Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Hejnsvig havde de Sprinkler for en 60 År siden, og der var mange, der døde af det. Konerne lærte at snue Tobak den Gang, for det hed sig, at dem, der havde Tobak ved sig og snuede, de var ikke udsat for Smitte. A har tjent ved en Mand, der hed Hans Kristian og holdt Hus for ham, for han var en gammel Aftægtsmand på 80 År, og hans Kone var død for længe...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
Når man vil stille løbske Heste skal man sige: »Fandens Mester, stil disse Heste!« Den Formel har a lært af en Dreng, og han har hørt den af en gammel Mand, der var inde hos hans Forældre en Aften og lærte dem den, imens de troede, han lå og sov i hans Seng. Almind S., Brusk H. Opt. af Anders Jessen, Almind.
I en høj i Torsted, kaldet Torshøj, boede en bjærgmand, der tilranede sig en gårdmandsdatter, som boede ved siden af. Hun var borte i to år, og ingen vidste, hver hun var. De troede rigtignok ikke bjærgmanden for vel; men de kunde alligevel ikke være sikker derpå, før end det en gang hændelsesvis kom for dagen. Datteren blev frugtsommelig ved bjærgmanden....
Jens Elsø og Else Overgård, var nogle slemme hekse. Der stod et bål ild på bordenden og brand, og det var der mange der så. Ole Bro og hans fader var først kommen forbi. Ole siger: »Fader, sikke ild der brænder.« »Hold din mund, det kommer ikke dig ved.« En gang vilde han alene der hen. Da kom der en stor bånd og skyggede for vinduet, så han kuude ikke...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
Jokum ovre på Als kunde dølge Blod, men når han skulde gjøre det, så var det jo om at være til Stede strags, og det kunde han jo ikke, når Blodet skulde dølges her på Helnæs. De skulde jo hente ham på en Båd, og så vilde det vare for længe. Så lærte han gamle Lars Storm ved Kirken Kunsten at dølge Blod og gav ham tydelig Besked om, hvordan han skulde bære...
Det var her i Strandby sogn i Lille-Mølle, de var så plagede af rotter. Så var der en gammel kone, de snakkede med om dot, og hun sagde, at hun kunde gjærne lære karlen, hwant han skulde vise rotterne hen, og hun lærte ham også læsningen. Der var tre ord, og han skulde gå tre torsdag aftener efter at solen var nede, og læse og sige de tre ord, og så læse...
Der var to mænd, der gik på jagt neden for Himmelbjerget. Den ene var musikanter, og som de nu gik, hørte de en musik. Han lærte stykket og spilte det for de unge folk i mange år. Mange har også kunnet sungen det, men a véd ikke, der er nogen, der kan det nu. De kaldte det "bjærgmandens stykke*. Ry.
I Tønder var en præst, som forstod den kunst at mane, og den kunst lærte han også sonnen, i.i, denne blev endogså dygtigere end faderen. Da faderen døde, blev sonnen præst efter ham, men den gamle gik igjen, og sonnen skulde så til at mane ham ned en aften oppe ved præstegården. Han var iført sin præstedragt og gik med bibelen i hånden, som han bestandig...
En smed i Fonnyre var den første, der dyrkede kartofler her på egnen. Han fik sættekartofler af Tyskerne på Alheden, og de lærte ham, hvordan han skulde passe dem. Så lærte folk af ham igjen, for ingen vidste jo, hvordan de skulde bære dem ad. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
Der var en gammel kone her i Kandstrup, de kaldte hende altid faster, og hun var en heks. Min moder havde en kalv, og det sted, hvor heksen var fra, havde de også en kalv, meu den var ikke så god som vor. Så kom faster en dag og spurgte, om hun måtte have lov at se vor kalv. »Ja, den står da til syne«, siger min moder. Så gik hun hen og strøg på den, og...
En lærer i Draby på Mols var bleven gammel og noget drikfældig, men var for resten flink, og beboerne syntes godt om ham. Der kom så en ny præst til sognet, som stillede større fordringer og søgte nu at få den gamle lærer fjernet. Nogle af beboerne fandt da på at sende mand til provst Boesen i Hjortshbj for at tale lærerens sag, og de kjerte, fik bestene...
Mølgård i Vandborg har været en større gård og var meget pænt bygget. Manden, som boede der, havde tre gårde og gav så hver af hans sønner en gård, nemlig Mølgård, Vestergård og Vandmøllen. På den gård var også en gjenganger. De havde noget søndermark, og der kom hun over bestemt klokken elleve hver aften, hun kom vel fra kirkegården. Der var en dør der...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
Anders Mørks Fader var Smed i Vinkel. Han havde lært Håndværket ved Knud Lund i Elsborg, der var noget særegen. Det var ham, der lod hans Ligkiste lave, mens han var levende, og male rød inden i og med Hængsler på, så den kunde lukkes op. De kaldte ham nu til daglig Kræn Smed, og han var ret sådan en Gjoglebasse og kunde vise igjen og slå Øjne ud og...
En kone oppe på Agersø var en slem heks og gjorde megen fortræd. Hun havde en datter, der tjente i Hvidbjærg på Morsland, og hun havde lært en del af moderens kunster. Samme pige lærte det fra sig til en anden pige, hvis fader hed Sem. Så gik Sem til præsten og beklagede sig over, at hans datter havde lært sådan noget skidt. Præsten svarede, at pigen...
