Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Som en ung Pige på 16 År kom jeg til at tjene på Eskholt her i Sognet. Manden, en Proprietær Clausen, var kommen dertil fra Aldebertsminde, og det var hans Sædvane næsten hver Dag at gå ind til Vejle og ikke komme hjem igjen inden ved Midnatstid. Jeg fik så et lille Kammer at ligge i for mig selv, der var i Enden af Huset, som vendte ud til Vejen. Så en...
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
Secretum for den kolde. g. a. 1. f. u. 1. d. e. f. Disse bogstaver skal man skrive med en knivsod på et lidet stykke brød af ringen med små bogstave og give den syge det, at han synker det så helt i sig. Det skal bruges 3 gange Aliter: Tag et aflade og læg 3 peberkorn og svøb aflade til bebe og giv den syge det at æde, hvilken dag at sygen tager hanuem,...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Om hverdagen bærer kvinderne på Møen stribet hjemmegjort hvergarn i skjorter (hvoraf især de gamle koner om vinteren bærer fire à fem), forklæde af samme slags tøj, kattuns rund hue uden bånd og hvidt korsklæde, om halsen et hvidt lærreds- eller et kulørt bomulds-tørklæde, sorte eller blå uldne strømper og træsko eller lædersko, om sommeren går de meget...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt; te...
Niels Kristian Kåstrup i Villerslev var et fattigt Barn, og han kom tidlig ud at tjene. Hen på Efterårstiden kom Høvederne til at gå løse, og en Dag, da Folkene kom ind til Meldmad, så siger Husbonden til Drengen: »Har du fået Høvederne samlet ind?« Da giver Drengen sig til at vræle og siger, han kunde ikke finde dem. »Ingen Tuden, Knægt, og ingen...
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk med....
Der var en gammel kjælling, der boede i Linå, hun kom om aftenen tit hen til smedens der i byen for at sidde og varme sig ved hans kakkelovn. Smeden havde hørt, at denher kjælling skulde være en heks, og så var han meget nysgjerrig efter at få at vide, om det nu virkelig passede. Hau vidste, at hun holdt meget af at få en dram, og derfor gav han sig til...
Om Foråret, når Kjarrabberne (o: Frøerne) høres første Gang, siges for at blive fri for Feberen det År: Kjarrabber, Kjarrejler, det blomstrer, det dej ler, jeg horer vel dig, du ser ikke mig, i År skal du bære den Kåle (Kolde, Feberen) for mig. Marstal. Lærer Larsen.
Elieblade og eliebark var anvendelige for sol'shåddenhed. Når et kreatur var blevet solskåddent, blev der kogt elieblade og -bark i det vand, dyret skulde have at drikke. Skulde syg dommen være så galt fiemskreden, at hornene var tomme og kolde, var det godt at bore et bitte hul deri og hælde nogle dråber terpentinolje der ned.
Manden i Hulgárd var dod. Så skulle pastor Jacobsen i Pedersted kolde ligtalen over ham. I denne sagde han : Du kom aldrig i kirke, men i dag er du dog kommen her, de har draget dig her ind? pens. lærer Barsø, Stallerup.
Tør marts, våd april, kold maj og varm juni giver et frugtbart år. P. K. M.
Min plejemoder tjente på en gård i Skanderborgegnen. Så bliver der kaldt på hende tre gange en morgen, og til sidst blev hun klappet på kinden med en kold hånd. Hun sætter sig op i sengen og ser så én gå ud. Da hun kom op og havde gjort sin morgengjerning, viste det sig, at der den tid ingen havde været oppe. Senere fik hun at vide, at hendes broder, der...
Århus
Mod kolden siges 3 gange: Virrevej, virrevej, virrevål. Vorherre befri mig for æ kold'. Virrevejer kaldes også girrerakker. Haderslev. Jørg H.
Ved Galgehøjen i Dronninglund imellem Stagsted og Hedehusene har mange set, at de har kjørt med fire sorte for. Koldekonen blev henrettet der. Hun havde dræbt mange mennesker (hendes mænd) og slået dem ihjel med en knippel. Mens a tjente i Dronninglund, fandt de stumper af galgen, der sad ned i jorden. Kræn Sudergård var lægsmand og en grumme stads og...
I gårdene i Atrup havde de en griseso, der farede i april. Den gang kostede grisene kun 3, 4 mark, og de blev solgt alle sammen så nær som én, de selv beholdt. Soen, der blev fedet til om efteråret, stod hele sommeren på møddingen og åd brændevinsbærme af sit trug. Så kunde den veje 18, 20 lispund. Lige før jul slagtede de den, og med det halve af den...
A arbejdede ved Jens Degn i Vejby en dag, da manden var i Skive. Sønnen var kommen af dage et par dage før, og derfor var a der. Han skulde kjøre et par plage, og så var hans hænder blevne kolde; bæsterne tog da selv for ham og smed ham op mod et stendige, så han mistede livet ved det. Da pigen så skulde ud at malke, fulgte a med hende, og lige med ét...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Farver-Jens fortalte, at en Aften, han sad inde i Stuen, da kom der en kold Hånd og strøg ham hen over Kinden, og i det samme gik Lyset ud. Sådan var det to Gange. Så var han overbevist om, at hans Søn Mikkel ikke levede, og det varede heller ikke ret længe, inden han var død. S. P. Degn, Nordby.
Nordby
