Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
112 datasets found
Danish Keywords: lærred
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
Et Sted havde en Kone et Barn, der havde været et kjønt Barn, men det var blevet så urimeligt, at hun kunde da aldrig have Ro for det. Så vilde hun til Kirke en Dag og lovede Karlen Lærred til en Skjorte for at passe det. Men han lod det skræbe. Omsider rejser det sig op i Vuggen og siger: »Du har nok tjent godt Skjortelærred og noget til, siden du sådan...
Åsted ved Frederikshavn
En gang var der en heks, som stjal et stykke lærred fra en klog mand. Dog denne opdagede snart tyvekvinden og nødte hende til at bære det tilbage igjen. Men heksen plagede imidlertid manden således, at blod og sved trillede ned ad ham. Damanden mærkede dette, blev han først rigtig vred, og for ret at hævne sig lod han hende gå tværs over en stor...
da-etk-ds_06_0_01177
Der kom en fattig kone til Slææt, det er sådan en lille klat herregård, der ligger vesten for Vester-Svendstrup i en slank der nede ved Svinkløv, og manden der hed Kjeldgård. Så kom han og tog imod den her fattige kone og spurgte om, hvor hun var fra. Ja, hun var fra - a husker ikke, hvor det er. "hu, så er du i nærheden af det sted, hvor min søster...
Pastor Blicher, der boede et sted i Vendsyssel og var broder til ham i Sønderholm, han havde for skik at gå op på kirkegården om aftenen, når en død var begravet, for han sagde : » Hvem kunde vide, hvad de døde kunde trænge til, det kunde være, en kunde hjælpe dem lidt til rette.» Dørene i præstegården kunde flyve op om natten, og præsten var næsten en...
Det gamle Soholm lå på en Plads nede ved Søen midt imellem den nuværende Herregård og Landevejen, og der er endnu Kjældere til Syne. Da det gamle Søholm skulde bygges, blev der jo bestilt en Tømmermand, og han begyndte først på Laden. Han fik nu anvist Egetræet, som lå på Tømmerpladsen, og så tog han sin Sav og savede Egetræ i Stykker på et Kvarters...
da-etk-dsnr_03_0_00810
I en gård i Besser slog de en Jøde ihjel og begrov ham ude i loen, men kunde nu ikke være der for spøgeri. Så måtte de have ham gravet op igjen og kjørte ham nu ned til havet og druknede ham der. De havde der i gården så meget lærred og alenkram bag efter. Mette Joh. Sørensdatter, Pilemark.
Røde-Jens undskyldte sig med, at han ikke kunde komme til hove, for det han ingen skjorte havde. Fruen taler ham ind om aftenen og siger, at hun vilde unde ham lærred til et par skjorter, hvor meget han mente at skulle have til en skjorte? “Ja, min kone hun plejer altid at måle 12 alen af til hver*, siger han. Så gik hun hen og målte 24 alen af og gav ham...
Anden-bryllupsdagen havde bruden en fløjelslue pa med ægte guldgalloner og holstenske kniplinger om luen og underneden luen en snip af hvidt lærred med kniplinger. Det var et trekantet klæde, der var sat oven på panden, så den stak frem foran fløjelsluen. Ellen Marie Kirstine Rasmussen. Ry.
Nar en af de gamle mænd kunde finde en gammel hul bog i skoven, så brændte han sinder der. De lagde ild derind, og så hug de spalter af gamle stovne af halvrådne boge og lagde derind til ilden, og så lod de det brænde så lovn så længe, som de tykte. Når det havde ligget og brændt så længe som en dags tid eller sådan, te det løb i store stykker og blev...
Der var en gang blevet en vædder henne for min farbroder i Elling. Hau skulde så ud og lede efter den, men fandt ingen vædder, og det blev aften for ham. Da han nu går på vejen fra Ovsted kirke af og ind efter Elling, kom det ham for, som vædderen gik ved siden af vejen på marken. Så springer han over groften og vil have hold i den, men da han kommer der...
Frederik Glarmester havde først været gårdmand i Ørting, men så kom han i proces med hans nabo, vandt sagen men gik fra gården og tjente så flere steder. Først havde han tjent på Gyllingnæs. Nu havde han fået skyld for, han kunde vise igjen, og han havde en heksehammer og et søm til at slå tyves øjne ud med. Så blev der et stykke lærred henne for én af...
Der blev stjålet et stykke lærred fra pastor Bloch, mens han boede i Nebel, det lå ude på bleg. Om morgenen, pigerne kom ud, var lærredet væk. Så mældte de det til præsten, men han sagde, at de skulde ikke kere dem om det. Morgenen efter var lærredet kommet igjen. Dem, der havde fået det, kunde hverken klippe eller skjæi e det, og så bragte de det j o...
Da Svenskerne var her på Fyen, var der en Godsejer nede på Hvcrringe, der hed Krabbe Juel. Han var en stor Tamp og pantserklædt, og han havde en Lue, som hans Tjener knap kunde løfte på hans Hoved. Tillige med var han skudfri og kunde vise de store Kugler fra sig, de små kunde jo ikke gjøre ham noget, for det han havde Pantseret på. Han gik i et Par store...
Hersnab Hindsholmen
Der boede i min Barndom en gammel Dame i Rødding, der kaldtes Madam Tolstrup, og jeg kan lige huske, at hun dode, og at hendes Penge blev delt efter hende. Hun var vist inde fra Sundstrup, for dem, der arvede hende, de var da derfra. Hun blev først Honsepige på Sødal, og Ejeren der hed Frisenberg. Han fik Lyst til hende, for hun var kjøn, men vist ikke så...
Præstens lærred stjæler ingen, for han kan vise igjen. Kathrine Glud.
Jebjærg Salling
Kvinderne skulde også til hove. De skulde læsse og sprede mog, skyde torv ud, rejse og stakke dem. De skulde skage og rense kornet, læsse hø og binde op efter mejerne. Ane Bilde, Karlby.
En gammel væver her ovre i Sabro Bjørnkjær, der før havde været gift, var henne at bejle til en pige, x) Livstykker af læder og lat o: lærred. 2) To kjøbelivstykker og to blå uldne. der lied Rikke, som opholdt sig i Bødkergården. Da han nu kom ind, sagde han: "Kunde du ikke have lyst til at ville gifte dig med mig, Rikke?" Hun svarede: "A véd et missel...
Sengestederne var som oftest alkover med forliK'iiL-' at' blåt lærred, eller også var der trælåger. l'a bunden af >• nystedet satte man fastbundne lyngknipper sa tæt ved hverandre som mulig, og ovenpå dem bredtes sengehalmen. Det er ret rimeligt, at en sådan sengebund kunde være et yndet opholdssted for snoge. j. v. N., Hamten.
Der har en gang været en præst i Glud, som kunde lidt mere end hans fadervor. En dag, som ban står i kirken og præker, holder han lige med ét op og siger: »Bliv der!» og så fortsatte han, til ban blev færdig. De, der var i kirken, kunde ikke forstå, hvad ban mente med det tilråb. Men da de gik hjem, så de en mand, der sad skrævs over præstens havegjærde...