Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er fortalt ovre fra Lolland, at der for hen imod 50 år siden var en gårdmand, der havde så dårligt held med sit kvæg, det enten døde eller var utriveligt, at han knap kunde bjærge sig og derfor tænkte på at sælge gården. Men så var der en mand, som rådede ham til, at han hver aften skulde slå kors for alle døre, der førte ind til kreaturerne, og...
En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham om...
Der var én i Vammen, de kaldte Johan Bjøti (o: Bjørn), han var dygtig til at kurere både på mennesker og kreaturer. En gang havde en karl kjørt løbsk ned ad Bjerring bakke, og havde fået hoften af led. Så blev distriktslægen hentet, og han fik to mand til at hjælpe sig at rykke i det. Han havde spændt et reb om ham, de skulde rykke i, og karlen selv sad...
I Grejs boede en gammel mand, der hed Jesper Brun; han var på hans aftægt hos datter og svigersøn, og de kunde ikke forliges, heller ikke kunde han nok få, hvad han kunde tilkomme. Så vil han til at søge hans ret ind, men nu må han helst selv fortælle om det. "Så går a ned til Vejle til prokurator Hermansen for at tale med ham. Den gang a kommer ind, så...
Gamle Jokum var ovre fra Als og tog tit herover til syge Folk og Kreaturer. I en af Gårdene, hvor han en Gang var, havde de et Par store røde Heste, og så siger Jokum, idet han står og ser på den ene: »Den Hest der lever ikke ret længe.« »Da er der ingen Dødsfagter at se på den,« siger de, det kunde de ikke vide. Ja, så går han hen og plukker nogle Hår...
Lidt over en mil syd for Slagelse på venstre side af vejen mellem Skjørping og Flakkebjærg, på Skjørping byes mark var for nogle år siden en høj, der nu næsten er udjævnet, og den kaldes Barnet. Som en bonde fra Flaláebjærget en aften kom ridende hjem ad fra Slagelse og kom nær til Barnet, så han hele højen stå på fire gloende pæle, og da han kom nærmere,...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
Egtved
I gamle dage kunde små horn gå, det første de blev fødte. Men en gang, da Vorherre og st. Peder vandrede på jorden, kom de til et sted og bankede på. Konen i huset, som havde travlt med sit arbejde, bød nu et lille nyfødt barn, som gik der inde, at det skulde gå hen og lukke op for dem. Det gjorde barnet også. Men da Vorherre så, at det var så lille et...
En Gang væddede en Karl i Jersi med nogle andre Karle om, at han skulde stjæle Navrbjærgkjællingens Sølvbæger. Han red da en Nat ud til Navrbjærg og holdt stille udenfor Indgangen til Højen. Efter at have råbt tre Gange på Kj ællingen kom hun ud, og han bad hende nu om lidt at drikke. Hun hentede da sit Sølvbæger fyldt med Most og rakte ham, men i Steden...
Da a var i mit 17de År, tjente a ved Thomas From i Frørup, og der spogte det. En Aften var a gået op på Laddet for at rive Ho ned, og da var der noget, der tog mig i Nakken og Lænden og smed mig ned på Logulvet. A vilde nu prøve at rejse mig, men så gav den mig igjen et Knog i Nakken, og a måtte da krybe igjennem Skjæreloen og Foderloen og ud af Døren. Da...
Præsterne i Krageland og Gjødvad og Sejling skulde hen til Laven Hovgård og forsætte en herremand, der gik igjen. Præsten i Kragelund, Hr. Carlsen (?) hed han, var så fattig, at han kjørte med sivviflættet tomme og med stavtøj. Så vilde de andre præster, der var af en bedre egn, ikke godt følges med ham, og de vilde kjøre fra ham. Han sagde til karlen om...
Vorherre skød et Barn omkuld ved at sætte et Par Fingre ind i Lænden af det. Det gjorde han, for at det ikke skulde løbe fra sin Moder. Siden den Tid kan spæde Børn ikke gå. Marie Jensdatter, Jerup Hede.
Løber en angermus (spidsmus) over lænden af en ko eller hest, bliver den slinger. A. E. Jakobsen.
Ørritslev Fyen
Vorter kan sættes hen på følgende Måde: Man tager en Ært og overgnider alle Vorterne dermed. Derefter går man baglænds hen til et Vandhul og smider Ærten over Skulderen ud i Hullet. Det skal altsammen gå stiltiende for sig, og man må heller ingen fortælle det til. Heller ikke må man gå hen til Vandhullet, inden Vorterne er væk. Men når Ærten rådner, så...
Bondevedde, en vittig og mere oplyst Mand end den almindelige Hob, og som vidste mere end andre Bønder, boede i Tornved Gården (?), hvor den før omtalte Gravhøj ligger lige op til. Han var en Søn af en Havfrue og vidste altså alt, hvad de underjordiske og Troldene foretog dem, hvilket han idelig hindrede. De forfulgte ham da meget. En Juleaften kalder Een...
En Svensker gik en Dag og vilde bestille Fisk. Øster ved Østerby så han da på Stranden en Havfrue med langt ravnsort Hår, som hængte hende ned på Lænden. Øjnene var helt sorte, og Øjenbrynene var sorte. Hun vendte Øjnene mod ham, og han var tæt ved hende. Han gik strags hjem og var syg et Par Dage. Han har selv fortalt mig det, og det er en pålidelig...
Der var en soldat, der havde 60 mil hjem, og så kom han til en kjørende og spurgte om forlov til at kjøre med. Ja, han fik så lov og satte sig op. Så kjørte de ikke uden som en times tid, så kom de til en by. Kusken spørger ham da, om han kjender den by. Ja, det kom ham for, men det kunde da ingen rimelighed have, for han vidste jo, han havde 60 mil hjem...
Har barnet lændeorm, hvilket kjendes på, at det lægger hovedet tilbage og krummer lænden ind ad, da sættes tommelfingrene foran i brysthulen, og de andre otte fingre samles om mulig i lænden, og man siger: Worm, est du her ind', så skal jeg dig overvind' med mine ti fingre og med de tolv gode Guds engle i navn G. F.s, G. S.s og G. H. Å.s. H. Tb. Nybo.
Én, der led af lamhed i lænden, fik det råd, at han en aften efter solnedgang skulde stiltiende gå til kirkegården, klavre over kirkegårdsmuren og tage tre håndfulde muld af den friskeste grav og lægge på lænden. j. m.
da-etk-ds_04_0_01963
Der har været megen snak om at kjøre og ride baglænds. De gamle troede, at der kunde komme én op at ride eller kjøre med, og han vilde den anden vej, så når han kom op, var det for den ridende (eller kjørende), som om han red (kjørte) baglænds. A var en gang kjørende til bryllup med en mand fra Hviding, og vore koner var med. De tre af os mærkede...
