Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Vilslev bor en klog mand. Jeg har en gang truffet ham hos en syg i Billum. Ham kurerede han dels ved naturlige midler og dels ved at afkl
Der boede en mand i Bedding, der hed Kræn Hem, og han kunde hekse, sådan gik snakken da. Så havde ban en broder, der boede i Buksager ved Bådsgård, og han havde ord for det samme. En gang gik broderen, som bed Søren, hans ko løs nede i engen, og der gik en bitte pige nede ved et par stude, som også var løse. Da hun driver hjem med dem, kommer ban imod...
Jens Kusk boede på Engelsholm mark. Han plukkede alle de urter, han kurerede med hele året rundt, på st.-Hans aften. Han vidste altid, hvad folk sagde om ham. En gang kom en mand kjørende langt ude vester fra og skulde hjem. Så var han inde i Lille-Lime ved min bedstefader Niels Mikkelsen for at spørge vej, og fik ham med at vise sig til rette. Ved de nu...
Pastor Peterten i WUerelet trav sig ud for at være noget klog pa benskade. Men det var da mest kvindfolk, han kurerede pa. Sa tik han en gang en gardmandsenke i kur og kom for nær til hende. Det kunde han ikke sno sig fra og blev afsat fra embedet. Hans søn gar endnu i Østerild under navnet Anders Peter Styrmand eller også Hr. pastor. V. S.rensen....
En karl i Mar ri-Malene havde været til legestue i Tjerrild (udt.: Tierild), og så blev han så ringe, at han slet ingen ting kunde få til føden, de måtte tage en kniv og vriste hans mund op med, sådan var den kneben sammen. Så bentede de en kone i byen, dervarklog, og hun kurerede ham. Hun sagde: »Dukunde have dandst med den pige i aftes, der forlangte...
A fik min sygdom sådan, at a forst kuude sove bestandig, siden aldrig; først var a så grådig, at a kunde æde alting, siden kunde a gå i 14 dage uden at spise. A gik ligefrem og tæredes hen og var så ussel. Så rejste min fader med mig til den kloge kone. Der skulde graves knolde på kirkegården, og a skulde igjennem dem, ligesom avar kommen til verden. Så...
Lige overfor sygehuset i Æm^sfed boede Anne Margrete, hun kurerede mig for modersyge ved at sno en fingertyk tråd af blår om livet på mig under brysterne, »og der skal den ligge,^ til den går af selv, før er du ikke af med sygen.« Jeg kom, måtte af klæderne og blev målt. Som vi stod der, bankede én på døren, men A. M. tav og fortsatte tavs og lod dem...
En pige sad og lo ad Hals Præst. »Ja, du skal ikke le, min pige, mæ skal huske dig på din bryllupsdag.« Hun blev også, da hun stod for alteret, så trængende, at hun kom til at gjøre både det ene og det andet der oppe. Nu er Hals præst død, men hans kone lever endnu, og er en grumme klog kone og bliver søgt meget. Han havde tilhold på Nørre-Elkjær, hvor...
Hals Præst var sådan en grusselig grim stodder. Han var til Kræn Larsens i Vellingsh'øj tæt nord for Hjørring at kurere på en bitte dreng. Så lo pigerne ad ham. > Hons er det, I ler ad, bitte piger?« Ja, de tissi jo mere. »Ja, I kan jo le ad jer selv, I véd nok, hvor I hai været.« De lo endnu mere: »Hihihi!« »Du véd nok«, siger han til den ene,...
Det var i Norre-Kong er slev der var to udflyttergårde ved siden af hverandre. Den ene mand bavde sådan et skrækkeligt vanheld, hans kone var syg til enhver tid, og ligesom hun kom sig, så var hun syg igjen. Han søgte da til en spåmand, der kurerede hende, men det varede ikke noget, så såre hun kerede sig, blev hun atter syg. Så rejser han ned til ham...
