Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lænkehunden henne i Kraggården i Mesing kunde aldrig stå bunden om Julen, den stod og hylede og tudede. Folkene kunde stå op og binde ham, men et Øjeblik efter var han løs igjen. Så måtte de have ham slået løs om Aftenen, for han kunde ikke være tjent med at stå bunden. Lars Larsen, Mesing. Mesinge S., Bjærge H.
En Gang kom der en lille Dreng ind på Skjæreloen til Karlene og stod hos dem. De vilde så have ham op på Høstænget at kaste Hø ned til dem. Men så kastede han det ned til Lænkehunden i Portrummet og sagde: »Der har du Nisselus, der har du Nisselus 1« Ane Johanne Hansen, Utterslev.
Briidefolk må ikke se sig tilbage, nar de kjorer til kirkeb, for så ser de efter en anden. T. Kristensen, Rønslunde.
Når lænkehunden tuder tre gange tre skumringer i træk, vil der dø én i nabolaget. Mads Jepsen.
Min Moders Forældre døde tidlig fra hende, og så tog hendes Farbroder hende til sig. Hans Kone var imidlertid så slem ved hende. Da Farbroderen døde og lå Lig oppe i Storstuen, sendte hun Barnet derop for at hente noget om Aftenen, og så smækkede hun Døren i for hende. Barnet besvimede så af Skræk. Samme Kone var i det hele meget ond og havde vist gjort...
På gården Korslund i Hellevad sogn gjemmes et stort ribben over den søndre port; benet ligner både i størrelse og form en almindelig høle. En gang der skulde tækkes, tog en af karlene benet og kastede det ud i en dam, men så snart det var flyttet fra sin plads, blev der stor uro på gården, lænkehunden blev som rasende, kreaturerne brølte, hestene blev...
Lænkehunden er det forste dyr, der slåes los i tilfælde af ildebrand, ti ellers vilde gården brænde på ny, efterat den var bleven opbygget. Der er held ved, at storken bygger sin rede på taget, V. P. Seidelin: Historisk topographie over l>reslette. 1831.
Ojøl præst kjørte på laudevejen et stykke sønden for Åby og havde et par stærke bæster for. flan og kusken var ene i vognen. Lige med ét kunde bæsterne ikke rykke vognen af stedet. Præsten befalede ham da at tage det nærmer baghjul af og så kjøre til. flestene løb nu villig ind i Gjøl præstegård. »Spring nu hurtig af og se at få hestene ind.« De kom også...
Svenskerne kom over til Mors på ise. Det var netop en søndag, de kom til Solbjærg, da folk var i kirke, og den ligger højt. Det var en klat dragoner, der kom, og løjtnanten tog ind i en gård tæt ved, trak hans hest ind i stalden og gik så hen med hans sabel og stak deres lænkehund ihjel. Dragonerne blev imidlertid holdende på bakken oppe ved kirken. Der...
Om ræve må jeg her mælde, at anno 1763 blev disse galne og gjorde mange ulykker. Her i byen arriverede det mig, at en ræv gik bag efter mig fra Vejen kirke ind i præstegården, men da en af mine karle så dette skadelige dyr, tog han en plejl og slog den ihjel. Dog havde den tilforn bidt et svin og lænkehunden, hvilke tvende dage derefter blev galne. En...
I Vendsyssel ligger der en gård, som hedder Søndergård, og der er det ikke godt at være for spøgeri. Der fortælles af gamle folk, at der er taget sten af en høj og lagt til brosten i hestestalden. En aften meget silde kom karlen hjem fra gilde. Han hørte, da han kom ind i gården, et voldsomt spektakel henne i hestestalden og gik da straks derhen for at...
Om præsten Berg i Hem fortælles forvist, at han gik igjen. I krigens tid (1848) blev der, som bekjendt, samlet penge ind til soldaterne, og da også i Hem sogn af præsten og i Norup af sognefogden. Der kom skrivelse med tak fra soldaterne til alle sogne der omkring og særlig til præster og sognefogder, der havde forestået indsamlingen; og der kom til alle...
Linde
Den gamle provst Rosenkilde var en gang henne at mane i Villestrup mølle. Den gang boede herredsfogden der, og han lå syg, men der lå en slem lådden én i ssngen, og den kunde han ikke dø for. Så blev præsten hent, og han prak et hul i vinduesblyet. Den Slemme f.. så ynkelig ved at komme der igjennem, men han måtte endda her ud. Men først sagde han, at han...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
En Pige og en Karl var Kjærester. Pigen var gode Venner med Nissen, der gjorde alt Arbejde for hende. Men Karlen kunde han ikke lide. Så skulde der være stort Høstgilde hos Naboens, og Karlen fik sine Skindbugser med gule Knapper i vasket og hængt op til Tørring i Laden. Men så hængte Nis dem helt op til Husåsen, og Karlen kunde da ikke finde dem og kom...
Der fører en bro, der kaldes Tværbroen, fra Villestrup borggård over til haven og gartnerhuset. Der går en gjenganger og spadserer på den om natten, og når han går, står lænkehunden og hyler og piber og springer i lænken og mysler. Så var det en hellig aften, da siger Jakob: "Nu er han her igjen", og han gik ud i døren og skjældte: "A skal nok flytte dig...
I Toftgård kunde -de ingen lænkehund have for de underjordiske fra Sandalsbjærg. De havde deres tråd netop på det strøg, hvor den hund stod. Hvad der stod, tumlede de jo med, for den vej skulde være fri. Lavst Kristensen, Jetsmark.
Jetsmark Åbybro
Der var i gamle dage et stort roverkomplot i Blakjær skor. Så var der en stor flok ridende ude at lede efter dem, og da trådte en af deres heste gjennem et lille hul, og da de så kom til at undersoge det, fandt de der røverkulen, som var dækket med ris og blade og lidt jord, så ingen kunde se andet, end at det var skovbunden ret og slet. La)ige-Jens var i...
For et hundrede År siden lå en gammel Kone her på Strynø for Døden. Hun lod da hente Kirkeværgerne og bad dem om, at hun måtte blive sat ned på Kirkegården på et Sted, hun nævnede. De svarede, at såfremt det lod sig gjøre, skulde hun nok få sit Ønske opfyldt. Dagen efter døde Konen, men da Kirkeværgerne fortalte Præsten, hvad hun havde ønsket, vilde han...
På vejen mellem Randers og Klavshplm boede en smed. Han havde en meget bidsk lænkehund, og nu traf det sig en dag, at herremanden kom fra Randers, og hunden slap løs og jog hestene løbske, så herren væltede og fik sin vogn splittet ad. Næste dag kom der bud til smeden, og han måtte til straf ride træhesten. Lærer J. N. "Wurgler, Randers.
