Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I statsbankerottens tid solgtes den ene gård efter den anden. Der skete ofte udpantning, og den almindelige rentefod var syv pet. Som vederlag for de penge, de Rømø skippere havde lånt bønderne på fastlandet, hentede de deres skyldneres korn, ofte flere læs ad gangen. En nabo til Thomas Toft var sømanden Niels Lavsen. Han regnede den gang ikke...
Ude på heden syd for præstevejen mellem Dejbjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det? ...
Hjemme hos min fader i Hornum (Hvirring) har de et uderstuebord, som bliver lånt ud til gilder, og det kan t;t mærkes, når det skal lånes ud til en begravelse. En gang vi sad inde, hørte vi, der kom en mand hen ad stenbroen og kom ind i uderstuen, hvor han begyndte at rydde af bordet, og det var, ligesom der gik et fad eller en tallerken i stykker. Så gik...
I Hjarup var en præst, som havde Cyprianus og forstod at læse i den. En gang havde præsten i Nagbølle lånt den af ham, men han var ikke så dygtig til at bruge den, som den anden. Da han læste, kom ganske rigtig kanarien, men han vidste nu ikke, hvordan han skulde blive af med ham igjen. For at vinde tid, opgav han ham, at han skulde rykke træerne op i...
Det har været skik her ved bryllup, at når gjæsterne havde spist, så skulde de alle gå hen og kysse bruden og sige tak for mad. Det var helt almindelig, og ved barnedåb skulde de kysse den, der bar barnet, De blev beværtede med kjodsuppe og kjod, dernæst bygsuypo og fisk. Til en forsamling blev der altid givet fon, der som regol bestod af en kop smør, et...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Ude i Alstrup sogn, ligger en gård imellem nogle store bakker, og i de bakker boede der eliefolk. Ellepigerne sad der inde i deres dagligstue om natten og kartede og spandt. De kom en gang til den gård og vilde låne et kar øl. Så havde de også et karfuld, der stod, for de havde nylig brygget, og konen fulgtes så med dem ud at vise dem det. Der lå to pinde...
Et sted var manden hen ved hostens tid kommen i sådan forlegenhed, han kunde ikke få noget korn. Han havde været ét sted og vilde have, og han havde været et andet, men de havde alle sammen nægtet ham det, og så vilde han jo gå hjem igjen, men da kommer der en mand imod ham, og så spørger han ham om, hvor han vilde hen. Ja, han vilde hjem, og nu havde han...
Marts liar lov at låne tolv dage af april til at fryse staklers lam ihjel i. Så kommer nemlig foråret senere, og staklers foder slipper op. V.-Jølby. H. T. Nybo.
Der skal have været bjærgfolk i Alken. Så kunde de ikke være der og vilde til at flytte. Bjærg434 Bjærgfolks flytning. De døde stude. manden gik til en mand i Østergård og spurgte, om han ikke kunde låne hans stude og flytte hen i de Stjær dale med, der var sådan bedre skjærm. Manden lovede, at han kunde tage studene, når han vilde. Det skulde jo alt...
Der var jo mange strandinger i ældre tider, men ingen fik bjærgelodder. Så havde der netop været en stranding, idet et skib med farvetræ var drevet ind vest for fløjen. Nu var der en mand, der hed Per Frænde, han var kommen i en slem pengeforlegenhed, og så går han op til byfogden, om han vil låne ham 5 rigsdaler. »Du er doven, Per,« siger byfogden, »du...
Da min fader var bleven gift og s" dan ved lag en 30 år, blev han gal på benene og kunde slet ikke gå. Så søgte hun Kræn Simonsen i Hald og fik også råd ved ham ; det bestod i noget pulver, men det h'alp ikke. Den kloge mand havde sagt, han skulde komme til ham igjen, men han gjorde det ikke, og da der så var én i Tørslev, der hed Kræn Rævsbak, og min...
Der var én i Tolshave, de kaldte Angelmagoron, han hed nu ellers Mads Kristian. Han gik omkring med fiskekroge, som han selv lavede. Når han havde siddet hjemme en 14 dages tid og lavet kroge, så gik han omkring og solgte dem. Nu var det en gang som ved denher tid, han skulde en tur til Skagen, og det blev mørkt om aftenen, derfor vilde han gå hjemme fra...
Madmoderen eller pigen i huset skal om aftenen vel bevare ilden og tildække, så den kan leve Datten over, ti slukkes den, så de om morgenen skal låne eller slå andeu varme, har troldfolk den dag et måltid mad af samme gård. J. B.
I en banke ved byen Sallinge, Hillersler sogn, boede der bjærgfolk i gamle dage, som ofte kom ind i byen og lånte alt slags tøj af beboerne, men de var al tid meget redelige med at bringe det lånte tilbage igjen. Sødinge skole.
Det var hos Matbises i Grynderup, deres får de døde sådan. Så kom de i tanker om at ville have noget råd søgt for det, også varde henne at suakke med Kristen Spillemand i Farsø om det. Han sagde, det skulde være til st. Hans aften. Så kom han den aften, og der blev boret hul i dørtræet og overdaringen, og der blev så sat noget ned og en bitte pind for...
En ejer af Vosnæsgård ågrede med penge, han fik dem fra udlandet og lånte dem ud igjen her hjemme mod høje renter, ja, han mogede med en grov masse. Jeg tor ikke sige bestemt, om det var admiral Krieger, ja, han var kammerherre, den gang han kom der. Deu dag han skulde begraves, sad han oppe og kikkede ud af et kvisthul. Der var tit spektakel nede i...
Det første jeg kom på landet, blev der brændt brændevin i hver eneste bondegård. En dag kom en mand løbende over til mig og råbte i stor hast: Nu kommer fis-kåålen, må a ent lægge mit brændevinstøj ind i Deres lo. Jeg havde ikke anelse om, hvad fis-kålene var for nogle, og hvad det var han egentlig vilde, indtil han sagde mig, at det var toldbetjente,...
Skomager-mandag kaldes sådan, fordi svendene arbejdede altid om sondagen og holdt hvil om mandagen. Karen Marie Rasmussen.
En gang da en gammel kone i Broby sad i s in stue, kom der en trold fra højen på hendes mark ind og bad, om hun vilde låne ham noget brød, da de skulde have stort gilde i højen. "Jo," sagde konen, "men hvornår kan jeg få det igjen ?" - "På søndag," svarede trolden. "Ja, men hvor får I det fra?" spurgte konen. "Vi får det fra Næsbyholm, for på løverdag så...
