Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en mose vesten for Grejs brænder et lys til højtiderne, og mange har der hørt pengekister blive slåede i. En gammel mand i Grejs, der hed Israel og var på sognet, han var i den faste forsikring, at han skulde finde en skat. Han gik altid med egstål, for at ingen ting skulde gå fra ham, hvis han så det. Så havde de der i Grejs en gang fundet på at ville...
Tåning ved Skanderborg
A skulde stå strandvagt ved Assens. Det var jo om natten, og a går og pamprer og pejtrer omkring og vil have tiden til at gå, men de sidste to timer var lange. Så går a ud til et strandbatteri, og der var en fjælebrakke der ude, og der lå en hel del tommer og skidt, der skulde vagtes ved. Der inde i fjeldbrakken, hvor a jo også gik ind, der går a og...
Gamle Haus Smed var ualmindelig sikker til at skyde. Derfor kunde man være sikker på at træffe ham, iført sin gamle hvidtrøje og lådden møts og en gammel rusten bøsse hængende over skulderen, ved enhver fugle- eller skiveskydning i omegnen. Han holdt meget af en snaps og kunde blive usikker både på hænder og ben, men når han blev hjulpen frem til anlæget,...
På Engelsholm er der firo tårne, og allerøverst oppe i det ene spir er der en seng, hvor en hund kommer og lægger sig hvert år. De kan se på lejet, når den har været der, og hvis sengen ikke bliver redt, efter at den har været der, så skal gården synke ned i søen. Når pigen kommer op at rede sengen, finder hun en gammel skilling i lejet. Der er en gammel...
Pastor Barfod i Bjærgby havde forhen været præst i Grønland. Der skulde man tro, han var bleven hærdet, men alligevel færdedes han aldrig ude uden lådden pels og paraply. En dag var han ude at kjøre i en stærk solvarme, og en lærer var med ham, der sad let påklædt og svedte på vognen. Så siger læreren: Hvordan kan De holde det ud, så meget tøj Do har på...
En mand enten fra Gudbjcerg eller Lakkcndrup kom ved aftenstid gående hen ad en vej. Nu horer han noget komme lobende ham i møde, det trampede i vejen som en firskoet hest. Nærmere ved så han, at det var en uhyre stor hund af det grimmeste udseende og en meget lang lådden hale. Den foer lige ind på ham, drejede så lidt til siden og forsvandt, P. jensen.
Nogle gule blomster med lådne stængler og krybende hen ad jorden på sandagre, der kaldes Djævelens rod, de er gode for blodgang. De er ligesom bidt af i roden (o: Høgeurter). E. T. K.
En aftenstund var en del unge karle forsamlede i Lyndelse kro på Fyen. De morede sig med at spille kort. Allerbedst de sad, kom én ind og gav sig til at spille med dem. Efter at de havde spillet en stund, opstod der strid imellem dem. I sin iver tabte kortgiveren nogle kort på gulvet. Han vilde da bøje sig ned og samle dem op, men så nu, at den fremmede...
Der var en mand her i sognet, der kunde stjæle naboernes korn. når de gik og såede. Han holdt nemlig sin lådne lue ud, og så faldt alt kornet i den. Når han kom et sted, hvor der var flere heste forsamlede, t. ex. ved begravelser uden for kirkegården, holut han meget af at gå og stryge på dem, og så kunde han stjæle fedtet af dem. Derfor gik vedkommende...
En gammel mand, Jens Ywsten (Justesen), der var noget forfalden, boede i Skjelhusene, hvor nu Mylenbjærg er. Når han var vred på konen, sagde ban, at hun skulde nok blive fri for ham, for ved det og det klokkeslæt skulde Fanden komme og hente ham. Han gik altid og galte og bandte på at Fanden skulde tage ham. Så var det en aften, konen hun sad og malkede,...
Gamle Rasmus fortæller: En aften, mens jeg boede i OstbirJi, kom der en omvandrende skjærsliber til mig og bad mig om husly om natten. Denne mand kunde rigtig nok mere end sit Fadervor, men det var da heller intet under, ti han var i besiddelse af Cyprianus. Han tilbød at sælge mig bogen og at lære mig at forstå den, men jeg indvendte, at han først måtte...
Min fader rejste meget omkring, og så kom han nede i Silkeborg-egnen til at ligge ved et par gamle mollerfolk, mens han var på den kant. Så skulde han en gang, han atter kommer der, med dem omkring og se, hvordan de havde formeret deres gods, siden han sidst var hos dem. Så kommer de også op på loftet, og der står en hel mængde hvide ligkister. Han...
Man må ikke kaste vand ud om aftenen, som man har vasket fødderne i. A. Smith.
Smeden i Vadsted, der hed Hans, havde i sin tid lært ved en, der hed Smed-Povl i Vejersier. Han brugte meget den gang at gå i by om aftenen. En aften det var regnvejr, var han omme i en gård på den anden side af kirken at sidde hans aftensæde. Da han gik hjem, slog han skjodskindet om hans hoved og gik over kirkegården. Nu kunde han jo ikke se, og så løb...
I Fjaltring var der en præst, hvis søn havde studeret sig fra forstanden og ikke blev ret klog igjen siden. En måneklar aften løb han fra Nørre-Nissum, og da han kom ud på landevejen, så han til sin forskrækkelse sin skygge lige bag efter sig, men han troede, at det var Djævelen, og løb så alt hvad han kunde. Af og til skottede han over skuldrene efter...
I har vel hørt tale om den bitte Las Kaisen. som boede her i Åby og var en rigtig skjælmsmester. En aften gik en karl til Havgærd med en måtte tobak, han havde kjøbt sig. Hvad Las Kaisen har at gjøre, han hyller et låddent skind over sig og sætter bag efter ham. Da han nu var kommen lige i hælene på karlen, så sagde han: Bak, bak! Karlen vendte sig...
Gjølboerne gik altid i hvide klæder og med sorte lådne huer. De havde enge i fæste fra Birkelse, og når de så kom og betalte engpenge, så det morsomt ud med alle de hvide mennesker med store sorte hoveder, som kom der ovre fra. På fødderne havde de istræsko, det var blot nogle stumper fjæl, der var bundne på fødderne som skøjter og med skarpe brådde...
En karl, som tjente i Lars Larsens gård i Lunde, skulde om morgenen tidlig ud i Skovhaverne ved Pavegården og flytte heste, men da der intet ur var i karlekammeret, var han en morgen kommen noget for tidlig op, og da han så nåede leddet ind til Skovhaverne, står der en sær lådden tingest, som han var uforsigtig nok til at tiltale først. Aldrig så snart...
På Trøjborg i Visby sogn var der en seng, som skulde redes hver dag, og der lå aldrig nogle mennesker i den, ellers kunde de ikke have rolighed på gården. Men der kom en lådden hund og lå i den. Der kom eu gang en Nordmand til gårdenat tigge, og så vilde de ikke give ham noget. I det samme kom herremanden tilstede, og så sagde han til ham, at de skulde...
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
