Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min moder sagde til hendes børn: Ja, I andre kan sagtens få jeres lektier læst, for I kan sætte jer ved bordet, men da a var pige og gik til konfirmation, skulde a stå i laden og tærske, og så lagde a min bog på lobalken og måtte stjæle mig til at læse i den en gang imellem. Hun gik med de andre til hove på Astniji og skulde rønse. I førstningen kunde...
Der var en mand henne i Hornstrup, der hed Niels Jensen, han havde frisnit. Når nogen havde skåret sig, skulde de komme til ham med det egtøj, de havde skåret sig med, og så smurte han det ind, og han beholdt det så længe, til vedkommende var kurerede. Det hængte inde i et lille lukaf, han havde, og materien flød ned ad det. Det så miu fader, og han sagde...
Bødker-Marianes faders bedstefader var møller i Lindegårds mølle, han havde Cyprianus. En dag var der kommen en mand til mølle, og mens han fik sin pose malet, gik han jo ind i raøllerstuen. Der var en hylde ved loftet med bøger på; han rækker op og tager én ned og sætter sig til at læse. Men det var Cyprianus, han havde fået fat i, og som han allerbedst...
Kateketen i Kolding, pastor Anderson, spørger en dreng i Kolding borgerskole, om han kan læse ham den anden artikel. Ja, han læser don, men glemmmer ordet vindfangen. Så siger Andersen: Véd din slyngel ikke, at undfangelsen kommer før fødselen! Simon Gade, Skjærup.
Der var i gammel tid en præstegårdsforpagter her i præstegår len, der hed Enevold, han havde den skik, som de gjærne havde i gamle dage, at der skulde læses bordbon, og så var det karlens tur, men nu var manden sulten, og karlen stammede lidt i det, der var vel noget, han kunde ikke rigtig huske. Da råber manden utålmodig: Los væk, løs væk, det er Fanden...
A tjente mølleren i Farstrup mølle for hjordedreng. Så vilde han hen at besøge præsten, og da var de ude at se præstens have og sager, og så havde præsten smidt denher kanallibog ud i hans have, han vilde ikke have den længere. Nu var mølleren noget slem til at muse, og han får øje på den og stikker den ind under hans frakke. Så da han kommer hjem, giver...
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
Når en ko malkes første gang efter kælvning, kommes en saks eller kniv i strippen. Derefter stryges koen tre gange over ryggen med en rive, og dertil læses en formular. Nik. Chr.
Jens Kristian i Krogstrup tjente som dreng nede i Tolsirup. Så bliver hans madmoder syg i barselfærd, og han skulde af sted efter en kone til at hjælpe hende. Det var sådan sent om hosten, og det begyndte at blive de mørke aftener. Nu skulde han over en hede med nogle store bakker, og der møder han en stor sort skikkelse. Han kommer godt nok omkring den,...
Andre læser således: Jeg går til sengs med tolv Guds engle: To til hånd og to til fod, to til hvert mit ledemod, to til sovns og to til vågen, to føre min sjæl til Himmerig, amen! J. B.
Per Jaholsens første kone hun gik igjen. Der kom en mand kjørende, og han kom imod hende. Så siger han: »Vig du, a viger ikke.« Så slog hun ud og væltede vognen, hun vilde ikke vige. Per forstod sig på Djævels læsning. En gang satte han ulykke mellem en flok svin, for han havde læst det, og nu vilde han prøve, om det dujj noget, og det skulde jo ikke være...
Mette Overmølle i Randum har følgende fortælling efter sin moder, som boede henne i Oudum. Der i sognet, henne osten for var det nok, går der nogle lange dybe dale mellem høje bakker. Vor nabos datter gik der inde og passede på høvderne, og man vidste, hun havde samkvem med eliefolkene, der boede i højene. En dag, hendes fader gik og pløjede der ved...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
Egtved
Det var et år, min egen kone lavede til barsel, og så var hun så simpel, te der var ingen, som troede, hun havde levet. En dag, hun var gået i byen med barselmad til en kone i nærheden, og jeg sidder i al stilhed og læser i en bog og er ene i huset, da stod der en træstol inde i stuen, og så var der noget som en tækkevol, der gav to slag på stolen, te den...
Moer Knutz fortæller, at da hendes fader, den gamle Sechusen, var degn i Stenbjærg, forstod mango, ja, de fleste børn ingen tysk. Sådan skete det en gang, at en dreng ved navn Niklåj altid læste galt, når han fik en tysk bog i hånden. En dag, da han som sædvanlig læste fejl, sagde degnen til ham: Dat stejt dår nich, Niklåj. Dat stejt dår nich, læser...
Man skal vænne hornene til forst at trække i det højre ærme, så bliver de lærenemme. P. K. M.
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
I Højen var der i begyndelsen af dette århundrede en præst, som kunde mere end de fleste. Da såledesen gang præsten i Egtved sendte en dreng hen til ham med en aflåset posttaske, opdagede drengen undervejs, at tasken kunde lade sig åbne, og igjen lukkes uden nogle. Han lagde sig så ved et dige og læste alle breveue, lukkede tasken og bragte så præsten...
Dons og Andst Kolding
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
