Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et sted i Labing var der en bås ude i deres kostald, hvor koen aldrig kunde være bunden. Der kom en mand ind til konen og bad hende om at folge med til hans kone. Så fulgte hun med ham ud i kostalden, og han åbnede der et hul og gik ned. Hun forloste konen og fik derfor et forklæde fuldt af penge. Ry.
Henne hos vor Nabo Rasmus nedgravede de en Gang under Dørtræet i Kostalden en levende Kalv som Middel mod, at Køerne skulde kaste. Arbejdet skulde foregå stiltiende. Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
Farre
I Nørre-Lyndelse sogn ligger en høj på en mark midtvejs mellem Dømmestrup og Bramstrup. Det var en gammel kjæmpegrav, hvorfor manden, der ejede den, fik i sinde at lade den gjennemgrave. Næppe havde han begyndt på arbejdet, før der kom bud til ham, at en af hans kvier var ved at dø. Han opgav da sin plan for denne gang, men siden gjenoptog han igjen...
Vandet i fjorden stod i 1825 oppe her i NørreBork. Der var havrendinger oppe, som satte vandet sådan, at da folkene i gårdene vågnede om morgenen, kunde deres træsko sejle i vand for sengene. Der var endog steder, hvor andre folk med støvler på måtte hente dem og bære dem op til højere land. Ovre på Klitten i Bjærggård by vågnede Hans Kristian Lavridsen...
I en af Sædov-gårdene ved Mellerup havde de en nisse, men så var det en juleaften, at pigen sådan for nar havde lagt srnorret på bunden af fadet, hvori hun hældte nissens grod. Da han nu kom og skulde spise, blev han grumme vred. Slog en god ko ihjel i nodset. Gik tilbage til grødfadet. Slæbte den døde ko op til Hald, hvor der var en mand, han var vred...
I Vestjylland var det godt at sætte et storkenæb over døren til kostalden, når koen efter kælvningen skulde ud. Grønfeld.
da-etk-ds_07_0_01161
A har tit hort fortælle om lygtemanden, og a har også set ham. En gang gik a fra Hadsten om aftenen klokken 9 og kommer forbi Galten. Der ser a et lys, der flytter sig, og a tænker straks : «Det er lygtemanden.* Da a kommer ned ad en bakke, ser a, han rejser ud efter en gård, der ligger lige ved Skanderborg-landevejen, og da blinker han lige hvert...
Tandpine. Man tager et Søm og pirrer ved Tanden, mens den smærter, indtil man får lidt Blod på Sømmet. Så stikker man det i Jorden et Sted, hvor man aldrig siden må komme, eller i en Hælepæl i Kostalden. Man kan også pirre ved Tanden med en Pind, til der kommer Blod, og så viske det af på en Klud. Den skal stikkes ned i en Hyld, hvor en Gren er savet af,...
Imens a tjente på Hønsholm i Jetsmark, sad a en Aften ved en anden Karl inde i Staldkammeret, der var ved Enden af Kostalden. Det var jo i den Gård, hvor han tjente. Han bad mig nu om at vente til ved Tolvtiden, for a skulde høre en Måslen, der vilde blive i den nærmeste Kobås ved Karlekammeret. A ventede også, og så hørte a det. Karlen fortalte mig, at...
På Irup skal der være nedgravet en stor Gryde i et gammelt Bryggers tæt norden for Kostalden, hvor der nu siden er bleven nogle Vognskur. Den var så stor, at der var 6 Mand til at slæbe den derhen. En tidligere Ejer skal have put den ned i Dammen, og da Svenskerne kom, blev den gravet ned i Bryggerset. Der siges, at når Irup brænder tredje Gang, skal den...
Ost for Li ude, ned mod Lindbjærg skov, men på denne side af Linde mollebæk og kjæret, ligger Lindegarde. Det er to gårde, der før har ligget tæt ved hinanden, men for nogle år siden blev den vestlige flyttet nærmere til byen, så nu ligger kun den ene på den gamle plads. Der er eller har været ellekjælliuger i Lindegårde ; der er et næsten sløjfet bakke...
I Skelum er to Gårde, som er byggede sammen, og så har de Kostald på hver Side. I Gavlmuren mellem dem er et Hul, og den Sten, som skulde sidde der, kan aldrig være der, da Nissen har sin Gang der igjennem. j. Kamp. Udtrykket om »Kostald på hver Side« må vel forståes sådan, at Kohusene (ikke Kostaldene, da dette Ord ikke kan bruges i Jylland) ligger for...
I Nordby rasede kvægpesten også meget slemt, og mange steder uddode besætningen fuldstændig. En enke blev forskånet. Hun gik ud i kostalden, strog sine koer over ryggen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. K. F.s kone.
Da en Mand oppe i Sædding kom op en Morgen, lå en af hans Køer død ude i Stalden, og de havde ikke mærket, den var syg. Om Morgenen efter lå der atter én død på hver højre Side i alle Båsene. Han fik så sendt Bud efter Dyrlægen, og han undersøgte Køerne, men der var ikke noget at opdage. Så gik Manden til en klog Mand, som boede langt derfra. Da han...
En gang havde de i Kolbg præstegård en ko, der skulde kælve. Nu blev karlene en nat vækkede ved, at der blev stor uro i kostalden. De gik da derover i den tro, at koen havde kælvet, og tog i den anledning en løb (halmkurv) med for deri at bære kalven bort. Da de kom derover, fandt de også kalven liggende bag koen, de tog den så og puttede i løben og bar...
Villestrup borggård har bestået af fire længer, og den ene var kirke. Den blev brækket ned 1795 (?), døbefonten står endnu i haven. Der var også en kirkegård, og den fandtes, hvor kostalden nu står. Jens Jørgensen har set en stor skikkelse, to gange så høj som et almindeligt menneske, gå runden omkring stalden, og da gav køerne sig til at brøle højt, men...
Anders Jørgen i Have, men især hans Kone kunde mange hemmelige Kunster og var nogle djævelske Folk. Den Gang Konen skulde dø, kunde hun ikke, men lå og gabede, og der kom sådan en Masse Lus på hende, ja, de var der så tykt som Støv. Tilsidst blev der gjort et Hul i Mønningen, og nu slap hun ud af det. Hun kom flere Gange i levende Live over hos min Fader,...
Den gamle Jorgen Kristensen i Vejlø, der i over tredive år har tjent som rogter på Gavno avlsgård, var i almindelighed meget tidlig på færde om morgenen. Som han nu en morgenstund ved juletider kommer i kostalden, ser han den krumhornede ko gå nede i diget (?), og Jorgen, der intet ondt aner, tager et stykke reb og lægger på koen for at trække den hen til...
På Klitgård i Nørholm havde de en stor rød Tyr, som Staldkarlen altid passede, da ingen andre kunde gå til den. Nu tjente der også en Hjordedreng på Gården, hvis Forældre boede lige neden for. Han vilde en Gang gå en lille Tur hjem, og så vilde han gå gjennem Kostalden, hvor Tyren stod længst nede. Da syntes han, Staldkarlen stod oppe foran Tyren. Han...
Fiskerkonen Marie Avgust i Byskov, Ønslev Sogn, havde en Ko, men den vilde hun ikke sælge Mælken af til Mejeriet, for det Vorherre havde betroet hende Koen, og så vilde hun også selv have Arbejdet med Mælken. En Gang blev Fløden skummet af hendes Mælk om Natten, men hun vidste nok, hvem det var, der havde stjålet den, sagde hun. Hun sagde også, at hun...
