Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetørvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: Du pisser...
Der var to fattige Folk, og Manden skulde være Soldat. Der var nogle Troldfolk i en Høj, og de kom ofte hos Konen, og hun kom endelig også der. Der var alt af Guld og Sølv. Troldene var en Dag ved at koge Urter, da hun var der, og så spildte de en Dråbe på Bordet. Hun tørrede sine Øjne dermed, og blev nu klarsynet og kunde siden se Troldfolk over alt,...
Vi fik grove rugmelsgrød om morgenen, kogt i vand og med øl til. Vi fik aldrig uden tre gange om dagen at spise, hverken vinter eller sommer. To stykker brod, similiet i mælk og lyet pa kakkelovnen, skulde slå til til 8 folk. De havde en stor øltønde, og så blev der brygget 1 fdk. malt, og den blev da fuld af øl. Stenrøgel. Torning sogn.
En gammel Husmand, der er død for en 30 à 40 År siden, havde 3 Nisser, der var ham til stor Nytte. De bar andres Korn hjem i hans Lade o. s. v. og gjorde ham til en efter Forholdene meget rig Mand. Sikkert er det, at han al Tid både Vinter og Sommer havde en Tyve (o: lille Bunke) Torn liggende uden for sin Port. Man mente, at der var noget ved de Torn. En...
De kunde ikke kjærne Smør til Eske Hansens i Karlskov. Så måtte de til en klog Mand, og han rådede dem til at sætte en Potte Mælk over Ilden, og det skulde de slå i Ilden, når det kom til at koge. De gjorde det, og så blev Niels Iversens Hånd i Gammelby skoldet. Ane Katrine Mortensen, Krog Mark i Grene, Dec. 1905. Ringive S., Nørvang H.
Her på egnen har man for en 5060 år tilbage haft den skik, at når folkene i hostens tid var ude at hoste boghvede, og det blev hen ved middagstid, gik konen hjem en halv time før de andre og tog så et par boghvedestubber med, tærskede dem, malede det på håndkværnen, en sådan fandtes i de fleste gårde og kogte så grød eller vælling, som var færdig, når...
Alle æ Bykjællinger i en By ude ved jRiøe-Kanten var bleven vrede på en gammel Mand, der boede ene i et Hus, og så hver Aften kom der så mange Harer ind og slukkede hans Lys og sprang op og krattede ham, og så sagde de til ham: »Kjender du Flebben!« men det var det eneste, de sagde. Så gik han hen og snakkede med en gammel klog Kone om det og klagede sig...
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
Der var nogle Røvere, der havde en Hule ude i gamle Herreskov, og de kommer en Gang til en Bondegård, der ligger i Langelykken, som findes langs med Udkanten af Skoven. En af de Røvere var en Kongesøn. Så kommer de ind og forlanger noget at spise og lægger deres Sabler og andre Våben på Bordet. Konen skubber dem lidt til Side, og det bliver de fornærmede...
Elieblade og eliebark var anvendelige for sol'shåddenhed. Når et kreatur var blevet solskåddent, blev der kogt elieblade og -bark i det vand, dyret skulde have at drikke. Skulde syg dommen være så galt fiemskreden, at hornene var tomme og kolde, var det godt at bore et bitte hul deri og hælde nogle dråber terpentinolje der ned.
Når man spytter på sig selv, så er der én, der taler ilde om én.
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
En, der var ridende, kom forbi en dreng, der lige havde skåret sig en kjæp. Så siger herren til ham: «Hvor har du skåret den kjæp? kan du ikke vise mig det?> Jo, han kunde, for det var ikke svar langt derfra. Så viste han ham også stedet «Ja, her bcer en hugormekonge under den busk.» Men det var en farlig fyr at komme til, for han vilde gjøre ondt, og...
De havde sådan dårligt brød her, for de avlede ikke andet end vårrug, og det var fuldt af klit. Jorden var jo så lav og fugtig. De lavede selv gryn, og når de kogte grød, var mælken så overbegroet med ene såder. Lavst Kristensen, Jetsmark.
Når kogte æg pilles og ædes, skal skallen ej opbrændes, ti det forårsager hønsene besværlighed med at værpe.
En kone i Kjærtemincle kunde i lang tid ikke få smør. Da fik hun det råd, at hun en søndag uuder gudstjenesten skulde sætte en potte med fløde over ilden at koge, og lukke vel alle vinduer og døre og sætte alle kroge på, så skulde det nok vise sig, hvem der var heksen. Som sagt så gjort. Da fløden nu begyndte at koge, blev der banket stærkt på døren, men...
Her stod svinene også i tøjr. De kogte brændenælder til dem. Det skulde være en god gammel so til 12 lispund. Almindelig havde de dem til 6, 7 lpd. Her havde de bislag med bænke udenfor udgangsdøren. Steffen Sørensen, Søby.
En bondekarl kom til to bjærgmænd, der sloges, og han kunde jo ikke hjælpe dem begge. Den ene lovede at ville give barn tolv karles styrke, og den anden lovede ham mange penge. Han vilde så helst have styrken, og da præsten i det samme kom kjorende, sagde han, at det kunde han godt gå ind på. Men så måtte han ikke sige det til nogen, ellers skulde han...
Forhen drev de køerne ned i engene om foråret, og så skulde der en hjorde rned hver mands køer. Når så køerne skulde af engene og op på marken hen ved Voldborg dag, skulde hjorderne have kogilde i marken. Der var nogle sandhuller, de gjorde det i. Her på marken var et sted, de kaldte rævegraven, der havde de festen her i Torsager, det var en grøn jævn...
Filsbælc mølle tillige med våningshus brændte tre år i rad og altid på midsommersuat. Da den fjerde st. Hansaften nærmede sig, flyttede møllerfolkene alt deres tøj ud i den tro, at dette uheld atter måtte ramme dem, og den stakkels kone gik grædende og slæbte på de store byldter, da en gammel mand kom ind for at bede om en almisse, flan spurgte, og hun...
