Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det første Kreatur, der kom på Pladsen, når de fik begyndt at lægge Grund til en ny Kirke, det skulde graves levende ned, og det blev Kirkens Liglam eller Lighest, og det skulde varsle for, når nogen skulde dø. For at vide, hvor Kirken skulde ligge, skulde de have et Par løbske Heste spændt for en Sten, og hvor de standset, der skulde Arbejdet begynde, og...
Kreaturets tøjring i rug- og bygvangen. I disse vange la almindelig nogle af de længst fraliggende agre udyrkede, og disse anvendtes almindelig til tøjregræs for nogle af de bedste heste og køer, og Når høet var høstet af engene, toges atter noget af det bedste kreatur i tøjr. Da engenes aftøjring var fadles for alle. så gik det her om kap og i sus og...
På Hungehjærg her i Olgod var det galt med kreaturerne, og de var nær efter at do ud. Så søgte de råd. De skulde gjøre en ild ude i gården og derpå brænde en stud levende. Så skulde heksen komme, men de skulde passe at blive færdig med det, inden den kom ind. Da de havde fået studen på bålet, og den var brændt, kom der også én, som jo skulde være...
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Forhen brugte de at have Hjorde over Kreaturet hvert Forår og Efterår. Mens min Oldemoder var sådan en Tøs, skulde hun også være Hjorde, og så skulde hun møde ved den ene Side, og hendes Broder ved den anden. Der var en stor Høj ude på Halling Hede vesten for Byen, der kaldes Troldhøj, og hver Gang hun kom der, var der sådan meget Legetøj. Så lå hun der...
En ung Frue haver overdådig berømmet sig af at ville fode en anden Søn til Verden, end Kristus var; men udi hendes første Barselseng fødte hun et underligt Kreatur, i Skik og Skabning efter en Gris og et Svin, hvilket siden vogste til sådan Storhed, at man vil sige, at hvor det gik udi Skovbøjder eller Krat, kjendtes Børsterne over alle Toppe af Træerne,...
Ved Kyndelmisse, når karlene havde optorsken, skulde de om eftermiddagen ud med knipler og mode for kreaturerne. Karlene stod i lange kjæder, og når en af de ældre koer vilde bryde igjennem kjæden, gav de den én over hornene med knippelen. Det havde de respekt for. Koerne gik nemlig ude, om der end var en halv alen sne, og så gik de og kradsede i den og...
Her ovre i Asbjærg nord for Bakgården på vestre side af fjorden var 12 røvere,og det var ikke godt at færdes der om natten. Det var lige så fast, te de forliste deres drenge der i Bakgården, og de vidste ikke, hvor de blev af, for det var ubekjendt for dem, at røverne var der. Omsider fik de en dreng, og han blev ikke sådan henne for dem, men han sagde...
På en mark i udkanten af Lyngå sogn er der en brønd, om hvilken fortælles, at mange mennesker har valfartet til den. Når nogen havde uheld på en eller anden måde, gik de straks til brønden og vaskede hånd eller fod, eller hvad det nu var. Var det et kreatur, som fejlede noget, så fik det vand fra brønden at drikke. Det var især st. Hans aften eller...
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
Læreren i en by ved Grenå havde stor øvelse i at hjælpe koerne under en vanskelig fødsel. En nat blev han hentet til en ko i nabolaget. Da alt var kommet i orden, siger manden: Hvordan kan det dog være, at der så ofte er uheld over mig med min besætning? Ja, siger læreren, grunden til alle dine uheld kan ses i grævningen bag ved hvert eneste...
Den, der kjøber et kreatur, må passe på at få noget reb med, da der ellers ingen lykke følger med. N. Kristian Pedersen, Grynderup.
I den sorte skole kalder de Fanden til dem, og han oplærer dem. Når de går ud, tæller han til 9, og den nieude tager han, men de andre bliver fri og har så lært kunsten. Der var en præst i Torsager, der hed mester Svenå, han var med i den sorte skole, og så træft han at blive den niende. Han bad om forlov, imen han løste hans højre hosebåud og bandt det...
I Salling, Hillerslev sogn, var der i gamle dage meget slemt med hekse, og der var tiere koner, som folk helt godt vidste var hekse. Om morgenen tidlig, når pigerne gik ud at malke, så de efter, hvorledes heksene sad og red på vangeleddene og brugte deres kunster. En gammel mand har fortalt, at da de Salling bønder en morgen kjorte til hove, mødte de en...
Kloge-Jokum var ovre fra den anden Side af Bæltet, fra Als eller Sundeved. Han var farlig skrap til at vise igjen, dølge Blod, kurere Sygdomme, både på Mennesker og Dyr, og stille Storm o. s. v. Han kunde også høre, hvad Folk, der var under Tag med ham, de sagde, om også der var flere Stuer imellem. Så længe Kloge Anders levede, hentede man ham, men efter...
En bondemand gik en dag ude på sin mark og såede frø af en lille pose. Så havde han en hjordedreng, der gik og passede hans kreaturer. Da han nu har afsået, vilde han hen og se til drengen; men hele tiden, både lav han såede, og lav han kom hen til drengen, var han så harmet og gik og græd. "Hvad er der ved det med jer, husbond ?" siger drengen, det var...
Når udyr nedlægger noget kreatur, vender da ryggen E. T. Kristensen: Danske sagn 49. af det i nord, efter at udy)et er bortgået, vil skytten ej våge over det, ti de siger, ban (udyret) ej mere kommer til det ådsel; men vender ryggen i sønder, når udyret er gået bort, våger de gjærne og er forsikrede, han kommer igjen til ådselet. j. ]}.
I mange byer havde de en by tyr, der gik på omgang. Så var der en gårdmand i Gjesing, der havde bytyren et år, og en nat, som han ligger i sin seng, kommer der én og banker på vinduet, og så rejser han sig og sporger, hvem det er. Den fremmede svarer, at han er tjener for en fornem herre, der holder her uden for med et stort jagtselskab, og skulde hilse...
En mand ude ved Hårby bro mistede flere kreaturer. De kunde være raske om aftenen og ligge døde om morgenen. Så søgte han til Per Jakobsen i Svejstrup. Han spørger, om han havde ingen mistænkt. Nej. »Du må da have nogen«. Ja-a, én, men han turde ikke sige det. Per Jakobsen lovede ham, at han skulde nok få det at se, for når han tog en skank af det...
