Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvert efterår, når rugen er inde, ser man altid tre lys brænde ved Rugbjærg, og de vimper altid op og ned. Spørger man, hvad det er, så svarer folk: »Ja, det er Bråvrup trædeild.« De er fremkomne på følgende måde. En mand solgte sin løkke til en anden mand og tog betaling for den. Men samme nat døde manden, og der var ingen skrifter på handelen. Det kom...
A stod også vagt uden for tøjhuset. Der kom én forbi i skikkelse af en sort hund og gik ind ad porten. A hørte blot porten gå, men så ingen, da a ellers skulde have råbt ham an. Derefter gik han op i skrivestuen, og så blev der straks tændt lys. Så var han der til klokken ét. A stod vagt uden for porten, og en anden soldat stod indenfor. Porten var lukket...
Her under hviler Kristen Smed, som gjorde ingen mand fortræd; han var en klog, en kyndig mand, beslog en hest med stor forstand, på låse gjorde mange sving, slog øjne ud for ingen ting. Han fødtes i Ringsted og døde i Syv, og Ringsted ligger midt udi verden. Amen! Fortalt meddeleren 1854 af møller Kastrup i Tadre mølle. Chr. Weiss.
I Rosdal i Engbjærg ved Lemvig havde de en gang en korndynge liggende på loftet i den tæt ved gården værende kirke, og karlen skulde somme tider om vinteraftenen der op for at hente en sækfuld af kornet. Det var nu noget, han var vant til og heller ikke brød sig om. En aften kom han som sædvanlig om på Engbjærggård for at få kirkenøglen. Folkene sad lige...
Efter gammel snak har Barnehøj nord for Morning stået på pæle, og bjærgfolkene har dandst under den. Folk kunde stå i Blegind og se det. Nu er der bygget en vejrmolle på højen. I Lille-Barnehøj', der ligger et lille stykke nordost for, ligger der en kjæmpe begravet med et guldæble på hans biyst. Der lå en stor flad sten på højen, så at overkanten af den...
Der var bjærgfolk med rode luer i Kvasthøj i Ellidshøj, og når folk om dagen lagde sig på højen, kunde de høre, hvordan bjærgfolkene slog kister i låse der nede. En kone i Støvring.
Der er et sted nord pà, som kaldes Gradbusken, hvor der har været dværge, som fortælleren har set med legemlige øjne og et sted, som kaldes Liudbusken, som de også har haft sølv og linned ude, og kister har været slået i lås. Et sted, kaldet Alnieenelsbeikke, har også nogle været set rende om som små drenge og lege. Dværgene havde røde huer på, men...
Herren på Stubbergård nedbrød kirken i Trandum. På hans dødsseng forudsagde han, at han vilde gå igjen, og at ingen, der var født af en kvinde, kunde nedmane ham. Det viste sig da også; ti på hans begravelsesdag, da det var blevet aften, var deist sådant spøgeri og tummel i gården, at ikke et eneste menneske kunde være der. Flere præster søgte forgjæves...
Der boede eu mand i Yding by, han var draget til Skauborg og vilde sælge eu hest. Så kommer der nogle og vil kjobe den. De spørger ham ad, hvor gammel den er, og om den har fejler. Ja, han vidste ingeu fejler med den, og hvis han vidste det, vilde han onske, te Fauden matte fare i ham og fare af ham igjeu, inden han kom hjem. Da han kom så op på...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
En dag kom der en bjærgmand ind til en kone og bad hende om at folge med ham .... Konen vægrede sig ved det og undskyldte sig så godt, hun kunde. Bjærgmanden vedblev at node hende, "ti," sagde han, "min kone er født af kristelige forældre, men blev af bjærgfolket forbyttet og bjærgtagen, den gang hun var spæd, og derfor kan kun en kristen kvinde forløse...
Oppe på vore agre har ligget en høj, der hedder Skorhøj. Så lod min fader den grave ud og kjore af vejen. Der var en stor stue i, og min fader fortalte efter hans fader, at han havde set højen på pæle, og der var dands i den. Der lå en bitte skade ude på furerne, og den flytter han af vejen. Da han kommer der tilbage, lå pinden der igjen. Så kom han til...
Om Låsby siger man, at den har fået sit navn deraf, at den i Frode Fredegods dage var den eneste by i landet, hvor man havde lov at låse af for sine sager, grundet på, at den var naboby til Galten (Tyvegalten), der ikke må forveksles med Galten ved Randers. I dette her nævnte Galten var der for en menneskealder siden en stor mestertyv, som har gjort sig...
Efter at Samsø tinghus, beliggende på Pilemark Østermark på et stykke jord, kaldet Søndermarken, lige osten for vejen fra Permelille til Tranbjærg, i året 1741 var afbrændt, indrettede grevskabet på toppen af Granhøj i Brundby en lille firkantet bindingsværksbygning til arresthus. Denne bygning kaldtes senere det røde hus, og bakken, hvorpå den stod,...
Skolddalsbakke har a mange gange hørt skrald i om dagen, det var bjærgfolkeue, der slog kister i låse. Lige oven for er et hul, der kaldes Troldhullet den dag i dag, og dalen, det er i, kaldes Ørum dal. Skolddal støder til Ørumdal. Ingeborg Movritsdatter. Vejrum.
