Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Diabolus eruat tibi oculos et foramina tercoribus empleat. Ved at bære en seddel, hvorpå disse ord stod, blev en kone kureret for øjensvaghed. H. 13.
A var i Vindblæs for min suster. Hendes mand havde kostet flere tusinde kroner på læger, og de havde alle opgivet hende. Vindblæskonen sagde straks, da a havde forklaret hend3, hvordan det var, at det var nemt kureret, og da a kom hjem, og hun hk brugt hendes råd, kom huu sig også og er rask kone deu dag i dag. Nu er det en snes år siden. A bavde bud for...
Et Steds mellem Klode Mølle (Engesvang S.) og Vejle opholdt Jens Langkniv sig. Han havde en alenlang Kniv, der var fastbundet til hans Bælte med en flere Favne lang Line, så at han, hver Gang han havde slynget Kniven ud mod sit Offer, igjen kunde trække den tilbage til sig. Hans Kone hed Lang-Margrete, og hun var en slemme Taterkvind, der havde sat sig...
Min Bedstefader fra Vester-Nebel havde Blegsot og kunde ikke blive kureret derfor. En af hans gode Venner gik til en klog Kone for ham, og hun sagde, at de skulde koge en Kop rigtig stærk Kaffe til ham, og deri skulde kommes nogle Regnorme. Det skulde han så drikke uden at vide, at de var der. Han drak Kaffen og kom sig. Vester-Nebel S., Brusk H. A....
Hver gang min kone blev frugtsommelig, kom der en kvind fra Segalt ind til hende hun kom ellers aldrig inden for vor dør, og når min kone så hende, blev hun så sær og ængstelig, og barnet, der blev født, havde engelsk syge fra fødselen af. Da vilde min kone over til Ane Skyttes i Lystrup, Vivild sogn, for at få råd, men a vilde ikke give hende lov. Så...
Der var en Mand, der pløjede uden for en Høj der ovre på Langeland, som hedder Maglebjærg. Der boede jeg tæt jævne ved i min Barndom. Så kom der en lille Mand ud af Højen med en Skydsel, som Skaftet var gået af (her på Lolland kaldes det en Grissel), og bad Manden om at sætte det fast. Det var sådan en lille Trold med en spids Hue på Hovedet. Manden...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne. Underofficeren...
Der var én i Gravlev, de kaldte Anders Bødker, og han forheksede Kræn Degns mark på Fløø. Der blev et sted så stort omkring som et rokkehjul, og så snart som høvderne kom der til, så var de helt tossede. Byg kunde de heller ikke avle noget af. Men så Jakob Ingvarsen han kurerede marken. Det var engang, mændene af Gravlev sogn var forsamlede i forrige...
Der var noget spøgeri oppe i Lem præstegård, mens min fader tjente der som andenkarl. Karlene lå oppe i fæhuset, og så kunde de høre kreaturerne flyve op i bindsierne, og bindehunden holdt sådant et styr. Blodet af den sad op ad væggen om morgenen. Så var det en nat især, høvderne brølte sådan, og da gav karlene dem foder, den gang de kom op, for at de...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
På Nørre - Elkjær ved Hjørring havde de en 32, 33 eg, men ingen af dem kunde de kjøre af gården med. De søgte dyrlæge i Kjøbenhavn, ja, endog fra Sverig, og ingen kunde kurere dem. Så var der en bonde, der sagde til herremanden, at der var én, de kaldte Mikael eller Hals Præst, han kunde gjøre dem i stand, og han lovede at skaffe ham der til gårde. Så...
Der boede en Bjærgmand på en Mands Mark, og Manden var tit nede at besøge ham, men passede altid på, når han gik op igjen, at lade Bjærgmanden gå for af, når han lukkede ham ud. Nu døde Mandens Kone, og så skal hun jo begraves. Manden og Karlen sidder nu og snakker om, hvordan de skal stille det an, og Karlen siger: »Ja, Bjærgmanden skal vi have bøjen.« ...
Den gamle Sander var smed på Lønborggárd, og alt hvad der var foi hekset, kunde han kurere. En gang kom han ind til en kone, der havde forfærdelig ondt i tænderne. Huu spurgte, om han kunde ikke give hende et råd. »Jo, giv mig forst en puns.« Så drak han den. »Giv mig éu til, så kan a ikke vide om det går ikke af dine tænder.« Det kom til at sæde. Eu kone...
Vi har haft en klog Kone her i Byen, hun boede lige her overfor. Det var en Kone på en 50 År og var gift og havde Børn. Det var mest ioxKjærtelsyge og Skjævhed, hun kurerede. De kom her i Læssevis til hende og mest ovre fra Jylland, for her omkring var der nu ingen, der brugte hende. Det med Kuren skulde nu altid foregå en Løverdag Aften, og så ved...
Jeg husker, at min Fader har fortalt, at den Gang han var Ungkarl, fik han sin ene Hånd skåret i Hakkelsekniven. Det var et stort, dybt Sår, og det vilde ikke læges; hver Gang Bindet løsnedes, så sprang Blodet ud af Såret. Så en Dag gik han om til Gilbækkonen for at klage sin Nød. Som et Vederlag for hendes Råd, havde han med sig et Rugbrød og et Fårelår....
For en 44, 45 år siden, det første vi kom her, boede der en kone her lige ved siden af, og så længe hun var der, havde vi uheld med vort væsen, især havde vi sådant vanheld med vore får. Ét forår lagde vi 12 får i digesgroben, lige så snart ét var død, lavede et andet sig til. Sådan gik det for resten en snes år. Så kom her en rakkerkone, som vi kalder...
Manden på Jungelgård og Præsten kom en Gang op at trættes om de Tise Trolde. Præsten sagde, at det var noget Snak om de Trolde. Manden på Jungetgård mente derimod, at de nok kunde gjore Kunster. Herremanden og Præsten indgik da et Væddemål: hvis Troldene kunde forhekse Præsten, så havde han tabt, eller omvendt. Herremanden sender da Bud efter en af...
Der er et nidderbo i ethvert menneske. Sa var der en karl her fra egnen de gamle her i byen har fortalt det han kunde ikke holde sig ren, han søgte sa til doktor Bredenfeld på Frisenborg om rad. Han ordrede. at karlen skulde en dag, når det var den hårdeste frost, sættes helt nøgen op i et værelse og sidde der et par timer, indtil han var helt...
For en halvfjærdsindstyve år siden var der en grumme klog mand i Dollerup ved Horsens, der hed Jens Pæjesen. Han havde en bog, hvori han kunde se eller læse sig næsten til alle ting. Han kunde se, når der kom fremmede, og han kunde også kurere syge folk, selv når dokteren ikke kunde, dette var der såmange, der vidste dengang. Min meddeler fortalte: Der...
