Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her oppe i Bukbjcerg ved Ovsted kirke er en hellig kilde. Manden norden for kirken har springvand ind i hans gård fra kilden. Den kaldes Fruens kilde. Den kunde de blive kureret ved, når de fejlede noget. På st. Hans aften kom de til den, og når de var kurerede, smed de deres krykker og de klude, de havde vasket dem i, så der lå hele dyngier klude og...
Den mælk, der malkes Bartholomæi dag, skal man se at fa kjærnet smør af. Dette skal man gjemme året rundt, da der er lægedom derved. Skallerup, Th. Nybo.
Tre dage før og efter nytår tør en del barskære ikke bruge lægedom til nogle. Petr. Sept. De vulgi erroribus.
Hvor Knud Lavard blev myrdet i Haraldsted skov, udsprang en kilde, hvis vand gjemte lægedom for mange slags sygdom, og hvor folk igjennem mange hundrede år hentede helbredelse for det, doktoren ikke kunde kurere. Men så var der en bonde i Benløse, en gudsforgåen krop, der hverken troede på Gud eller de hellige. Hans fattige nabo havde et blindt øg; en...
St. Tøgers kilde i Hassing er betragtet for et helligt sted, hvor de syge har kunnet hente lægedom. Om st. Tøger fortælles, at han vandrede om fra sted til sted for at finde husly, men dette blev ham nægtet. Træt og mødig lagde da den hellige vandringsmand sig til at sove i en dal vest for Hassing by, og til vidne om hans hellighed udsprang der, da han...
Imellem Skuldelev og Østby strækker sig en bakkeryg, men et sted er den dog helt gjennembrudt ved en kilde, som kaldes st. Oles kilde. For ikke mange år siden er her folk kommet lang vejs fra og har søgt lægedom ved at drikke af kildens vand. Der er nu kun et simpelt bræddeskur omkring, men ved siden af er en bøsse, hvori folk kan lægge penge. Om kilden...
Der boede en Gang en Herremand på Asdal, der hed Karl Pølse. Den Gang gik Skovene mellem Asdal og Odden sammel, og deher store Mænd gik jo på Jagt i Skovene. Så skød begge Herremændene en Dag på et Vildsvin, og den ene vilde have, at det var hans Kugle, der ramte, og den anden vilde have, det var hans. Sådan kom de i Træde over Svinet, for de vilde begge...
Når de gamle havde røde rindende Øjne, vilde de gjærne have et Barn til at slikke dem med sin Tunge. Der stod jo salt Vand i sådanne Øjne, og det var en stor Lindring og Lægedom at få det Vand slikket af. Det kaldtes at slege Øjnene på dem. Men Barnet skulde gjøre det fastende, da det altid har været en fast Tro, at fastende Spyt var der Lægedom ved. Jeg...
St. Hans aften skal noget af det bedste og fedeste græs afslåes, og når det er vel tørret, bortlægges det for sig selv og gjemmes, og når noget fæ bliver svagt, så er det eu lægedom. J. B.
Der var en hellig kilde i Udby, Rugsø herred, og en i Thorsager. De syge kom der hver st. Hans nat, og de fik alle lægedom der, indtil en mand tog sig på at vaske en blind hest. . De skulde have en ny lerskål at øse med og en ny træske at søbe det med. Begge dele tilligemed en gave blev smidt i kilden. En nu troende mand har som dreng ragt penge op af...
Vest for Vennebjærg Kirke ligger en Høj, der kaldes Klankshøjen, og ved den er den Mærkelighed, at der omtrent i Toppen findes et Væld, og der har også været en Kilde, som var til Lægedom for mange i flere År, indtil en Gårdejer i Dal vaskede en skabet Stud i den, og så tabte den sin Kraft. I ældre Tid boede i Vennebjærg en Præst, som hed Hr. Søren, det...
For epilepsi. Et menneskes hovedpande, som er hængt i en galge, og bræud den i en ovn så længe, at benet bliver hvidt, så skul det vel stødes småt til pulver. Tag så af samme pulver et kvintin, og dertil 3 pionkjærne også små stødt tilsammen pro lochi at indgive patienten første dag og lige så anden dag, også tredje dag, alt næst efter hverandre, og hver...
Fra nyet tændes og til fuldmåne vokser sygdommen til, fra fuldmåne og til nyet tændes igjen, tager sygen af. Item: Udi skifte, som når enten nyet tændes, eller næen begynder, skal man ikke bruge nogen lægedom.
Hyldeblonsterne skal plukkes af Vor frue dag (2. juli) så er der mest lægedom ved dem. Jørg. H.
Tåskensurter (Hyrdetaske) var der lægedom ved. Mors. E. T. K.
da-etk-ds_04_0_02087
Tre dage før og efter nytår tør en del bartskjære ikke bruge lægedom til nogle. De vulgi erroribus.
En herlig kunst at bruge, når et menneske ikke kan indtage lægedom. Så tag den samme medicin, 6om den syge skal indgives, kom den i mel og gjør kager der af og giv en høne dennem at æde, kog samme høne og lad den syge æde der af, skal det virke lige så vel, som medicinen blev indgiven.
En gammel Kone her fra Byen var som lille Tøs med henne ved Hultræet i Gandeskoven ved Karise, der søgte Folk til for at få Lægedom. Hun fulgtes med to Koner, og de havde Kusk med dem. De skulde allesammen kaste alle Klæderne og krybe igjennem Hullet i den bare Særk, og de måtte hverken sige noget eller le. Den ene af Konerne var meget tyk og blev...
Tæt ved Odense på Stenløse mark er en kilde, hvortil der har knyttet sig den tro, at vandet i den har været helligt st. Hans aften. Derfor har forhen en stor masse mennesker rejst dertil st. Hans aften, for i dens vand at vaske deres sygdomme og bylder, ti der kunde de få lægedom for al deres legems og sjæls brøst. På grund af den store sammenstimlen af...
Oven i Hjælpensbjærg på den nordvestlige Side er en Brønd, som der var Lægedom ved, alt det, der blev vasket i den, det kom sig. Folk kom langvejs fra for at blive hjulpne der. Så var der en Mand. der havde, et Par skabede Heste, og han vidste nok, hvad Kraft Vandet havde og rejste derop og vaskede Hestene i det. De kom sig. men så mistede Vandet sin...
