Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Som Middel mod Mareridt brugte de gamle at skrive et Marekors med Kridt på den indvendige Side af Panelet i Alkovesengen. Det skulde skrives i ét Træk uden at løfte Kridtet. En Krampeknude blev lavet af et Stykke Sejlgarn på et Par Alens Længde. Det var sammenknyttet på begge Ender og lagt om Fingrene, så der på Midten fremkom en Knude og derudfra fire...
Gamle Adam på Refshale Mark havde skrevet et Kors med Kridt på hans Dør fra det ene Hjørne til det andet, og Stregerne var omtr. 1 Tomme brede. Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet det, svarede han, at der en Aften havde været Trolde ved hans Dør, og han vilde ikke have dem ind i Stuen. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
Ved Tidselholt i Svendborg-egnen findes et led, som aldrig kan holdes lukket om natten. En af de gamle ejere kommer nemlig hver nat farende med sorte heste og sort tjener og kusk. Da nogle folk en dag sad i borgestuen på gården og talte om det, og én sagde, at leddet, om man aldrig lukkede det så godt om aftenen, dog stod på vid gab om morgenen igjen,...
På en gård i nærheden af Kalvo skinnede der for en del år tilbage hver aften et lille lys på væggen i stalden. Ingen kunde slukke det eller begribe, hvad det var; men folk talte om, at der nok en gang måtte være begået en forbrydelse på dette sted. Endelig fik man præsten til at gå ned og se på det. Han gik med folkene en aften ind i stalden, og de så...
Der var en gang et tårn på Børglum kloster. Da fjenden kom ind i landet og vilde skyde tårnet ned, skød han først en kugle af kridt for at få et mærke at sigte efter. Der blev da udlovet en belønning til den mand, der påtog sig at viske mærket ud. Det lykkedes for ham, men der var dog taget så godt sigte efter mærket, at tårnet desuagtet blev nedskudt....
Lærer Jakobsen i Tisted, der har gjort sig bekjendt som landbrugskonsulent, sad en dag og læste i en gammel udgave af Holberg, trykt på titelbladet med store røde bogstaver. I det samme kom en bonde ind, som vilde spørge ham til råds om en syg gris, han havde, den led af indreskjærelse. A, siger Jakobsen noget kort, da han ingen lyst havde til at give...
Der må ikke skrives med kridt på bænderneaf et barn, så får det krampe. Tarup.
Svend Hjorde i Vissing var en meget dygtig og oplyst mand. Han kunde synge en tysk vise og skrive den op uden bogstaver, og alle undredes over hans klogskab. Et vers lod sådan: Das einer hint, un das eine her, un das is eine libuscher, libuscher, hint un her, snisserbang, kort un lang, unsre kønig, unsre kønig kort og lang. Forst tegnede han en...
To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
Der boede en gang en mand ude ved Stævns klint, som bed Stævn. Han havde faet landet i len af kongen for at skulle holde udkig mod de vendiske sørøvere. Han var meget tapper og havde tit på det bedste børstet Tyskerne. Men han var en vild hedning og havde sine tolv afguder udhugget i kridt stående langs med strandkanten. Hans bly og sagtmodige hustru var...
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
Jorden skal en gang beklædes med hvidt om sommeren ligesom med sne om vinteren. Det er gået i opfyldelse, idet der bliver gjodet med mergel og kridt om sommeren. Der skal en gang blive et befordringsmiddel, der kan fare hen over jorden langt stærkere, end en hest kunde rende, hvilket jo er gået i opfyldelse ved togets fremkomst. En gang inden verdens ende...
Der lå en officer, som hed Schiern, i landeværn i Knivholt i Flade sogn. Da landmilitsen skulde ophæves, så vilde han kjøbe sig ct landstod. og så kjøbte han Linderumsgård. Den samme officer havde haft koldbrand i fødderne, sil tæerne var gået af ham, og derfor gik han altid på hælene, og når han vilde til hest, skulde de altid løfte ham op på den. Da han...
Min moders moster handlede med knoppet og lærred og alle slags klædevarer, og hun svingede sig sådan op ved det, at hun kunde give hver af sine tre sønner 1000 daler. Det første kunde hun ikke kjobe mere end et lille stykke knoppel. men senere kjøbte hun større partier og gjorde af og til en rejse over til Als og Sundeved og solgte rundt omkring, hvad hun...
Min Onkel, Bogbinder Wiwel i Frederiksborg, har fortalt mig, at han en Gang var kommen ind hos en Værtshusholder der i Byen, og der sad de og snakkede om den Mærkelighed, at nogle Fisk, som de skulde have til Middag, pludselig var blevne borte fra Kjokkenet. Alle mente, at de måtte være stjålne, for de havde nylig set dem. Samtidig havde der været en...
da-etk-dsnr_06_0_00421
Der bliver lagt megen vægt på, at der ønskes glædeligt nytår, når man træder ind i huset. Navnet på den, der glemmer dette, bliver til spot og skjændsel for enhver skrevet på dørstolpen med kridt. Nik. Christensen.
Jokum ovre på Als kunde dølge Blod, men når han skulde gjøre det, så var det jo om at være til Stede strags, og det kunde han jo ikke, når Blodet skulde dølges her på Helnæs. De skulde jo hente ham på en Båd, og så vilde det vare for længe. Så lærte han gamle Lars Storm ved Kirken Kunsten at dølge Blod og gav ham tydelig Besked om, hvordan han skulde bære...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
På Trøjborg slotsport skal der i Rantzaus tid en morgen være skrevet med kridt: Sur mælk og skimlet brod, Fanden slå grev Kantzau dod. Der neden under skrev greven: Er du en ærlig karl, så nævn dig. Morgenen derpå stod af den ubekjendtes hånd: Du er en skjæim, jeg kjender dig. Det stod egentlig på tysk: .... so nenne dich . . . . ich kenne dich. A....
