Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er fortalt ovre fra Lolland, at der for hen imod 50 år siden var en gårdmand, der havde så dårligt held med sit kvæg, det enten døde eller var utriveligt, at han knap kunde bjærge sig og derfor tænkte på at sælge gården. Men så var der en mand, som rådede ham til, at han hver aften skulde slå kors for alle døre, der førte ind til kreaturerne, og...
Til samme tid, nemlig 1350, rasede den sorte død, om hvilken historien mælder, at den bortrev de fire femtedele af menneskene i de nordiske hmde, hvilket dog nok ikke var ganske almindeligt. Imidlertid høres dog endnu matte gjenlyd af de ræd selsskrig, som denne plage i hin tid udpressede også iblandt folket. Der fortælles derom med gysen, at børnene...
I krattet ved Haverslund var det fuldt af ellepiger, og i byen boede en mand, som havde en smuk son ved navn Tammes (Thomas). Ham havde eliekvinderne et godt oje til, og når han sildig om aftenen drev kvæget ned i folden, hørte han på deres sang og spil og så' på deres dands. Tit blev han længe borte, og så skjændte faderen på ham, men hans længsel...
Byen Ristinge på Langeland var i gamle dage hjemsogt af en lindorm. Ved Ristinge klint gik den i land af Sondenstvand og gik op i markerne og slugte både heste og kvæg. Der var spået en mand i samme by, at lindormen vilde volde hans død, og for at undgå den gik han til sos og opholdt sig al tid på havet på rejser til fremmede lande. Lindormen blev...
En mand havde på sin mark en stor høj. Nu syntes han, det var alt for galt at lade højen ligge unyttet hen, og han gav sig derfor til at kjøre jord fra den ud på marken. Det gik godt en tid. Men så en nat, som manden lå i sin bedste søvn, blev der banket på ruden, og en stemme råbte: "Klæd mit hus!" Manden brød sig imidlertid ikke noget derom, men blev...
Vil man have kviekalve, skal man lade pigerne lukke døren efter kvæget, når det drives ind om efteråret sidste gang. Jørg. H.
Lybæk fik Bornholm på 50 år, og så gjaldt det jo om for dem at få det af øen, de kunde, i den tid. De indsatte en statholder, der hed Sveder Kjætting, og han boede på en gård, som hedder Vallensgård, en god halv mil nord for Åkirkeby. Ham måtte så Bornholmerne gjøre hoveriarbejde for og betale store skatter til. Disse betaltes for en stor del i kvæg og...
Det er almindeligt hos de gamle i sognene, at Gjemso i gamle dage haver været kaldet Broby, men af en hændelse skulde navnet forvendt blevet, ti der siges, at der en gang skulde en grif, som indbyggerne kalde en gam, kommet flyvendes og sat sig på et hojt bjærg hos byen, som kaldes Hellebjærget, og blev der siddendes hart ved to dage, og ingen midlertid...
Mens min moder tjente hos Jens Hansen i Tågeby, tjente der en pige hos sognefogden, som hed Maren. I den tid gik alt kvæget løst på de fælles byjorder om efteråret, og når det var koldt, vilde de jo gjærne gå hen i skoven, som der er meget af der omkring. Nu skulde pigen en aften ud at malke, og da hun kom derud, var kvæget henne i en mose, som kaldtes...
Som lille Pige måtte jeg ud at vogte. Jeg skulde drive Køerne ud om Morgenen på den Eng, der hedder Salvig. Da så jeg en Morgen hele Engen fuld af Kvæg og Heste, men da det var tåget, kunde -i o ¦ jeg ikke ret se, hvordan det så ud. De satte i fuld Fart ud i Vandet, og der blev sådan en Brusen i Vandet, så det var forfærdelig. Mine Køer fulgte med bag...
Gamle Niels, som for en snes år siden døde i en høj alder, fortalte mig, at da han en gang som dreng vogtede kvæg i krattet tillige med andre drenge, og de havde lagt sig på siden af Fru Mettes bjærg, viste der sig pludselig en lille pusling med en rød hue på. Drengene spurgte, hvor han skulde hen, hvortil han svarede: "A védete£!" og gav sig til at lobe,...
Kommer der sygdom mellem kvæget, kan det hjælpe at grave ét levende ned. j. d. Jensen, Vindblæs.
Eor kvæget, når det får deu hidsige lungesot, så det står længe ophovnet og doer, eller og audre indvortes sygdomme. Tag lungeurter for 8 sk., aggermand for 8 sk., rævholt for 10 sk. hakke det tilsammen og kom det udi en potte med gammelt øl og humle og lad det syde under lukt låg, giv ethvert nod det ind altsammel, det hedeste det kan tåles, og noget af...
En gammel mand har fortalt, at han en julenat gik ned for at høre kvæget tale. Men hvad de sagde, kunde han ikke høre, ti det gik i en mumlen, som når en del mennesker taler i munden på hverandre. A. C. P.
Fra Næsbyhoved-Broby går i Nordvest en mindre Landevej over Stauis Å efter Korup. Ved den Vej ikke langt fra Broby lå indtil for 30 År siden en meget stor Høj, der kaldtes Blankelunds Hoj. En Gang skulde en Pige fra Broby en Juleaften gå om ved Højen og ud på Marken for at se efter noget Kvæg, og når hun så kom hjem igjen, måtte hun gå til Julelav, men...
For en del år sidou hændte det for en bonde på ØdeFørslev mark, at hans køer begyndte at sætte svært af på mælkeu, den var tilmed blodblandet, og det var ikke muligt at få smør af iiøden. Nu var der det mærkelige ved dette her, at samtidig begyndte nabokonen at sælge en urimelig mængde smør til hønsekræmmeren, og hun havde dog kuu en 5, G køer at malke....
Råd til kvæg, som haver hingesot, mig meddelt af velb. Rønnov Bilde, som hannem fremfor alle andre middel haver hjulpet En flået ræv, hakke hanuem småt, syd hannem i godt øl, så og byg, indtil bygget sprækker, giv så hvert nod af bemældte byg og rævekjoi med øllet, tre morgener efter hinanden, fastendes, hver gang eu pægl, og lad den så fortøve en time...
Når kvæg ej kan møje. Tag housemøg og tvær det udi øl så tykt som en vælling, og giv nødet ind, så møjer det straks. Item : Syd blålillier i vand, giv dem det iud. Item: Kom pis af en hund i dem.
Af Ellefolk var der i gammel Tid mange i Nordrup Skov, og det var ikke sjælden, at Folk så dem. De var slemme til at gjække Pigerne, når de Morgen eller Aften gik ud for at lede Kvæget op, der skulde malkes. De gik jo løse og kom aldrig hjem. Det kunde da tit falde vanskeligt at finde dem, men så havde Pigerne en af dem afrettet, så den brølede, når de...
