Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få det...
I Skjelgården i Dronninglund flyt de en høj ud, der lå ind til den vestre side af gården, og der byggede de et langt hus på den plads med herberg i den vestre ende til loserendes. Men hvem der lå der, de kunde ikke være der og kom al tid ud om natten. Så var det min svoger, han kaldtes Stamm-Peder og gik omkring og vaskede kreaturer, han var så også i...
Det første min fader kunde huske, havde de kun 2 beslagne vogne i Ry by, nemlig præstens og skovfogdens. Min fader havde rygtøj og læderpuder til hestene, men de andre havde ikke andet end sivipuder, og sådan ligefrem en tomme. Vognene var nogle små fjællekasser. Det var stort, den gang de begyndte at fa kringstole. Anders Sørensen fik gult asæt og gule...
Der tjente en gammel Karl ved min Fader i Kjøbenhavn, og han påstod altid, at der ikke var Spøgeri til. Så kom han til at tjene i en Præstegård på Frederiksberg, hvor der boede en Præsteenke i Gården. Den første Nat, han var der, hørte han det rumstere i Stalden, og han kunde høre, at de striglede Hestene og skar Hakkelse i Foderloen. Han kunde jo ikke...
Jeg tjente på Mosegård, da jeg kuns var en Knægt. Fastelavns-Mandag gik de til Gilde hver Karl så nær som en, ham og så mig vi blev hjemme. Nu sidder vi om Aftenen inde ved de Piger, der var bleven hjemme, og de sad og kartede. Da det så blev hen ad Midnat, og vi skulde i Seng, sagde Pigerne til os: »Pas nu på, den hvide Jomfru kommer ikke efter jer.« ...
Nogle fiskere var en nat ved at landdrage deres sildevad. Den ene gik ned i vandkanten og hæftede tovet på krogen i sit bælte. Sa slap den anden, som stod længere oppe, og vilde ga ned til ham for at hjælpe ham at trække de er nemlig altid to til det arbejde. Men strømmeri var så stærk, at den første blev trukken ud, da den anden slap, og da det ikke...
Mine forældre boede her ovre i nordre-graudelag, men min fader havde en tjeneste, og vi var fem born i alt derhjemme. Så havde vi born et lillebitte kammer på ét fag at være i, og som vi nu sidder en aften i mørkningen, og min moder var gået ad byen, da giver det et skrald i nordvesthjomet al' æ dååns. «Hvad ! slog de os nu vinduerne i stykker, > sagde...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Osten for Grønning hedehøj har der ligget en lille høj, som nu er jævnet, og lidt vesten for højen var en vanddam. Der kunde de om natten se to fruentimmer, der stod og bankede lærred. De kunde også høre to plejle, der gik inde i laden, og så stod der en grå hest lige uden for laden i krogen ved fløj huset, og den var hovedløs. marie madsen, v.-grønning.
Der var en Mand i Koldkur, der gjorde Uret med Ejendomsskjel, og så gik han igjen efter hans Død. Folkene gik nu til Præsten og vilde have ham til at mane Gjengangeren, og de lovede ham en rød Kvie for at sætte ham væk. Min Moder tjente i Hagebro Kro, da hun var 6 År, og når hun om Aftenen var nede i Engen for at hente Studene hjem, kunde hun så tit høre,...
Aggerboerne havde den skik, at når de havde været på havet, så bar de fiskene hjem i deres kuber, og så var der den vedtægt, at den mand, hvis kroge havde taget mindst fisk, hans kurv skulde bruges til at bære alle æ fisk op fra æ skib, det var jo før at spare på de andres. Så træffer det sig en 34 gange, at den samme mands kroge tager mindst, og så skal...
Kukkon (kukkonen) fortæller, at i gamle dage var der sådant et spøgeri ovre på Visborggård. Det var en af de afdøde mænd på gården, der hver nat kom kjørende i lukket vogn med fire for fra Mariager og om ad Randers. Det spøgeri blev de da så kjede af i gården, og vilde gjærne af med, og så en aften var der så mange af egnens præster samlede der for at...
For en del år siden boede i Kåstrup en mand. som havde ord for at være ualmindelig stærk, og der gik megen tale om hans styrke. Rygtet herom lokkede en gang to mænd fra Dover til at vandre den lange vej fra Dover til Kåstrup for at se, om det også var sandt, hvad der sagdes om den stærke mand. Da de nu kom til byen, hvor han boede, vidste de jo alligevel...
I ældre tider var der i Gjellerup sogn en større gård, som hed Bisse. Stedet kan endnu påvises, hvor gården har ligget, men den er forlængst nedreven, og jorden hører til Lindbjærggård. Om en mand, som boede i Bisse, fortælles følgende: Han var et år nogle dage før jul i Kideris mølle for at få malet. Da han om aftenen kjorte hjemad og kom forbi Trehøjene...
Lyster, et fiskeredskab som en fork, men med flere grene (flæner), på grenene igjen holker. Glends, fiske med glends. En snor på en stage, på snoren er et jærn med en trekiøftet krog, på krogen en bid. På hver krog en holk (modhage). Ta&er, et fiskeredskab, den ene side er behængt med bly, den anden med kork. Hver af disse småstykker kork kaldes også...
En tabelet kaldes her hængerum. Den var gjærne på en væg. Over døren var en hylde med messingtøj. For oven på kakkelovnen var stakitværk med kroge. Under skorstenspladen var en skuffe til at tørre malt i. Den plade var jo af jærn. Ved den ene ende af pladen var somme steder et fyrhul. Under bordet var bordtremmer at sætte fødderne på, da lergulvet tit var...
I Sneslev, tæt ved kirken, boede i begyndelsen af dette hundredår en klokker, der var så nærig. Som andre påholdende folk samlede han også kreaturben for at sælge dem i bismervægt; det kunde endda være, men det værste var, at han, da kirkegården en gang var renset, og alt slags rivsammen var kastet ud over muren i en bunke, samlede alle de ben, der var i...
I et hus i Holsten var der vætter. En dag kom der rullende en lille kugle som et nøgle garn og bad konen om at give lidt til dens bryllup. Hun måtte få lov at se stadsen o. s. v. Holsten 0: Sønderjylland. Der kom ny folk i det hus, men vætterne kunde ikke lide den kone, ti hun tænkte aldrig på at lægge noget til side eller i krogene til dem, og ingen ting...
En gammel Nordmand kom en aften ind i en gård i Vinten, og så viste han dem et stykke ost, som han var så glad ved. Det vilde han gjemme til hans davre om morgenen efter. Så puttede han det ned i hans pose og samlede snøvsen sammen og lod den stå i en krog om natten. Om morgenen, da han kom op, sad folkene ved deres davre, og Nordmanden gik jo så hen til...
Alle mærker tyder på, at Angautyrs kamp forefaldt nede ved Selvig. Der er en del høje, og en af dem kaldes Rævebakken, hvilket egentlig er Røverbakken. Midt imellem Bisgård og Onsbjærg ligger Råbehøj, og derfra stod de og råbte om hjælp inde i byen. Angautyrs sønner blev overvundne med møgkroge. Regnar Lodbrog og hans sønner rev benene af fjenderne til...
