Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved andendags bryllup, når det var ved den tid, de skulde have bordene ind og have dem dækkede, for det maden var færdig, skulde de dandsende jo ud på gaden. Musikanterne spillede op og gik foran, til de kom ud på en jævn grøn plads, der stilledes folkene så an i en lang række, og så fik de en rundenom (der ikke varede længe), dernæst en monnevet, og...
Der sad en Pige til Leje i Ydby, den Gang var der snart en Lejestue i hvert Hus. Det var for Resten en Skralle, og hun havde før været forlovet, men da Karlen slog op med hende, gik hun ud og sprang i en Vildkjelde. De fik hende op igjen, og den samme Nat gik hun hen og lagde sig ved en anden Karl. Så fik min Fader hende til at gå ud og spørge Nytårsny...
Der har været sådant spektakel i Jerslev præstegård. Det kunde banke som med økser. Min moder tjente der som hønsepige, og hun hørte det. Denher sølle knåt sad ene i kam meret om aftenen, for den anden pige gik ud på kommers. Det kunde også hugge kister i og klævre med dørene. johanne marie jensdatter, jerslev.
Lidt over en mil syd for Slagelse på venstre side af vejen mellem Skjørping og Flakkebjærg, på Skjørping byes mark var for nogle år siden en høj, der nu næsten er udjævnet, og den kaldes Barnet. Som en bonde fra Flaláebjærget en aften kom ridende hjem ad fra Slagelse og kom nær til Barnet, så han hele højen stå på fire gloende pæle, og da han kom nærmere,...
Da Mariager kirke i årene 1788 og 89 blev ombygget, var der en del udenlandske billedhuggere, som arbejdede i kirken, og af mangel på anden plads lå de der inde om natten. Det var nogle slemme ryggesløse karle, der gjorde mange spillopper. Således havde de taget biskop Krumpens lig, sat det op i prækestolen og drevet kommers dermed. Om aftenen havde de...
Hvem der bider af et nyt stykke mad, inden han har spist det andet op, har en fastende ven på (ved) vejen. Mort. E.
Fra ældgammel tid var der en kapellan, der forrettede tjenesten i oster-Assels sogn. Men så træffer det i nabosognet, at der var en mand, der gik igjen, og nu havde folk hørt lidt om, at den kapellan skulde være så god til at sætte sådant noget hen. De sender da bud til ham, om han vil komme og sætte det væk, der var sådan et spektakel og kommers om...
Øster-Assels
Gårdboerne skulde have bmør i deres Grød om Juleaften. En Pige havde Kommers med dem......Stor rød Ko vred de Hovedet om på......En anden akkurat lige sådan. Han tog den døde Krop og bar over Skrølles Hede østen for Børglum Kloster ......Også den levende Ko på Ryggen. Koen hjem. »Å, min Ryg, Skrølles Hede war lang, og den røde Ko war tång.« Johanne Marie...
Der var en karl i Knudstrup, som hed Svend, han var så slem til at bisse, og det var sådan en kommersbroder. Når det var varmt, og naboerne kom til ham, sagde de: Kan du bisse i dag, Svend?" Strags gav han sig til det, og det lo folk jo af. Men så træffede det en Knudstrup markeds dag, at det også var godt vejr, og da kom Svend i tanker om, at han vilde...
I Hææst kjører de æ kvæjjlæs om for døren og vil sælge det til manden for et godt opskyvr. Det hedder sig nemlig, at kvædelæsset var folkenes, og vilde manden sa ikke have det. kunde de kjore anden steds hen med det. Det skete undertiden for kommers. Udenfor døren synger de hostvisen, hvori der star: Ti sælger ej for guld, det gjør kun pungen fuld, men...
Der er en Kjæmpehøj en tusend Alen sydvest for Skjelby Kirke, og den hedder Barnehøj. Der har været Bjærgfolk i, og den har stået på fire gloende Støtter, mens Bjærgfolkene holdt deres Kommers og Dands inde under den. Min Mormoder tjente på Gården, hvor Højen hørte til, og hun gik så tit derop om Aftenen. Men hendes Moder sagde til hende: »Hvis du havde...
Karen Mørk rendte om kap med Pevverskrædderen over mosen. Han var meget for kommers, og så fik han det væddeløb stilt an. Hun var springhalt. og han mente let at kunne løbe fra hende. Men hun gav forst nogle småklap med den ene fod, gav så et stort spring med den anden, og så atter nogle småklap. Hun løb lige godt fra ham, og han var så Uheldig at falde i...
Der var et hus her norden for oppe i heden, og her boede Præjst-Kristian. Hans fader hed Varberg og var præst i Hem, og var bekjendt for, at han kunde spise så meget. Der var sådan allarm og kommers i det nus, te ingen kunde være der. Præsten var ridende derop en nat og skulde sætte det væk. Men kort efter blev basel brækket ned. Anders Kristensen, Torring.
Den gamle møller i Horup mølle holdt ingen møllersvend og malede selv kornet. Når nu sækkene var for svære, så han kunde ikke selv slæbe af med dem, kaldte han på hans hjordedreng, der var 15 år: Hør, iSøren, kan du komme og bære den sæk ind! Det gjorde han jo også. Så sagde de andre folk: Det er en stærk dreng, du har, der kan bære en tonde rug....
Til skagegilder skulde vi også pyntes og have lin på og ligge med det om natten før. Vi tik ollebrød og finker til davre, og så begyndte vi at skage og sang til arbejdet. En gang imellem kom de ud og beværtede os med vafler og goderåd. Til middag fik vi suppe, for de havde slagtet et lam til det. Lige over middag skulde vi ud at gjøre lidt kommers. Vi...
Den samme præstekone i Hassing, der brugte karlen til ridehest, når huu red til Troms kirke, og til sidst fik jærnsko på hænder og fødder, hun øvede også en kommers i hendes forrige mands tid. Han var provst, men om det var mere end navnet, han bar, skal jeg lade være usagt. Så var der et bryllup i sognet, hvor han også var indbuden. Mens gjæsterne sad...
Niels Dyrbjærg i Vesterskov i Levring kjorte tit til Holstebro og andre kjøbstæder med træ. Han havde en tysk karl, de kaldte Jakob Konradt, han var meget for kommers. Så boede der en husmand ved siden af, der hed Per Degn, det var netop broder til Mikkel Dalsgårds kone, han var også meget for kommers, og han kom tit om til Niels Dyrbjærgs, når manden var...
Furboerne klippede ikke deres hår, del hængte ned ad ryggen på dem. De kom tit til Aggersund i mine drengeår og var inde hos mine forældre. Min fader sagde til én af dem : Hvorfor klipper du ikke dit hår af? Hnn svarede: Tror du, Kræjsten, Vorherre bar ladet os få hår, for det vi skulde klippe det af. De var så gode til at synge, og når de medede...
Borge Krog i Vesterbølle var altid på kommers med den slemme dreng. Han var ude at kjøre en aften, og da de havde væltet tre gauge, tog karlen hjulet af. Det var heuue ved Spanggård. Sa skulde han biude hjulet rigtig godt fast, og når han nu fik det gjort i skik, så skulde han give hestene af pisken, og de kjørte, te det torduede, ad Vesterbølle til, meu...
En Nytårsaften vilde et Par af Pigerne på Tulsted ud på Kommers. Men først vilde de gå ned i Kohuset og hente deres Malkeforklæder, for at Karlene ikke skulde få fat i dem og gjemme dem for dem, lav de var væk. Den Aften skal der jo drives megen Kommers. I det samme ser de et Lys komme fra det øverste af Kohuset og ned imod dem, og i den Tro, at det var...
