Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her nede i Tørring blev der for flere År siden stjålet en hel Del både Får og Gjæs og alting. Men aldrig det kunde blive opdaget, hvem der var Tyven. Så er der en Gård, der hedder Lykkesgård, der havde de en So, der var given på, og så skulde den slagtes. Men nu er det en gammel Skik her på Egnen, te den skulde ud at løbe Dagen før den Skik kan a huske...
Hr. Laurits Worsøe i Blegind drog det halve land om at mane, de måtte herned, det kunde ikke hjælpe, de krummede dem. En gammel pige i Horndrup, der kogte til gilder, hun fortalte, at mens hun var sådan en tøs, døde der en mand i Føvling, hvor hun var fra, og han var så slem til at gå igjen, han red på byleddet a højmiddug. Så måtte de have hr. Laurits...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Der var også en kone oppe i Hundskjær, hendes mand kaldte de Mads Ejsing, og hun var det største svin, der kunde gå på to ben. En gang de skulde til at bage, da satte hun 9 ællinger i dejnkarret, for at de skulde ælte dejen for hende. En anden gang hun kogte kål, da havde hun ikke fået gryden skyllet. Hun havde haft rottekrudvand i den før, og den gang de...
Om Vinteren efter Stormfloden 1825 lagde der sig store Isflager over Møgeltønder og Højer Koge, så at den næste Sommer så ud som en Ørken. Bønderne måtte da sælge deres Kræ og Får for en Spotpris. En Mand i Østerby i Daler kjøbte et Får så billig, at da han bag efter solgte Skindet, kunde han for den Sum, han fik for det, betale både Fåret og Saltet, som...
Skarpretterne har sådan et bitte Værelse, som ingen kommer ind i, sådan som et Slags Kontor, og der hænger deres Sværd, og ingen fremmed må komme ind i det Kammer, hvor Sværdet hænger. Så var der en Skarpretter, der havde en Del Børn, og nu ved vi jo nok, at når der er Børn, kommer der tit fremmede Børn og går og leger med dem, og det gjorde der også hos...
De kan vaske for lus med dette: Urin, grøn sæbe, tobak, grøn figtril og aske, agermånekrudt, prakkerlus stødt i salt, kogt i urin, lunkent at vaske, prakkerlus-urt og fro tilligemed nogle nygjorte svinelorte. At bortvaske lus. Tag kalk, som er læsket, kog det i nis, til hvert 5 pægle, kalk så meget som en halv æggeblomme til hvert. Væglus at fordrive....
Hvis man har gigt i lemmerne, så skal man fange en skade og koge deu og så spise de tilsvarende dele af skadens krop, hvor man selv har ondet. Bar man ondt i hovedet, skal man spise dens hoved O. S. V. Maren Bonde.
Recept for Hoste. 4 8 Salmiak, 8 8 engelsk Lakrits, l/4 <& brun Bundsukker, kom derpå en halv Pot kogende Vand, tag så en Spiseskefuld hver Morgen og Aften, og når Hosten er slem, smæltes Lakritset i koldt Vand og siden sammenblandes i det kogende Vand.
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som kom...
En mand i Silkeborg-egnen fandt en gang en hugormekonge. Det var en forskrækkelig stor orm med manke som en hest. Han slog den nu ihjel og tog den hjem og kogte fedtet af den. Det fedt kom han i en skål og satte ind i et skab, for han vidste nok, at den første, som spiste af det, blev så grantsynet, at han kunde se meget, som andre folk ikke kunde se. Men...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Nar vi bagede, satte vi også kager pa kålblade eller skræppeblade (også vejbred) ind i ovnen, og dem kaldte vi skræppekager. De var af temset rugmel. Søsterkage og knæppekager lavedes af pillemel. Bygmel var mere grovt. og deraf lavedes klumper, pandekager og grød. Det temsedes i et fint sold, så haserne kom fra. Vi fik rugmelsgrød kogt i kjærnemælk, også...
Kristen Degn i lulstrup (Jævngyde brond) kjorte med potter. Hans kjoretøj var noget aparte, for der var en fjæl ved den ene side af vognen og en lejer ved den anden. De højeste hjul var foran, og så havde han et rødt helmis ved højre og en tyr ved venstre side. Den ene tommeline var af reb, og den anden af hårreb. Så havde han en gammel træskobunde...
En moder syntes, at hendes barn var blevet lidt underlig, og frygtede for, at det var bleven forbyttet. Hun fik da det råd, at hun skulde tage en måneds gammel gris og koge, som den var, både med hud og hår, og når den var kogt, skulde den sættes ind på bordet, saledes, at barnet kunde ligge i vuggen og se på den. Dette blev så gjort, og da barnet, som...
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
En gammel politibetjent i Hillerod var pebersvend og en stor særling. Han beboede et stort værelse på rådstuen og lavede selv sin mad. Middagsmaden spiste han ikke før i mørkningen. Nogle unge svende fandt nu på at gjøre ham forskrækket. De vidste, at når han havde kogt sin suppe eller ærter, hældte han det i en stor skål og satte denne lidt hen i...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
I de små huse i Amaliegade boede en tid en børstenbinderfamilie. Den mands kone kunde ikke ret vel dø, de måtte tage hende af sengen og rede på gulvet, og da hun døde, pegte hun stadig til sengen, men kunde ikke tale. Manden klagede for madam Vieht, hvor han nu skulde få hende begravet, da de ejede ingen ting. Han var en rask ung mand og uforsagt, og hun...
