Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det Sted, a her boer i, og så Thomas Ousens Mark lige her vesten for er i ældre Tid bleven kaldt æ Malkested. Det var i den Tid Kræet gik løs Gang omkring i Skovene, og så blev det samlet her, når det skulde malkes. Der var jo megen Skov endnu, meget mere end nu, og der var vist næsten ingen Beboere på Strækningen her norden for Smidstrup. Mads Peter...
Kræ Lien fra Fastrup rejste med Bjærgmanden fra Kjobenhavn Og hjem. Abelone Joh. Kristensdatter, Gjellerup. Hermed sammenlignes J. P. Møller, S. 33: Underjordsryttere i Olskirke og i Vester-Marie.
Man tager i efteråret sorte kommen, inden kræet bliver bundet rigtig inde og får fuld kost i huset. Den sidste dag de er ude, da skal nødset gjores rigtig godt rent, og så strøes der over bådo i båse og krybber og grævning med sorte kommen, så kan ingen som belst bekse gjøre kræet skade den vinter. E. T. K.
Da kvægsygen grasserede her i egnen, blev kræet alt sammen begravet i Tofthøj, det er lidt før man kommer til byen. Der er en rund lavning kjendt der endnu. Her i Gadbjærg by har vi ikke haft den syge. Peder Mikkelsen, Gadbjærg.
Der var en tyv nede i Skjern, der hed Kræ Ves Et sted brød han ind og fik en seng bjærget ud i gården, men der fik de fat i ham. Så spurgte de, hvad han vilde have den derud til. Ja, svarer han, a er i vane med at gå til denher gård og ligge ved konen, og nu er vi kommen i tanker om at rede seng her ude, for at have det for os selv. Så fandt de en...
I forrige tider satte folk i Nordby kræ ud på heden. Så boede der en mand på Armhoved, de kaldte ham Hedekougeu, og han skulde vogte det. Men han blev uklar med Nordbyerne, og så slog de ham ihjel en dag, han var gået til kirke. Der sidder en sten i det sydvestre hjørne af kirkegården, og der er blodpletter af ham på den, der skal han være begravet ved....
Da Ingeniørerne afstak Banen fra Herning til Silkeborg noget sydligere, end den nu går, sagde Kræ Såend i Ikast, at der vilde den ikke komme til at gå. Han havde for en 12, 14 År siden, da han en Aften kom fra Lund Marked, set nogle Vogne, der lignede store Hølæs, komme kjørende, og han kunde nu forstå, det var Jærnbanevogne. Det Strøg, han så' dem på, og...
Der stod en Pæl ude ved deres Mødding i en Gård i Højer (Hower), og der under var en nedmanet, som de kaldte SølvknappereJohan, for det han havde Sølvknapper ned ad begge Sider i en lang Kamisol, som han gik i, og med et Spanskrør under Armen. Da Gården så skulde ombygges, kom der en Kræstald til at stå just der, hvor Pælen var, og den måtte op. Men så...
Røgteren pa Lønbovggárd fik en gang 1 potte brændevin for at klavre op ad den ene ende der inde i laden op til hanebjælken, sa springe fra den ene til den anden og endelig klavre ned ad den anden ende. Han gjorde det også, og laden var endda tom. Men han havde prøvet det i forvejen og vidste, at han kunde. Samme røgter skulde også passe lagsegàrden....
A var med til Pølse-Anderses bryllup i Gjesten, og a skulde kjøre for dem. Da gildefolkene var samlede, gik han ude og vandede hans kræ og havde svirret halm om benene, for at hans hvide hoser ikke skulde blive skidne. Så sagde folkene: Vi skal vel til kirke, Anders. Ja, det er Panden slå mig også sandt. De fik ham nu ind, og han fik halmbåndene af...
