Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
42 datasets found
Danish Keywords: kylling Organizations: Berkeley
Havrevangegyden kalder man den vej, som går fra Holme mark - fra vejen efter Lamdrup og ud efter Gislev Dong (Gislev s.) Der hvor denne vej går ud af skoven og ind på Dongsgårdenes jorder (ved skjcllet ind til Hans Nielsens jord), siger man, at der om aftenen går en "kyllinghøne" - den går altså og klukker for sine kyllinger, og den er ikke rigtig, men...
Kværndrup Fyen
De kyllinger, som lægges i Marie messe og kaldes Mani mos kyllinger, bliver gode til at lægge æg. p. K. M.
Man skal lægge 13 eller 15 æg under en høne for at få et lige tal kyllinger. Der går nemlig ét tabt. M. J!.
Når man lægger hønsene på æg i hundedagene, så bliver der ingen kyllinger. Mads Jepsen.
Bredstrup ved Fredericia
Ellehøj i Ellidshøj var forhen en Stævnehøj. Den ligger jo inde i selve Byen, og de stod da på den og råbte til Stævne, når der skulde noget forhandles i Byen, og Bymændene samledes på den og gjorde deres Regninger op. Den Gang vidste man ikke, at der var et Kammer i den, det opdagedes først ved, at der kom en Høne ud af den med en Flok Kyllinger. Forhen...
Høgen var en gang bleven så slem til at tage vore høns. Da jeg så en gang var ude hos den gamle kone, siger hun ganske uopfordret: »I har været god ved mig, nu skal jeg hjælpe jer igjen og beskytte hønsene mod det onde. Om morgenen tidlig skal I tage et par kyllinger i en kurv og gå ud i skoven med dem og sige: Mine fugle kan se andres fugle, andres fugle...
Værslev ved Kalundborg
Om høns at lægge. Læg dennem forst i neden, ellers kommer ikke kyllinger frem. Læg dennem ikke i midsommers næde. At bogen ikke skal tage kyllingerne. Loft kyllingerne ud forst om formiddagen, før sol står op, så tager bogen ikke dine høns. At høns kan gjore æg den ganske vinter. Nesselspitzen, når de står med deres fro, og tør dennem og giv høns dennem...
da-etk-jat_01_0_01132
Forhen liar de haft pintseboder. og der er mange steder i vor udmark, der bærer kjendelige spor af det endnu. Til sådan højtid gik de unge i forvejen om og tiggede smør, ost, æg og kyllinger, og hvad de kunde få fat i. Forinden samlingen gik for sig, aftalte de jo, hvor mange der skulde med, og så hk de en kok med dem, der kunde lave dem macten. Så havde...
En parodi af dette vers er følgende: Jeg ønsker eder alle et glædeligt nytår med alt hvad som eder kan fornøje, et stumphalet lam og et rundrovet får, en trebenet kat med ét øje, to kyllinger små med ingen hår opå og vuggen på gulvet mon dundre. E. T. E.
da-etk-jah_04_0_00399
De havde en gammel degn i Ormne, der hed Fogh, og han fulgte med præsten her ned til tjeneste, for vi havde jo ingen degn. Hans kone var så fed og så tyk, og han vilde gjærne tigge en snes æg til hende eller en kylling. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
Der var en Mand på Dybkjærlund, der hed Niels Garder, han var hverken ræd for det ene eller det andet. Så var hans Plovjærn en Nat blevne skruede fra hans Plov og stjålne. Han bliver gal og siger: »Kan a blot få Hold på Præst-Jens, så skal a nok få det hævnet.« Han går så over til Svostrup til ham og forlanger ham til at vise Plovjærnene igjen. »Ja,«...
Mens pastor Høhne var præst i Kirkeby, og pastor Koch var i Skjærbæk, levede en mand i Vodder, som kaldtes Morten Kylling. Han var egentlig et hittebarn, som var blevet opdraget af et par gamle folk, der ingen børn havde. Plejemoderen kjælede altid for ham og sagde: “Min lille kylling”. Derfor fik han navnet og beholdt det, så længe han levede. En gang...
Ramten ved Grenå
I Gamborg er der et kirkelam, og i den forrige degns tid hændte det en aften i mørkningen, at manden i et over for skolen liggende hus så kirkelammet trippe på degammet som dødsvarsel. 359 nens trappe, og hans kone stod lige inden for. Da sagde husmanden til sin kone: «Mon ikke degne-madammen bliver bange, da kirkelammet vender lige uden for?» Men hun så...
Der var en Smed i Ejlskov, der havde Cyprianus. Han kunde stå i Smedien og læse en Kok til at stå på Ambolten og en hel Flok Kyllinger til at stå runden om. Men så var det en Gang, han var gået i Kirke, da var der nogen, der havde fået fat i hans Bøger og begyndte at læse i dem, og de fik også Kokken og Kyllingerne til at komme. Det kunde han sidde oppe i...
Pastor 0. L. Stoud i Søndersø lånte en Kone eller Pige nogle Bøger at læse i. Så en Søndag efter Gudstjenesten havde hun atter været hos Præsten og fået en Bog, og den gik hun og læste i ud ad Landevejen efter Vedby Mark. Hun syntes, det var en sær Bog, og med ét var hun omgivet af en hel Flok Kyllinger. I det samme kom Præstens Karl ridende og rev Bogen...
Når de hører en ovntier, så skal der snart én dø det hus. Den tager på som en flok små kyllinger, der pipper. Jens hans moder her i nabogården, hun hørte den inde i sengen, og i en anden gård her i nærheden hørte de den oppe i tækket. Det første sted døde moderen i den seng, hvor hun havde hørt den, og det andet sted dode fire kort efter. Jens Povlsen....
Niels Murmester, der boede i Domdal ved Søbyvad, var kjørendo i Århus, og konen var med. Da de kommer til porten, bliver de anholdt og bliver tilspurgt, om de har noget, der skal fortoldes. Ja, de havde, og han betalte. “Er der så mere?” — “Ja, der er den høne, der sidder under min kones skjørt”. A nej, den vilde de ikke tale mere om. Da sad der en høne...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: “Torv! torv!” ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Kylling-Søren blev sidste gang greben i Hidbæk. En pige i en gård, det var Kristen Mikkelsens, var en aften ude at malke, og en lille stumphalet hund, de havde, var fulgt med hende ud. Så holdt den det henne ved ovnen og blev ved. Hun gik så ind og sagde, at hun kunde da ikke vide, hvad det var. Kristen Mikkelsen greb bøssen fra bjælken, sprang ud og...