Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed den...
Tule Vognsen boede nede ved Åbøl på et Slot, som er sunket. Det er et lille Stykke sønden for Skolen og lige østen for Vejen ad Toftlund. I Nærheden var forhen 2, 3 Høje, men de er nu sløjfede. Hvor Slottet er sunket, er en Plet Mose lige inde i de hårde Agre, og når de graver ned der, finder de endnu Stenbrokker og store Stykker Træ, Mosen hæver sig...
I Begyndelsen af det syttende Århundrede drog to Brødre fra Før til Søs, den enes Navn huskes endnu, og han hed Tade Harkens. Føringerne kommer sjælden i Berøring med Rømøerne, men da de sejler meget på begge Øerne, skete det, at den ene af disse Brødre blev bekjendt med en Pige fra Røm og giftede sig med hende. Harkens byggede nu et prægtigt Hus i Toftum...
Der var ou stor herregård ovre i Hin herred, der blev hele hestebesætningen syg, og en stor hingst, de havde, blev også. Så tog dj til en heksemester, og han sagde, at der var ikke aulre råd til dec, end at den hingst skulde havende begraves. Mea Let vilde herremanden jo så gruelig nødig til, for det var eu kostbar hingst. Så kommer han i tanker om, at...
Farsø
Portiere hundrede år siden boede på Damsgård en frue, hendes mand var død, men hun havde en datter, der skulde giftes. Hvordan det nu egentlig hængte sammen, videsikke, men det var bestemt, at brudesmykket skulde komme fra Frøslevgård, hvorfra en pige blev udsendt samme dag, brylluppet skulde være, så vel med smykker som med andre kostbare foræringer. Nu...
Ligeledes var det brug for ikke så langt tilbage, at når en kone holdt sin kirkegang, da skulde hun have så mange med, at det undertiden blev op imod 50, der fulgte hende. De skulde så alle med til gildet i hjemmet, og gav da gjærne mælk til vælling og andet, der skulde bruges. Når barnet var i kirke, var det det samme, sæ en mand kunde den gang have ondt...
Her var en gammel heks, de kaldte Ane Klit, hun kunde skabe sig om til en hare. Da hun var død, skulde de have hendes sager registrerede, og så så de efter, om hun ikke havde Cyprianus. Min fader så efter bøgerne, og så siger præsten, hr. Højland, som jo var i fattigkommissionen: »Hvad ser han efter?« »Å«, svarede han, »a tænkte, om hun ikke havde nogle...
Min fader Peder Albæk var kjørende sønder pa efter kram, og han havde én med sig. Det var blevet smuglet over Kongeåen, og nu skulde det fragtes videre nord på. Så får de læsset og havde stort læs, men kontrollørerne havde lige godt fået sporgen på det, og der blev et par sendt ud efter min fader. Den ene var en stor tamp og den stærkeste mand, der var...
En Karl fra Lellinge var redet til Kjøge for sin Husbond. Da han red hjem om Aftenen silde, kom han forbi en Troldhøj, og han kunde se, der var helt oplyst der henne ved. I det han nu red forbi, kom der en lille grå Skabning ud, og den rakte ham et Bæger med Vin at drikke. Han tog også imod Bægeret, men hældte Vinen ned over Ryggen af Hesten, og så...
Manden på Sæbyholm havde gjort et Væddemål med nogle Bønder om, at han skulde have så meget Jord af deres, som han kunde omride på et nyfødt Føl i Løbet af en Time. Han havde jo sluttet Pagt med den Slemme. Så red han, og han kom også i den Time uden om de 700 Tønder Land, der fra nu af kom til at høre til Gården, og der byggede han sig en Gård, som han...
Jeg skulde have en til at rense mine kakkelovne, og det var Jens Frederik god til. Nu vidste jeg, at han havde været straffet, og så sagde jeg til ham: Kan jeg nu stole på, at du ikke stjæler fra mig? Ja, svarede han, en skulde da vel ikke steel fra den, der gjør jen wal. Ja men vi skal jo aldrig stjæle fra nogen. Dertil svarede han: Ja, De...
Røverne fra Rold Skov brød en Aften ind i en Bondegård, hvor der skulde holdes Begravelse. En Søn fra Gården var nemlig død og lå i Kiste inde i et lille Værelse bag ved Dagligstuen. Fra Kammeret førte en Dør ind til Dagligstuen, der åbnede sig ud ad, og et Vindue, der vendte ud imod Haven. Røverne var altid kjorende til sådanne Steder, og de gik så ind...
Dal ved Aalborg
Det var kostbart at udruste et bundgarn. En kog førte 12 bundgarn og 3 mand, og dem, der ikke kunde evne selv at udruste en kog, de slog sig sammen med flere om det. Min moder spandt hver vinter 20 lispund hamp til garn, og dertil brugte vi hvert år 6 tønder tjære. C. Brøgger, Ravnkilde.
Hinnerup Brogårds stuehus var usædvanlig flot udstyret og i dagligstuen og overstuen forsiret med kostbare, udskårne paneler på væggene samt dekorerede bjælkelofter, hvilket måtte være udfort samtidig med husets opforelse, medens en hvælving i loftet i overstuen var udført senere. Da jeg som 10-års dreng var med min fader i gården, spurgte jeg min faders...
I Emmerlev Sogn ligger en By, som hedder Nørre-Sejerslev, og der findes en Hovedgård, som hedder Søndergårde, og i den anden Ende af Byen lå der fordum en Borg, som hed Kugsbøl. Der levede så to Fruer, hver på sin Gård, altså den ene på Søndergårde, og den anden på Kugsbøl, og de kom i Klammeri med hinanden om de øverste Stolestader i Kirken. Derom førte...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
En bjærgmand henvendte sig til en skipper for at leje skib et sted hen, jeg husker ikke hvor, og blev enig med denne om betalingen og om tiden for afrejsen. 426 Bjærgfolks Ved den fastsatte tid havde skipperen skibet parat, og så mødte bjærgmanden og gik om bord, og dermed var han færdig til afrejse. Skipperen syntes noget sært om, at manden var ene og...
I Rudkjøbing var der en gang et par folk, som havde en meget kostbar sølvske, der blev borte. De mistænkte en pige, som tjente dem, for at have stjålet den, og skjøndt hun nægtede det, lod de hende straffe. Nogen tid efter døde deres eneste barn og blev begravet. Men da skete det en måneskinsnat, at manden vågnede og så tydelig barnet i jordeklæderne stå...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Den unge Thygesen var forst stiftamtmand oppe i Norge. Han rejste ned gjennem Tyskland og vilde til Frankrig, og der kjorte han med solvsko under hestene, der blot var fæstede med et par SØm. Når de så tabte én, var hans stemp jo derpå: Thygesen, Matrup, og så kunde den, der fandt den. jo se, hvem den tilhørte. Han var forfærdelig rig og havde to store...