Medens jeg tjente på Albertsmin.de ved Vejle, skete det, at de halvthundrede Kreaturer, vi havde, en Aften gav sig til at brøle så uafladelig, som om de ødelagde hverandre, Pigerne sad imens og malkede dem. Alle vi Karle kom farende derud med Lygter, også Herren og Fruen kom med Lygter og Pigerne, der havde siddet i Mørke og malket, kom farende imod os....
Kristoffer Mavebrækker sad ude på kålgårdsdiget og åd pandekager otte dage før hans moder fik ham. Sådan sagde han. Han var broder til æ Store-Svin og Mette Katrine Svinekone eliler Svine-Mette Katrine. Æ Store-Svins kone hed Onde-Birret. Store-Svin hed Jens Glerup og havde en stor poge på den ene kind. Begge gik de med en stor glarkiste på ryggen,...
Der hvor landevejen forhen gik imellem Jerlev og Vilstrup, der gik den over en stejl banke, som nu er sønden for landevejen og kaldes Pugkjærsbanke, og kjæret der neden for kaldes Pugkjær. Den banke var alle folk så kjede af, for den var så stejl, og der ovenfor skulde folk al tid bede. Så var der en mand i Jerlev og én i Vilstrup, de havde hver en...
Vi havde en gammel Hjorde her i Byen, der hed Jens Hald, han passede alt Kjærbølling Kræ, og så havde han et Byhorn, når han fløjt i det om Morningen, så skulde Byens Folk komme med Kræet, og når han fløjt om Aftningen, så skulde de komme og hente det. En Aften han kom hjem, da manglede han en Ko. Så gik han jo ud i Marken igjen for at ville finde den....
Der strandede et skib nede ved Fjaltring, og folken kom i land og blev indkvarterede ved strandfogden, i hvis le skibet var kommet. Det var hos Kristen Mærsk i Vester-Mærsk. Så skulde de jo have noget til føden, for de var jo meget forkomne. Men de kunde jo ikke bruge dether sorte brød og vilde have finbrød. Det havde strandfogden ikke noget af. Dernæst...
En gammel Mand havde den Skik, at han, den første Dag Kræet kom på Græs om Foråret, altid lagde en Øgse under den Dørtærskel, de skulde gå over, og han gjorde lige sådan den sidste Dag, de var ude om Efteråret, og han var altid så tavs, når han gjorde det. Opt. af Annette Jensen, Udby, Møen. Møen.
Dæ vajen gang en mand,, dæ baj et påld (knold) i sin mark, vo han alle kund hold sin kretyere å, men han kund slet et få å veed, va de va, dæ iawwed 'em løos. Da kom dæ en lil piig op å æ påld, å hun haj et firklæffer (firklover) æ sæ, te hun et vist aw å sejj, å de goor, te hun kund se, te eu hel flok nisser dandset rundt om æ bjære. A så øjt (råbte) hun...
Kræ Bjærg i Bønder-Bork skulde giftes. Om formiddagen på bryllupsdagen gik han med hans daglige tøj og selerne uden over trøjen, for han var ingen vest i, og gik og skultrede sig. Så siger koksen til ham, for hun var jo kommen: Det er bedst, du går hen og kommer i noget andet tøj, Kræsten, folkene kunde være ved at komme. Han svarte: A skal sige dig, a...
Når man vrænger ad gjogen, i det den kukker, så bider den sig i tungen, så den bløder. Hvis der nu falder en dråbe blod på en tynd kvist, så danner der sig uden om kvisten en tynd ring eller perle, som kaldes en «Gjøgetår». Jeg bar forøvrigt selv som dreng fundet og set adskillige Gjøgetåre, og jeg har endnu én af dem. Det er en tynd, flad spiralring, der...
Dog kan her ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjire salt af tang. Det sker da således. Tangen, som af vandet opskylles, skal udstroes ganske tyndt, og så snart det er tort, skal det brændes til aske (dog agtes derved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves. hvad gjort er). Siden kjores asken hjem og...
