, fik han øje på liget ved Korren, læssede det op, kjørte tilbage...
Peder Olesen, der cr kommen fra Fejø, men bor her ovre, han vilde have sin karl til at tie stille, mens han i høstens tid læssede det første læs kom af. der blev sat i laden, for så skulde rotter og mus ikke kunne gjøre det skade. Men karlen gjorde Når ad det og vilde ikke. Sådan gjorde de der ovre på Fejø, sagde Peder Olesen. Kristen Stub, Birket.
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
Når de skulde til at kjøre rug ind, sagde Søren Sørensen: Så i Guds navn, nu skal vi til at kjøre rug ind, lad mig nu se. at I tier alle sammen. Så lavede de vognene til og kjørte ud og læssede det første læs på og af i dybeste tavshed. Vilde nogen noget, måtte han betegne det ved gebærder. Det var vist nok for at der ikke skulde komme for mange mus og...
En gammel præstekone i Søby havde en søn, der hed Steffen, og han var stor og stærk; ham fik hun til at stjæle for sig henne i Elkjær skor, når hun manglede brændsel. De kjørte der ud og læssede det, og de så skovfogdens hvide ben imellem træerne, for han gik i Ir. ide knæbugser, men han kom ikke nærmere, for han turde ikke komme til dem. Da de så kjørte...
Søby ved Hornslet
Min Bedstefader, Kristen Pedersen Sortfeld, troede på Nisser og Bjærgfolk. Han var en Gang henne i Klitterne at stjæle Havtorn. Det var den Gang ikke anset for noget uhæderligt, men det skete da alligevel om Natten, da de nok vidste, at de ikke måtte. De hug dem om Natten og kjørte dem hjem om Natten. Det var nu i Rubjærg Klit, de tog dem. Så var de da...
Der boede en mand på Hammel mark, der hed Jens Gravgård. Han havde en lille gård til et par heste, og alle undrede sig over, at han kunde komme så godt igjennem, da det var så dårlige tider, men det var, fordi han var en snild tyv. En gang var han forlegen for penge og sagde så: x. må se om udvej. Derefter spændte han for sin vogn og kjørte om ved...
Der var en mand i Fåborg, de kaldte for Mad s Kusk i Agerbælc. Han og hans kone, de var ude i mos en at læsse et læs kjærho. Så kom der en bitte mand med en rød lue på vippende over knoldene hen efter Gavlbjærg. Det bjærg sigtede han efter. Så siger konen: "H vad er det for en én, der kommer med den røde lue på?" Manden kunde ingen ting se, og hun måtte...
Niels Bærtel tog Niels Jensens røde og og red ben og stjal lam, og oget måtte da bære det hjem. Tøjret havde han lavet om til bidsel, og han gjorde sig ikke en gang ulejlighed med at løse det op. Oget gik løs med det om morgenen og var blodig af deher stjålne lam. Han red over gjennem Yding skov eller sådant et sted hen og stjal dem. En gang var der dog...
En mand vilde stjæle et læs torv fra Maren Håning i Yindblæs, men han kunde ikke styre studene og de gik hjem til Maren med torvene. Hun kom ud og sagde, at han var en vakker mand, der sådan vilde kjøre hendes torv hjem. Nu skulde hun komme og hjælpe ham at læsse dem af, så kunde han kjøre hjem igjen. Se, hun vidste da, at han vilde stjæle torvene. Per...
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som der...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Skivholme skov var grevens. Nar bonderne kunde se dem haw til (se deres snit), vilde de gjærne tage dem en bøg i hans skov. Men de skulde jo give skovfogden en lille kjendelse, og så så han gjennem fingre med dem. En gang var de der nede efter en bøg. Da kom forpagteren på Lyngballe til dem det er en herregård, der tilhørte greven og nu var de rædde,...
Den gang a gik til præst, så a ved højlys dag et underligt syn oppe ved en gård, der ligger på en banke nord for de Klavsholm gårde. Det var, ligesom de havde linned ude, og oven for var det, som én red på en hest og vendte den der oppe på banken, a kunde se ind under livet på den imod himlen. A tænker nu ikke mere på det. Men hen på efteråret kom a igjen...
Der holdes et bestemt sted ved begravelse, lidt før de kommer til kirken, og da holder klokken op at ringe. Så beder de deres fadervor. Derefter ringes der igjen, når de kjører. Ringningen hører atter op, når de kommer til kirken, mens de læsser af, og vognen kjører væk. Dernæst begynder den atter. Ane Jensdatter. Lyne.
En fremmed Mand kom til Jens Baggergård i Holtum, da han i Høstens Tid stod og læssede Korn af. Han talte til Folkene, men de svarede ham ikke. Omsider, da de var færdige, fik han Ord af dem, og nu viste det sig, at det var det sidste Læs, de lige havde kjort hjem. Grejs S., Norvang H. Opt. af Lærer J. J. Ravn, Stovstrup.
En dreng skulde kjøre til Vester-Jolby efter et læs sten. Så kommer han til en kone, der var skyldt for at kunne hekse; bun boede imellem det sted og hans hjem. Nu vilde han ikke tage hende op at kjøre, men da han havde fået læsset og kjørte tilbage, kom hun rendende i hendes pæne klæder hen imod ham, men dog ikke helt til vejen. Da han nu kom hjem og var...
I forrige tider havde de træ-plovshoveder. Sådan kaldes det stykke, der går fra skjæren og helt hen til handviddet, og som folger jorden ved landsiden. Når en kjorende kom til en vandstade, skilte han vognen ad og bar det over stykke for stykke. Derefter samlede han det igjen og kjorte sa videre. Ja, det gik så vidt, at når de kom til et vandpus og havde...
