Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
Der boede en Troldkjælling på Møen, og da Vemmetofte Kloster var bygget, kunde hun ikke lide at høre Klokkerne der ringe, når hun gik nede på Stranden. Så tog hun en mægtig stor Sten og lagde i sit Hosebånd (andre siger: i sit Hårbånd), og den slyngede hun imod Klosteret for at ville knuse det. Men Båndet brast, og Stenen faldt ned i Havet et lille Stykke...
Der gik en Svensker omkring på Øland og spillede for Folks Dore. Han spillede altid nogle underlig vemodige Melodier, det var næsten altid Moltoner. En Gang kom han til vort Hjem og var meget syg, så han kunde ikke komme videre. Så lå han inde i en Fodpose i Laden og med nogle Dækkener om sig. A sagde til ham: »De kommer nok over det,« og a var så god ved...
Der er en lang Korridor i den ene Side af Hovedbygningen på Skovsbo, hvorfra der da går Døre ind til Kamrene ovenpå. Imellem Kl. 12 og 1 springer alle disse Døre op. Min Søster og hendes Plejesøster lå en Nat i et af disse Værelser, og ved Midnat sprang Døren op. Min Søster blev forskrækket, men Plejesøsteren sagde helt rolig: »Å, vil du ikke lukke den...
I Nustrup Præstegård gik der en snehvid Jomfru. Hun gik fra Ladeenden og om ved Salsenden og så ned ad Haven, og der spaserede hun endda noget, inden hun kom tilbage igjen. Præsten kunde også nok se hende, men han turde ikke gå i Møde med hende, så bandt han en Bindehund der omme for Enden af Huset, for at den skulde få hende af Vejen ja, det var ret en...
Her sønder på er en kirke, det var den første, der byggedes i den egn. Sognemændene gjorde akkord med bygmesteren om arbejdet, og den gik ud på, at hvis han ikke kunde blive færdig til en vis tid, skulde han af med hans liv. Så begyndte han, men blev snart klog på, at han ikke kunde blive færdig. Som han nu helt harmslagen gik ude om natten, kom der en...
Kammerherre v. Krogh var Administrator over Godset her, og han kunde ikke lide, at det Krucifix, der hængte over Korsdøren i Gram Kirke, skulde blive der, og kaldte det ligefrem et Skabilken. Ved en Reparation af Kirken gav han da Befaling til, at det skulde tages ned. Men Arbejdsfolkene vilde ikke lægge Hånd på Værket, og Mesteren kom da med en Stålstang...
Vesten for Siensbæk på Gårdens Mark lå der forhen et Hus. Et Par Mænd, der havde været i Tværsted Præstegård og bestilt en Tillysning, kom gående en Aften ad Elkjærvejen og vilde hjem til Bindslev, for de var sat tvært over fra Præstegården i Steden for at gå om ad Tværsted. Da de så var lige tæt ved det Hus, kom der en høj, hvid Skikkelse skridende hen...
I nærheden af Odense ligger en bakke, hvor man om aftenen kan hore ligesom et barn skrige ynkelig om hjælp. Dette skal i følge sagnet hidrøre fra Svenskekrigen. En aften gik nemlig en mand og en kone med deres lille barn forbi højen, da nogle svenske soldater pludselig kom efter dem. De udplyndrede dem først aldeles og tog dernæst det lille barn og...
Da Mariager Klosterkirke blev bygget, stod Trolden og så ned på den. Han opdagede da, at der langt ude i Øst var bleven bygget en anden Kirke, og det blev han meget ærgerlig over. Det var Vindblæs Kirke, som ligger meget højt. Han greb da en Sten for at knuse Kirken med og vilde smide den derover, men den nåede kun en fem Fjerdingvej, og der er dog...
Der boede en Herremand på Ørndrup i Vester-Hornum, der hed Speilzer han var af spansk Herkomst og ret en ugudelig Krop, der bankede sine Bønder og gjorde meget ondt. Så rottede de sig sammen en Dag ude på Hovmarken og slog ham. Der var ikke en eneste hverken Kvinde eller Mand, uden de slog løs på ham. De mente, at de havde slået ham ihjel, og han stilte...
På Flakkebjærg mark er der en høj, hvor der boede en trold, der kaldtes Enben, fordi han havde kun ét ben. Om helligaftenerne stod højen på fire pæle og troldene dansede da lystig omkring der under. Nu kom der en juleaften en karl ridende der forbi, og Enben kom ud og skjænkede for ham i et sølvbæger og bad ham at drikke det, der var deri. Det turde...
For en del år siden boede der i nærheden af Tisted en rig mand, som ejede tre kirker foruden en stor herregård. Han kom nu på de tanker, at det var unyttigt at have så mange kirker, da de godt kunde nøjes med to; de var lettere at vedligeholde end tre, og indtægterne kunde blive de samme. Han fik da lov til at nedbryde den ene. Af stenene vilde han danne...
Tubæks mølle (i gamle dage Tiubæk), i Skibbinge sogn ved Præstø, hedder vistnok rettere Tobæks mølle, fordi to bække danner Faksinge å, der flyder ud i den store sø, hvorfra vandet går til møllen. Egnens folk siger Tybæk, hvorfor somme har ment, at det egentlig skulde være Tyvbæk. Mølleren i Tubæk behøvede dog ikke at stjæle for at være velhavende; længe...
I Rejsbisgàrds hede er en lille knold, og i den ene side af den er en bule, hvori der ligger en stor sten. Den knold kaldes Roverstueknold, og der har været rovere. For at få dem udryddet spændte omegnens folk 4 boller for den sten og kjorte den op ovenpå højen. Der sank den igjennem og knuste roverne. Jens Bisgård, Hurup.
Gråswærk: råddent, dårligt tøj; a ska grås dæ: knuse dig; tåZd: skjel imellem to marker; slæjjning: lav slette: æ tæ?e: den frosne jordskorpe: håwwtaung kaldes enhver knibtang både stor og lille ; brøssel: dårlig landmand ; plooser : stundthoser. Bedsted, Ty.
Dem fra Mørup de havde en son, der blev knust i molleværket i Vingsted molle, og det tog skrædderen sig så grov nær, men konen gik så rolig med det ligesom ellers altid. Navnet Pilseskrædderen fik han, fordi han var så lille og uanselig. Der var megen snak om, at han skulde have været kastet op igjen, men det skete vist ikke. Det var ved 1830. Ane Marie...
En hovbonde kjorte ned med bagerenden af et hølæs i Frisenborg døj. De var syv til at kjore, og han råbte ad de andre seks kuske, at de skulde komme og hjælpe ham, men de kunde ikke. Så råbte de ad Kristen Sø, der stod og grov groft noget derfra. Han kom og sagde: Blot mine træsko kan holde. Dermed satte han ryggen imod og tog i. Nu kan du lade hestene...
Den blå jomfru var på rundetårn, og der stod min fader vagt for hende. Trådte man på det første trin, smilte hun, på det andet slog hun armene ud, og på det tredje slog hun dem sammen og knuste synderen. Mette M. Kristensd., Grønbæk.
Der var én, der hed Ovsel (Axel), ham kunde min oldefader huske, han gik altid nøgen undtagen på bryst og ryg, der havde han et fåreskind. Han brugte meget sådan at ligge ude på folks mønger om sommeren og sove. Så var det en middag, han ligger der og sover, da kommer der en killing, og den bider sig fast i hans store tå. Nu var det så meget et...
