Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De havde en gammel markmand her, der hed Per Andersen, han havde i sin tid tjent som røgter på en af gårdene i Ottezbøl- En nat skulde han frara ad æ bås at gjøre hans behov, men da han nu kommer frain, så tramper han i noget vand, og han løber ind til karlen og siger: I skal op, den ganske kræ er løs og har vælt æ vandtrug. Da de så kommer op, da er...
Lostok skal være sundt at koge og give kræet, når det skader noget. Kristen Ebbesen, Egtved.
Sønderjyden siger spottende til Norrejyden : Véd du, hvordan Jyllænderne blev skabt? Vi havde i vort land en mægtig stor ko, som rendte fra os langt op imod nord. Der tabte den en dag noget på en hede, og da det havde ligget nogle dage der, og solen havde skinnet der på, begyndte det at røre sig deri, og det var så mænd Jyllænderen, der nu var bleven til....
Eu gammel kone, der boede i Fuglsang, bun forheksede pnesteus kjøreheste. han havde at kjøre til Egtved med. A véd ikke, hvor mange gauge hun gjorde det. men sá såre han kjøbte et nyt par, så stuvtedb de. Præsten vilde på ingen måde tro, at der var hekseri til, for det var i den rationalistiske tid, men endelig fik karlen magt med ham og tik lov til ut gå...
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Der var en god og en ond sygning, lav kræpesten var. Når den gode sygning var på egnen, så gik folk hen på det sted, hvor den var, og fik det syge kræ til at tygge på en lok hø og gav deres eget kræ, og når de så åd den, fik de sygenen, og kom dem snart igjen. Så blev de gjemmelgangs, det vil sige, de fik ikke den onde sygning. En gjemmelgangs ko betalte...
En skrædder i Hoddeskov sagde, at de var godt holdne her i Hodde, for de havde en lam præst og en krumrygget degn og en skjævbenet skrædder. Præsten hed Stochholm, degnen Olesen, og skrædderen kaldte de Kræ Skræjer. Letbæk mølle.
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
Lars Madsens Farfader i Martofte hed også Lars Madsen. Han havde en Karl, der var klog. Når han skulde ud og fodre Kræet, og den gamle Mand i Gården fulgte med ham, kunde han få Nykker til at lade den gamle, der gik med Foderet, til at lægge det ved Bagenden af Kræet. »Hvordan er det, I bærer jer ad med at give Kræet,« sagde Karlen, og så opdagede Manden,...
Der var én, der gik igjen på Omme kirkegård. En gammel kone, Else Nester oppe i Hallundbæk, var syg og havde præsten hos sig. Der var en toft, og den skulde han love hende, at den måtte aldrig komme til deres nabo, for der var nemlig strid om den toft. Det gav hun præsten 20 daler for. Så døer hun, men nogen tid efter kom hun ind i præstegården lidt efter...
Det er fortalt mig i Ballum, at det spøgte slemt på en Gård der. Hver Nat kom der én gående i Stalden i store Træskoer, og hver Morgen, Folkene kom op, gik der et Par Stykker Kræ nedslagne af en vis Bås og gik lose der inde. Det blev da så, at Manden ingen Folk kunde holde, de var bange for at være der. Så kom der endelig en Karl, som ikke var bange for...
Der var en gammel Karl, Lamme-Mads kaldte de ham, han havde været Hjøvre ved Stine Thyssen i Allerup. Så en Dag havde Kræet været ovre i Kornet, og så siger hun til ham om Aftenen: »Nå, Mads, var der nogle Kreaturer i Kornet i Dag?« Han siger nej. »Du skal ikke lyve for mig, for der var otte der ovre.« Stine Thyssen kom nu aldrig på Marken, og hun vidste...
Den gamle Ulv gik og passede byens kræ. Så kom han til en kjærne fuld af penge, den stod ude i Store-mose eller Gjedsbæk mose. Men så kunde han ikke bære den derfra, og han satte da hans træsko og hans hjordekjæp ved den og gik til Bakke efter folk. Da de kom og vilde derud, kom han til hans træsko og kjæp ved Bække mølle. Pengene står der da endnu, men...
Henne i Retrup var der forhen ingen bro over åen. men kun et gangtræ. En dag kom Kræn Molgård fra Ketrup til degnen Brøndum fra Lime nede ved det gangtræ. Sa vilde han have at vide af ham, hvem han var; og derefter vilde Kræsten gå først over træet, så degnen kunde komme bagefter. Men da han kom over, rev han planken af, og degnen faldt ned i aen. De...
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
En Aften sådan i æ tidlige Mørkning, a gik og fodrede æ Kræ, lav a så kom med en Børren Halm til æ Køer, da går Uderdøren op, og der kommer én ind i æ Nøds. Det var jo så mørkt, a kunde ikke se den, men a hørte, den kom hen imod mig. Så siger a: »Fåer, hvor er I?« for a vilde jo ikke rende imod ham; nu a gik med Halmen, kunde a jo ikke se for mig. Det var...
A tjente ved Mads Thomsen her vesten for og skulde en Aften ud at fodre Hestene, som a plejede. Da a kommer forbi Kræhusdoren i det ostre Hus, og går hen ad Stenbroen til det nørre Hus, hvor Stalden var, da kommer der noget ud ad Kræhusdøren, det var sortbroget og noget høj foran, og så slæbte det hen over Gården, skrims hen imod Stalddøren te n, men a...
Hjemme i Sædding boede en mand, der hed Kræ Kjærsgård. Han var meget vittig, og der er mange fortællinger om ham. En morgen, han endnu ikke var kommen op, kommer hans broder ind ad døren, han boede nabo til ham. Da han ser ham ligge der ved konen endnu, siger han, idet ban slår begge hænderne sammen: Nej, nu har a aldrig kjendt magen, Da kan du her...
Kusken Jens Kjærgård, der tjente min fader for kusk, og som han havde i mange år, sidder en aften inde i folkestuen og fortæller således : Da vi i aftes kjørte forbi Rammedige, blev hestene helt tåbelige, og a kunde aldrig få dem af stedet, de stod og klemte dem ind på hverandre. Så ågde præsten til mig, a skulde holde alstille, og da et hitte stod er...
På vor Mark lige til Nør for Kjærbølling By er nogle Agre, som vi altid har kaldt Gammel-Anes Agre. Da vi for nogle År siden det var År 1900 kastede en Dræningsgrob der, stødte vi på en Stenbro omtrent en Alen under Jordens Overflade, og den strakte sig omkring en 15 Alen på hver Måde i Firkant, så det har været en god stor Gårdsplads. Her må altså...
