Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk med....
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en lavning....
Formiddags regn giver varme, eftermiddags regn giver kuld. H. JJr.
Der er en høj her vesten for vor gård i Hestbæk i Bybjærg, den hedder Neshøj, og nu er den sløjfet. Der skal have boet en dværg i, og ejeren i gården han brugte et år at grave grøntørv af den; men så juleaften derefter, da konen kom ud ad kjøkkenet, da sad bjærgmanden der ude med hans kone og hans børn, de kunde ikke hæle sig for kuld i højen, for manden...
I Smollerup var der en gang en karl, som al tid brovtede af sin dristighed og sit mod. Nu traf det sig, at han vilde til en af nabobyerne i besøg og forst kunde vende hjem sent om aftenen. Dette havde et par af byens karle fået at vide, og derfor gik de op på Smollerup kirkegård, tog hver en skjorte uden over klæ lerne for at forestille spøgelser, og gik...
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
Der var ikke noget, der fortrød landsdommeren på Silkeborg hårdere, end at han skulde sidde i Viborg og krepere af frost og kuld; han var endda ejer af så mange skove og torvemoser. Han havde skrevet falske papirer imod kongen, og så skulde han kysse den blå jomfru, men blev benådet sådan, at han matte afsone hans straf på livstid i Viborghuset. Der dode...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Så havde vi en anden hjorde her, de kaldte Kræsten Hjorde, han kom efter Gal-Maries mand. Hans k/me var så fin og så nipper, og så holdt hun hendes mand sa pæn, når han kom i kirken, te der var så næsten ingen, der var pænere. Han havde sådan et par kjønne hvide hoser på og knæbugser og var så stadselig. Så var der en, der hed. Rasmus Nim i Tofthøj, en...
Natravnen det er én, der er manet. Der skal være én manet her ude i Gtmderupgårds hede. A kan ikke huske, hvor mange tusende kokketrin det er fra gården, men hvert år sådan ind for jul, så giver det da et forskrækkeligt brol, og så tager det et trin ind mod gården. Sådan var der tre, der fulgtes ad en aften ind for jul, og så giver det da sådan et...
Anno 1H67. Dette år var det en stor vinter me<; is og sne, ulidelig frost og megen knog fra 4. januar og så tolv påskedage, sneen lå mange steder til den 10. maj. Anno Ui74. Denne vinter fra snapsmandag og siden i 12 uger var så streng med frost, kuld og mange dages knog, som næppelig nogen kan mindes. Dom. 22 a tnnit. 1660 skulde jeg have viet et par...
Man må ikke gå på en Meldvej om Aftenen, for der kjører Brudeskarer og Ligvogne, og skulde man møde sligt og ikke kunne se det, falder man om Kuld, men ikke hårdt. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
Under Bålsbjcerg udi sydvest ligger en liden by, som hedder Baby, udeu tvivl så kaldet, fordi der i fordums tid har været en temmelig god jagt der omkring Bålsbjærg med rådyr, harer, ræve og andre smådyr. Sydvest derfor ligger en liden høj, som kaldes Stumpehuld. Derudi haver været et spøgelse, som hed Stumpepilt. Så haver det sig en gang begivet og...
Der er somme tider lavvande mellem Øland og Gjøl, så man kan gå imellem begge lande. Gjøl har længe været befolket, men sådan var det ikke med Øland. Den havde ingen endnu set. Der boede en mand i Knudegårdene, han havde en so, og hvert forår tidlig blev den henne, men hen på sommeren kom den tilbage med et helt kuld grise, og ingen vidste, hvor den kom...
Maj kuld gi'r laden fuld. en kold maj gi'r en varm lo. N. C. Andreassen.
I Stege By berettes om en Mand, der havde en Ko, hvoraf han i ét År og i ét Kuld fik tre Kalve, der, da de vogsede op, overgik alle andre Køer i Værdi og Størrelse, og det ansåes af nogle for at være overnaturligt. De troede da, at denne Ko havde løbet med en Havtyr, der var kommen op af Havet.
Norden for Kyge ligger et stort Bjærg, som kaldes Kyge Kuld. Samme Steds siges der at skulle været en Jættestue udi gamle Dage, eftersom Hullen udi Stenen er endnu at se. Allerøverst på samme Bjærg begyndte en at grave efter Kobber eller andet sådant, og som han havde gravet en Dag, kom der en Røst til ham men om Natten, og sagde: »Dersom du graver mere...
Karlen Johannes fortæller: Jeg har aldrig set noget spøgeri eller sådant noget, men der er da nogle, der kan se det, for en atten, jeg og en anden karl gik på gaden i Tvede, da så han en hvid skikkelse, der kom om ved os. Han gav et spring over til den anden side, jeg gik ved, og havde nær stødt mig omkuld. Jeg sagde, hvad det skulde betyde, han skubbede...
Lige oven for Astrup, hvor vejen gik efter Løvel i gamle dage imellem to store lyngbakker, der stod en gang en stor sort mand inde i dalen om natten og forskrækkede folk; der var slet ingen, som holdt af at færdes ad den vej, når det blev mørkt, og komme forbi den mand. Så var der på den tid en degn i Løvel, som var noget stjærneklog ja, der fortælles...
