Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om morgenen tik de tynde sure valle med brød i. d.r var gjemt natten over, og brodet sejlede i dem. Det var altså davren. Om formiddagen hk de et stykke ost og brod både hjemme og på hovmarken. Til middag havde de i hovposen det bedste, der kunde skaffes. Om eftermiddagen hk de de fleste steder et stykke brod med pålæg. Om aftenen fik de ny valle, der var...
Lyngby skov Himmerland
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Der gik i min ungdom kongelig post to gange om ugen fra Århus til Skanderborg. Men han skulde ingen aviser tage med. og fik vi ham til det, var det helt privat. Der kom gjærne et par hold aviser til sognet her, somme tider dog kun ét, og sa lejede vi posten til at tage dem med og lægge dem ind i Hørning kro. Det betalte vi ham en tønde havre for om året...
En gang spurgte man en mand fra Varde, som rejste meget på landet, hvorledes han var fornøjet med den kost, han fik der. Ja, det kunde jo nok gå, når det ikke var de mange surgrød, man fik om aftenen, men, lagde han til, jeg sk____i deres surgrød om aftenen, men om morgenen med en tår sød mælk på kan de jo være gode nok. Fred. Hansen.
Ovre i Jylland boede en mand, som kunde uddrive rotter og mus, og da Samsingerne var meget plagede af sådanne, blev der sendt bud over til ham, om han ikke vilde komme for at øve sin kunst. Det vilde han nok, men for at sikre sig mod en lindorm, hvis en sådan skulde findes herovre, forlangte han, at de skulde tænde og vedligeholde et stort bål, samt holde...
Ribe har betydelig engslæt på Riber holme her syd for, og denne engslæt lejes bort ti! slættore. I den tid lever folkene godt, for de far kosten hos ejerne (O: bonderne og borgorne), som har engen. Hver fenne er inddelt i forskjellige dages slæt, og Når de har slået den. er de fri. Hver sondag er der stor fest derude med dands og karussel. Der er...
Julen i Vendsyssel begynder lille-juledag og varer til Kjørmis. Tjenestefolkene er i denne tid fritagne for alt strængt arbejde, de lever som herremænd med sigtebrod og godt øl, morer sig med at dandse, spille kort o. lign. Selv husdyr-ene far bedre kost end sædvanlig. Nik. Christensen.
Åby ved Åbybro
Doktor Larsen i X.Xrbel havde taget en ublu betalig for en kur. Så var der én, der faldt på at spørge ham, ivad det vilde koste at få kureret én, der havde fået begge ben stykker og begge arme i stykker og skade i ryggen. Han rarede: Skaf mig manden, så skal jeg nok sige det. Hans Jørgen Weiss, Ø-e.
Præsten i Søby havde en karl, der var noget kræsen med kosten eller var, som vi vilde sige her på Mols: ed kræsen mogels. Han kunde således ikke spise flere slags mad. Som han nu en dag sad og vragede, spurgte præsten ham: Véd du, hvad der er den bedste urt på maden? Næjj, ja timian, fåer. Ja, det kan jo godt være, du hover timian, Jens, men jeg...
En strento er med nedsæt til at sætte tenen på, og vingerne Bidder på samme bræt. Tenhesten er til at sætte tenen i, når den skal haspes af. Kongehaspen brugtes til hør. På den kunde man nøjagtig gjore alle klavser lige store, idet der blev bundet et fed for hver 120 omgange. Der er nemlig et knæphjul med 120 takker, og for hver tak gjør strenten en...
Min fader havde en gammel kone i kost og pleje, de kaldte Sidsel Langs. Hun havde været 18 år i tugthuset og var nu egentlig på sognet. Af og til stak hun af en 3 dage, for hun kunde jo ikke glemme hendes gamle liv, og rejste ud ad Århus-egnen, hvor det lod til, hun havde mange gamle bekjendte. Når hun kom igjen, talte hun meget om, hvordan de der ude...
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
At gjøre én drukken. Kom hvidlog i punsen. Det er let at få én beruset ved at komme paradistræ i punsen. M. Grøntoft. Til 7. Den daglige kost.
By demanden til bryllup siger således: A skulde hilse dig fra N. N. og hans kone og fra N. N. og hans forlovede, om du og din kone og jere børn vil være så god og komme ned til dem på tirsdag klokken ti og spise frokost og følge med. i kirken og- hore på deres brudevielse og så følge med dem hjem og få et måltid mad heller to, og så abag efter more jer...
Lading ved Mundelstrup
En svinekjøbmand. Kristen Refsgård i Ulfborg, kom til pastor Fogh i Tørring og spurgte, om han havde svin at sælge. Da han havde set dem, spurgte han igjen, hvad de skulde koste. Præsten vilde nu endelig have ham til selv at sige, hvad han vilde give. Han bød da også en god pris og var vis på, at ingen kunde gå højere. Nu skal a da give det et ordentligt...
En kalv skal man jage op af båsen med skaftet af staldkosten og ikke med risenden. H. V. R.
Når køerne skal ud på græs, er det godt at jage dem ud over to koste over kors i stalddøren. H. V. Li
Stude by og Hemmeshøj by havde også hver sin nisse. De stjal fra hinanden, men det gik tilbage for Hemmeshøj mænd, for Stude-nissen var så stærk, at han kunde koste den anden væk. Så fik Hemmeshoj-nissen en karl lokket til at krybe ind i en sæk, som var fyldt med halm, og tage sit fyrtoj med. Den gang Stude-nissen nu fik denne sæk på nakken og var kommen...
På en Herregård var der en Smed, som vilde kjærestes med Kjøkkenpigen. En Aften havde han aftalt at skulle mødes med hende, og han går så til den fastsatte Tid og kommer så til en Kvindeskikkelse, som han antager for hende. Han siger: »Er det dig, Maren?« men hun svarer ham ikke. Så siger han: »Hvi Fanden svarer du ikke?« Da blev det galt med ham, for den...
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
