Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
28 datasets found
Danish Keywords: koger Organizations: Berkeley
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. “De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår”. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
Blære Himmerland
En, der var ridende, kom forbi en dreng, der lige havde skåret sig en kjæp. Så siger herren til ham: «Hvor har du skåret den kjæp? kan du ikke vise mig det?> Jo, han kunde, for det var ikke svar langt derfra. Så viste han ham også stedet «Ja, her bcer en hugormekonge under den busk.» Men det var en farlig fyr at komme til, for han vilde gjøre ondt, og...
Vesterbølle ved Gjedsted
Der spørges lig, når maden koger, efter at den er sat på bordet. J. G. Pinholt.
Hove ved Lemvig
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær — for hun var fra Bræstenlund — og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske — for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
Egsgård mark Ringive
Nar man spiser æ suend af silden, vil man ikke komme til at længes efter sin fader. Derfor må man ikke spise den. Salling. 197 og 198. P. K M.
Staby Ulfborg
Flode, som svømmer oven på kaffen, kaldes spugende kys. Rimeligvis står dette i forbindelse med en folketro. “Sikket stue kys dær æ te dæj, hwå mon do ska fo de fræ?” Pestbud Pedersen, Fredericia. /. Den daglige kost.
For at helbrede et sygt barn tager man ni slags træ og ni slags løg og koger det med vand i en ny lerpotte. Dermed vaskes barnet tre torsdage i træk ved solnedgang. Mellem hver vaskning skal potteu med badevandet stå under barnets seng, og når der er blevet vasket med det sidste gang, skal potten med restindholdet ved solnedgang bæres hen på en korsvej og...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
da-etk-ds_06_0_00208
En Pige og en Karl havde lovet hinanden Troskab. Han tjente på en anden 0, og så døde han. En Aften, hun står og koger Pølse, banker der én på Døren, og hun lukker op. »Det er mig,« siger han. »Hvad for en mig?« — »Din Kjæreste, vil du ride med hjem?« — »Varer det længe?« siger hun. »Nej.« Ligkiste = Hest. Kan se, det ej er ret fat. »Månen skrider, den...
A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
I Fredbjærg hede bor der en eneboer, Vogn, som har gravet sig ned i jorden og lever som et dyr. Han har så godt som ingen klæder, og der er en slem rådden lugt ved ham. Om vinteren går han omkring og ligger i folks nodser, da han ikke kan hytte sig der ude i hulen. Da han forleden vinter lå nede hos en mand i deres svinesti, fordi de havde solgt deres...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Her sendes en dreng hen at låne en tørveklådhøvl. Grindsted.
da-etk-jat_03_0_00963
Når en gryde mælk koger over, er det skik at tage en håndfuld salt og kaste i ilden, for at køerne ikke skal lide nogen skade. Anders H. Poulsen.
Lervad mark Føvling Holsted
På Førstballe Mark er en Banke, der kaldes æ Bjærgmandsbanke. Der var en Bjærgmand i, og en kunde høre, han slog hans Kiste i Låse. De Bjærgfolk vilde skifte Børn. Et Sted der i Nærheden havde de fået en Skifting, den trøves ikke noget, og den snakkede aldrig. Konen søgte nu Råd ved kloge Folk og fik det Råd, te hun skulde putte en Gris i en Kjedel og...
Der skal salt i ilden, når mælken koger over, for yverets skyld. C. Gr.
København
De, der vil gjærne spise salt og vinger af dyr, siges at inklinere til vellyst. 003-OOVi. J. B.
da-etk-jat_03_0_00609
En enkekone i Svejstrup kunde ikke kjærne for nogen sag og heller aldrig få mælken til at koge. Der boede en klog mand, Peder Johansen, lige over for, og han kommer så der over og siger: »Ja, det skal a missel nok kurere dig for.« Så gik han ned i nødset til køerne. Han havde forbudt dem at komme der ned, og nu blev der sådant spektakel der nede. Konen...
Pastor Vesterbo i Flade var så slem til at lyve. En dag provsten holdt visitats i Sejerslev kirke, og der var tjeneste og altergang, vilde Vesterbo også være til stede. Da han kommer ind ad kirkedøren, slår han en lærer på skulderen, som også vilde ind, og siger: “Hvad tror De, jeg har fået udrettet, siden vi sidst taltes ved?” Ja, det vidste han jo ikke....
Per Mikkelsen og mig og et par andre vi havde været til marked i Holstebro og lå oppe i Frøjk om natten. Så fik vi jo noget at spise om aftenen, og da var vi sultne og kunde ikke se synderlig til, hvordan maden så ud, så da kunde vi gjærne spise noget, Men om morgenen, vi skulde spise frokost, da kunde vi bedre se til det. Smørret var ikke pænt, men så...
da-etk-jat_03_0_00254
Hvad august ej koger ;1f frugt og vin, må september lade ustegt. H. Br.
Gangsted ved Horsens