Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
1826 rejste kong Frederik VI fra Viborg til Ringkjobing. Han tog da om ad Grønhøj, Havredal og Kristianshøj, og så vilde han også ind og se skolen det sidstnævnte sted. Nu var indbyrdes-undervisning kongens kjæphest, og da læreren, Anders Villumsen, fik det at høre, blev der jo en hurlumhej. Han kjendte intet til indbyrdesundervisning og gik da over til...
Engesvang Moselund
Der skulde gro en hvidtorn op i Viborg sø, som den danske konge skulde binde hans hest ved, når han kunde ikke klare sig længere, og så skulde han gå i søen og drukne sig. De siger, at tornen er groet op. Fjenderne skulde være Tyskerne. Men Danmark skulde dog vinde slaget til sidst med tolvårs drenge og tredsårs mænd, de andre der imellem skulde være...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
Der findes en dyb grøft, som gjør skjel mellem Leerskov mark og Risjarup mark. Den strækker sig fra vester til oster og findes på landtangen imellem Rollands mose og Højmosen (Hitlands mose) begge på Leerskov mark. Syd for grøften er opkastet en vold, som nok en gang har tjent til skandse, og den fortsætter sig igjen på den anden side af Højmosen, går op...
Da den svenske Konge Karl Gustav var kommen til Vordingborg og havde i Sinde at tage hele Danmark, blev der sendt 3 Afsendinge ud imod ham fra den danske Konge for at bede om Fred; men de nåede intet Resultat, fordi Korfitz Ulfeld, som var Karl Gustavs Rådgiver, stillede alt for store Fordringer. Men da Kjøbenhavn var aldeles uden Forsvarsmidler, blev de...
Fruen lod ringe over sin afdøde mand som for et kongeligt lig. Hun skulde give gård og gods til oprettelsen af et kloster. Der var 13 på det kloster, 6 fruer og 6 frøkener og 1 abbedisse af de to første rangklasser. niels ottosen, rønbjærg.
Fæmø skal oprindelig have været bebygget af tre konger. F. Dyrlund.
Holbækegn Tuse Næs
Mortensaften, jule-, nytårs- og hellig-3-kongers aften går fattige folks børn og synger uden for folks døre og modtager derfor enten æbleskiver eller penge o. lign. Kr. Eriksen.
714 a. Tæt ved Byen Vesterende i Ballum ligger en Mark, som kaldes Sorgagrene, og om dem fortælles et Sagn. En Mand fra Ballum ved Navn Tyge var sammen med en Ven gået over til Skjærbæk. Det var meget stormfuldt Vejr, og hen imod Aften blev det meget værre, så Ballummerne blev nødte til at blive i Skjærbæk om Natten. Da brød der en vældig Stormflod løs,...
Mens min Fader var Præst i Glenstrup, kom der en Aften en lukket Vogn med en Herre og en tilsløret Dame og holdt i Præstegården. Det var jo ualmindeligt der i den Tid. Herren kom ind og forlangte Præsten at vie sig til Damen. Han sagde nej. »Har De Kongebrev?« »Nej, men jeg vil give Dem et godt Honorar.« »Nej, jeg kan ikke.« »Er der ingen andre af...
Den engelske dronning blev en gang vred på den danske konge, jeg tror, fordi han ikke vilde have hende. Derfor gravede hun en kanal fra den spanske sø ud i Vesterhavet, for at Danmark skulde forgå. Hun nåede ikke sin hensigt, men siden den tid har havet været noget mere uroligt, og der var heller ikke sådan ebbe og flod før den tid. j. M.
Det var i den tid, de gjorde hove til Kongstedlund, da kunde herremanden jo jage karlene i kongens tjeneste. Så var en karl, som havde været soldat, kommen hjem og havde forset sig. Han blev dømt til at mode dagen efter for at få prygl. Det var nu den gang, herremændene selv udrustede soldaterne. Han mødte i hele munderingen og med sabelen ved siden. Så...
Efter sigende har der boet en konge på Gjøl og én på Knudebjærget på Øland, der førte krig sammen. Nik. Chr.
På Nørager mark ligger Stejlebjærg. Den grændser op til Bonderup mark, og fra dens top kan man tælle seksten kirker, hvilket er meget i denne bakkede egn. Her er en gang en konge bleven dræbt, og samme konge red på en hest, der var skoet med fire guldsko. Nik. Chr.
Der var en gammel mand i Læborg sogn, som døde 1834, han skal have haft en hellig-tre-kongers stjærne, som han gik omkring med hver hellig-tre-kongers aften. Men en gang fik han for meget at drikke og slog den i stykker. Hans kone var så meget en forfærdelig rappenskralde, og så bildte han hende ind, te han var bleven overfalden af noget spøgeri ved...
Hellig-3-kongers aften plejede der at komme et par karle med den såkaldte morgenstjærne, der var forfærdiget i form af en stjærne af papir med billeder, der fremstillede Maria med barnet og de hellig-3kongers tilbedelse. Karlene var klædte i hvide skjorter. Inden i stjærnen var tændt lys. Den blev nu drejet rundt, medens karlene sang stjærnevisen. N....
Vi Ribe mænd nitten og jen af Guds nåde anmode hans majestæt kong Frederik d. 3. af Guds nåde om at skjænke os galgebakken til at hænge os og vore efterkommere på af kongens nåde. Fru M. Åsted.
Ribe
En mand, der var ridende, kom til nogle snoge. Så snappede han deres konge og red, så stærkt han kunde. Nu satte snogene halen i munden og spillede efter ham alle sammen. Da de nåede ham, smed han hans kappe ned til dem og red videre. De rev den i ene stumper og malede den ud så fint som smul. Da de nu blev standsede der, frelste han sådan hans liv og...
Fuglene var en gang ude at flyve, og da ornen var kommen meget hojt op, sagde den: «Hvem kan flyve hojere end jeg?> «Det kan jeg,» sagde den lille brunkonge, og så floj den op fra ornens ryg, hvor den havde siddet; men nu floj den så hojt, at den brændte sine vinger mod skyen, så de blev brune, og derfor blev den siden kaldet «brunkonge*. Annette...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge i...
