Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
Der var en rig mand, der boede i en by. og han var sådan en forskrækkelig gnier. Så havde han en datter, og hun var gammel nok til at skulle til konfirmation, hvorfor manden går til præsten og siger: han vilde gjærne have datteren til at gå til ham. Ja, det kan hun så mænd gjærne, hun har jo gode kundskaber og er gammel nok. Så siger præsten til sin...
De æ fæfærdelig mæ dæd glatteis: om glat føre; di hår et gåt øwwso/n te hinåån : ser galt til hinanden : lojjwarm : lunkent; æ hund ga en gof æ sæ: lille gjæf; alder en grøsel: ikke den mindste smule: en slem glins: rå vind: nask i sæ: tage dygtig fat på maden; en rigtig gorbones: et skjældsord: han hår ildtwaud, monndwa>?d, hjåUand. gluend wand: om...
Anno 1660 den 20. junius havde vi freds bededag efter den store uro, som har været her på tredje år. Anno 1654 udi sædetiden in april kunde man kjobe en skjæppe byg for 11 sk. og ringere, en skjæppe rug for 9 à 10 sk., en skjæppe havre for 4 à 5 sk. Arene tilforn ni. 53, 52 og 51, da kostede skjæppen, rug over 3 mark, byg 2 mark 4 sk., havre 1 mark 2...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
En gang om året skal alle heksene mødes med den Slemme på Bloksbjærg. Den aften de rejser, må man se at få kosteskafter og ovntøj i hus. Nogle mener, at de rejser Skjærtorsdag aften, og derfor måtte drengene i gamle dage, før de Skjærtoisdag aften gik ud at synge for æg, gå byen rundt og råbe troldkællingerne ud. De råbte da: »Tut herut, tut herut, alle...
Der ligger en Høj ude på Båstrup Hede, der kaldes Tinghoj, og her har Salling Sysselting i gamle Dage været. Siden blev Herredstinget holdt her. Der er mange bleven henrettede der, blandt andre en Kone fra Hvidbjærg, der hed Ane Dyngård. Hun havde en stor Gårdmand til nærmeste Nabo, og en Aften, han kom ind i hans Stald, da sad der en Kone og malkede af...
To mænd var i handel om en hest. Ejeren vilde gjærne unde den anden den, for den kunde få det godt ved ham, men de kunde ikke blive enige om prisen, skjøndt ejeren var enig med sig selv om, at den anden skulde have den, hvis han på ingen måde vilde give mere, end han havde budt. Så bliver der marked, og kan trækker derhen med hesten i det håb, at han skal...
Himmelkyllingen (mariehønen) betragtedes i foråret forventningsfuldt af mange især fattige folk, ti lige så mange prikker man talte på vingedækkerne, lige så mange mark kom rugen til at koste. A. L.
En bondekarl kom til to bjærgmænd, der sloges, og han kunde jo ikke hjælpe dem begge. Den ene lovede at ville give barn tolv karles styrke, og den anden lovede ham mange penge. Han vilde så helst have styrken, og da præsten i det samme kom kjorende, sagde han, at det kunde han godt gå ind på. Men så måtte han ikke sige det til nogen, ellers skulde han...
I Fjendetid er der sat en Vogn ned i den nordre Bæk i Strandby, Stavning Sogn, og i den Vogn var der en hel Masse Kostbarheder. Bækken er sonden for Byen og ender i et stort Hul, og i dens vestlige Ende er det, Vognen står. Stavning S., Bolling H. Lærer N. J. Nielsen, Stavning.
En mand og en kone havde sådant et uheld med deres kreaturer, at det gik helt tilbage for dem. Så gik manden ude i mørkningen og var i skidt humør, og da kommer der en lille mantl til ham med en rod lue på og siger: "Aften." Ja, han kjendte ham ikke. "Ja, da er vi naboer, og a har hørt, det står sig ikke godt med dine kreaturer, men det vil a give dig råd...
I fåresti og svinesti må en ikke pisse, sæ bliver der uheld ved lam og grise. I svinesti må en ikke bruge kost. Chr. Moller, Ringive.
Mikkel Kristian i Udred havde en lille pige, som pludselig blev stum. De søgte nu læge for hende et helt år og over; men det hjalp ikke noget, og doktoren i Havhus han sagde til manden, at de skulde ikke koste mere på det, for det var spildt, mælet var væk og kom aldrig mere igjen. Så tænkte de jo på andre råd. Flere rådede dem til at tage ud til Søren...
På Assistents Kirkegård i Kjøbenhavn findes et meget kostbart Monument over en ung Kone. Gamle Fru Larsen, Lavrids Larsens Moder i Esbjerg, viste mig en Gang Monumentet og fortalte mig, at den Frue havde været skindød. Hun blev begravet med stor stads og med alle sine Smykker. Men om Natten kastede Graveren hende op igjen for at plyndre hende, og da han...
En Mand havde en Nisse i Kost og Tjeneste. Han var temmelig dygtig, men vilde sidde og ride på Mandens Ridehest, og der sad han hver Morgen, det kunde Manden ikke lide. Sådan var han skarns i flere Ting, og så bliver Manden kjed af ham. En Aften er Manden ude at se til hans Dyr, og da kommer Nis med så meget utorsken Havre, som kunde være på to...
En dag kom en kone her i huset for at afhente en kattekilling, der var lovet hende. Hun spurgte min moder, hvor meget den skulde, koste. Hun vilde intet have for den. Men konen pånødte dog min moder en stor knappenål. Jeg spurgte om, hvad dette havde at betyde. Konen svarede, at det var en gammel skik, at der altid skulde betales noget for hundehvalpe...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
