Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fiskerkonen Marie Avgust i Byskov, Ønslev Sogn, havde en Ko, men den vilde hun ikke sælge Mælken af til Mejeriet, for det Vorherre havde betroet hende Koen, og så vilde hun også selv have Arbejdet med Mælken. En Gang blev Fløden skummet af hendes Mælk om Natten, men hun vidste nok, hvem det var, der havde stjålet den, sagde hun. Hun sagde også, at hun...
Kjæltringerne loserede altid i min moders fødegård, hvor der var som smutkro, og der kjøbte de dem altid en pægl. De var en gang ved at koge æblesuppe, og det gik jo for sig ude i laden, hvor de gjorde ild på ved halmen, uden at de brød sig om, at det var så farligt. Men det brændte alligevel aldrig for den slags folk. Den ene lavede suppen, og den anden...
Der var én på Lundenæs, mens det stod ude i engen, som hed Per Ebbesen, det var så meget et skarns menneske i alle retninger, han havde gjort allians med Djævelen og skulde høre ham til, men fik ikke at vide, når han skulde hentes, blot så meget, at den aften kokkepigen ikke kunde få hans grød til at koge, skulde han hen. Han sagde til skytten, at når han...
Der var en Snedker på Østermark, de kaldte Gilde-Povl, for det hans Kone hun var Kokkekone og kogte til mange Gilder. Han havde jo et Værksted og stod der og lavede en Masse Ligkister. Der var Svendekammer i det samme Hus lige ved Siden af Værkstedet, og så var der sådan Høvlen og Hamren og Laven om Natten i Værkstedet, at Svendene de klagede over, de...
Pastor Clausen i Vorde var undertiden fuld, når han kom på prækestolen. En dag kom han ned til sognefogdens i Kjølsen. Manden var ikke hjemme, og konen bød ham en snaps. Han skjænkede den selv og stak den ved sig, gik så op og ned ad gulvet og sagde: Præsten kan pinnede ikke gå på ét ben, han vil pinnede have to, og så skjænkede han sig nok en. Han kom...
Fastelavns søndag skal man have ærter og flæsk, og hvide-tirsdag flæsk-pandekage, og hvis man kunde ikke få det, så hovedet af hønsene, og suppe på dem at koge om onsdagen. Lærer Lind. Gullestrup.
Brudestykket kaldes den meldmad, der sidder næst ved endeskiven. Den skal du ha', så skal du forst giftes. Den, man antager, der først bliver gift, skal have brudestvkket. ' P. K. M.
De brugte ærter og vikker til brød og med kun et bitte korn rug i. Så fik vi øllebrøddavre, men af det brød blev davren lige så gul som en citron. Længere hen i tiden blev vi villere og lod så to skjæpper rug og to skjæpper byg sammenmale. Så temsede vi såderne fra. De kogte kal til flere dage og havde dem så stående ude i kammeret i sorte lergryder og...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Den forste kaffe fik man fra et skib og kogte bønnerne, som de var. En præstekone lærte folk at riste dem. Et sted havde man fået et pd. kaffe og et pd. the og kogte suppe derpå, Det var den strageste suppe, jeg har spist i mit liv, sagde siden manden, havde vi ikke vidst, at det skulde være så godt, skulde det været kastet på møddingen, C. Sørensen.
Gjogeurtens hvide rod kaldes Guds hånd og skal være god at koge salep af for den, der har ondt i maven (diarrhoe). Den grå rod kaldes Djævelens hånd. C. H. Møller.
Jens Simon Hansen Thomsen, der boede nede ved Vinding Land, havde en Datter, der led af Blegsot. Så vilde han kjøre med hende hen til æ Grundet-Kone for at få Råd derfor. De havde en Nabo, der hed Bærtel Hansen, og han havde en lille Datter, der led så forfærdelig meget af de små Orm. Han sagde så, om hun ikke kunde komme med, og det fik hun Lov til. Da...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Gulsot helbredes ved efter solnedgang at gå hjemme fra op på kirkegården, stiltiende skrabe mos af en af de nordre sten på kirken og så atter stiltiende gå hjem. Derpå koges mosset i nymalket, usiet mælk og drikkes. Det hjælper straks. Jørg. H.
Omme i Ormslev var noget Krat, de kaldte Snæver, og neden for det var en Dam, der lå det Hus ved, hvor vi boede. Vi havde et Stamperi, og fra Kjøkkenet og ind til Stampen var et Hul i Muren, det var et RøghuJ fra en Grubekjedel for I véd jo nok, at de forhen brugte varmt Vand ved Stampning. Når a keg ud ad det Hul, så a tit noget Pusleri, men de sagde...
En gang søgte a Søren Sillesthoved for en lille pige, som havde gulsot. A kommer jo der op til ham, og han flyer mig ligefrem en lille pind og så noget, der mest lignede urteaffald, i et stykke papir. Men inden han bandt pinden og deher sager sammen, da stod han jo og mumlede noget. Hvad det var, véd en jo ikke, en kunde blot se, munden gik. Så slog han...
Kaffen drak de den gang i smug. Ellers fik vi varmt øl at drikke, også ved gilder. Dem, der havde sovekammer, de havde et hul i muren med en lem for, og der satte de kjedlen i, når de havde faet kaffen kogt. Så kunde de tage den, når de kom ind i sovekammeret og der sidde og drikke den i al hemmelighed. Dem, der ikke havde det sådan, skulde ud i kjøkkenet...
da-etk-jah_03_0_00186
Min plejemoder var fra Egå og tjente Niels Andersen der. Der var en nisse, og han kom om ved hende mange gange. Da hun var ræd, sagde han, at hun skulde ikke være bange for ham, han skulde ikke gjøre hende nogen fortræd, for han kunde jo nok mærke, at hun kunde se ham. De malkede al tid deres køer ude ved en esk, for der havde han hans bolig, og så havde...
Der var en gammel byhjorde i Skejby, han var så meget tidig. Nu havde deher hjorder gjærne nogle lam, der gik ved flokken, som var deres egne, og de blev meget kjælle og afholdt af hjorden, for de gik omkring ved agerenderne og sådanne steder, som der var meget græs. Så en dag, han kommer hjem, siger han til hans kone: "Nu har vi det lam, nu vil a sælge...
En præst henne ved Randers, der hed Krarup, vatså ejendommelig og fandt på så meget nyt. Han var assessor og fader til lærer Krarup ved seminariet i Lyngby. En gang havde han fundet på at koge kaffe i en ildgryde, og det skulde da være så meget bedre end at koge den på den åbne skorsten. Han rejste så omkring til alle hans bekjendte med denher ildgryde,...