I en gård brugte nis at sidde og ride på bæsterne, og det kunde karlen ikke lide, han brugte pisken til ham. Så puttede han sig oppe på hjalden, og der var et hul eller en låge på enden af det hus. Så kommer karlen gående en aften, han havde været i by, og da ser han, nis stod på en stige tæt uden for den låge og stod og rogte af en pibe. Så går karlen...
A var smed og dyrlæge i Skivholme i 28 år. Min løn var 1 skp. bygsæde ">g 1 skp. havresæde af hver mand og så 2 skp. ren rug af hver, og desuden havde a et lille engskifte, hvorpå der avledes to læs hø og så græsning til to køer, nemlig to skp. grønland af hver mand. Endelig fik a jo gjærne kosten, hvor a smedede for dem. De skulde selv lægge alle...
Her ovre i Skonager i Næsborg var et Par Folk, der var blevne ens om, at de vilde af med deres Aftægtsfolk, de kaldte dem æ Kok og hans Kone. Så forgav de dem i Blodpølse. Men det gik dem på, og så blev de henrettet ovre på Tinghøje i Skast Sogn. Det blev opdaget ved, at der kom en rejsende forbi Næsborg Kirke, og han horte inde på Kirkegården en Røst,...
Der var også en klog Kone i Ladby, hun er nylig dod, det er vel en tre År siden. Hun havde kureret en Mand, der havde Koldbrand i cn Fod. Lægen havde sagt, at den skulde sættes af, det var umuligt, han kunde beholde den, men da de så kom til Konen i Ladby, så kurerede hun den dog. Det fik Doktor Måg i Næstved at vide. Han havde mældt hende to Gange, men...
Der var en mand, der red med en hest og vilde have kureret. Så sagde heksemesteren til ham: »Når du kommer nu hjem, så står den for ved kakkelovnen, der har gjort«. Da stod hans egen kone der. Så siger han til hende: »Gå hon og giv mig noget at æde«. Men hun vilde ikke gå. Han siger det igjen. Men det var det samme, hun vilde ikke gå. Så siger han det...
Jens Jensen Hjuler på Vinding Mark var bleven så meget forhegset af en de kaldte Kirsten Kohave, og Doktor Klem i Vejle kurerede på ham så længe, te han sagde ham sig helt fra og erklærede, te han vidste ikke, hvad han fejlede og kunde da ikke kurere ham. Så kom han hen til en klog Mand i Sillesthoved, og hans Fader Jens Hjuler Per Krog var med og Jens...
Der boede en mand i Krustrup, som kaldtes Stor-Thomas. Han havde en god hestebesætning på 7, 8 stk.; men så blev de syge én ad gangen og døde alle sammen. Mange dyrlæger og kloge folk havde kureret på dem, men intet kunde hjælpe. Da hestene var døde, begyndte køerne at dø, og tre af de bedste var døde, da endelig en mand sønden Ålborg fra fik sygdommen...
Der var to brødre fra Linderum by, der var ved at slå græs i nærheden af Linderumsgård. Så gik den bageste den a n en så nær, at han hug holeen i vristen af ham. Nu sluste blode jo ud af såret lige med det samme, men ham, der havde hugget, Wian tager hans hole og hugger ned i jorden, og straks så lader det være med at bløde. Nu bliver høleen jo siddende...
Heksene de kjærnede st. Hans aften. En aften gik en pige og smurte Jens Ilders døre med det smør, for hun vilde vel sagt forhekse hans kreaturer. Men han skrabte det sammen på ét sted, og så ladede han hans bøsse og skod i det, og så ramte han pigen og skod hendes ryg fuld af det. Så måtte hun til ham om at få råd for det. Ja, hvis hun vilde love aldrig...
En dreng fra Uglbjærg i Dejbjærg var forgjort, og man vidste godt, hvem der havde forhekset ham. Det gav sig til kjende ved, at han besvimede, så snart han kom over til sin faders stue, og derfor måtte han opholde sig inde hos sine bedsteforældre. Til sidst kunde han heller ikke være der, og omsider kunde han heller ikke være i udhusene. Så søgte de en...
