Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en stodderkonge i Dørslvnd eller Usséltoft, som hed Kristen Vognlund. Han klagede sig over, at han ikke havde noget at værge sig med, og så kom Jørgen Usséltoft med en kjæp, der var en lille klundt på enden af, og så med en pig og en krog og gav ham. Han var stor på det, når han havde drevet nogle kjæltringer væk. Når han kom efter de Ikast...
Der var to kvindfolk, den ene var gift, og de sad begge til leje i Nørbeg. Kvinderne var søstre, og manden gik og tiggede. Så kom han hjem med poserne fulde lige til juleaften, af hvad folk vilde give ham, brød og kjød og sager, og så tommer deher to kvindfolk poserne af og jager ham ud. Det var nuselve juleaften, og så går han hen og hænger sig. Den gang...
Der var en kone i Elling, som forstod sig på at holde hus. Til davre fik folkene hver morgen en vindtørret (eller roget) sild, som de ikke måtte bryde benene itu på. Én af karlene fattede mistanke og stak forsigtig en knappenål ind i benene, hvorved han blev fuldt overbevist, da han vedblev at få den fisk med nålen i rygraden. En løverdag morgen brød han...
En dag kom en kone her i huset for at afhente en kattekilling, der var lovet hende. Hun spurgte min moder, hvor meget den skulde, koste. Hun vilde intet have for den. Men konen pånødte dog min moder en stor knappenål. Jeg spurgte om, hvad dette havde at betyde. Konen svarede, at det var en gammel skik, at der altid skulde betales noget for hundehvalpe...
En aftenstund var en del unge karle forsamlede i Lyndelse kro på Fyen. De morede sig med at spille kort. Allerbedst de sad, kom én ind og gav sig til at spille med dem. Efter at de havde spillet en stund, opstod der strid imellem dem. I sin iver tabte kortgiveren nogle kort på gulvet. Han vilde da bøje sig ned og samle dem op, men så nu, at den fremmede...
For ringorm. Man tager en knappenål og med dens hoved beskriver nogle kredse udeu om ringormen, idet man siger: Ringorm, ringorm (rundt omkring, stiaks du fra hånden springer). Så forsvinder den. Holmsø v. Næstved.
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
Når et lille barn fødes, må der al tid sørges for, at svøbet bliver hæftet med en stoppenål i steden for enten med bånd eller med knappenål, ti da kan dværgene ikke forbytte barnet. En kone, der ikke havde fulgt dette råd, fandt en dag en grim, skelende unge i vuggen i steden for sit eget lille barn. Den fortvivlede moder gik hen til en nabokone for at...
En mand havde en bitte dreng, der var så villele til at fodre. Når de skulde have nætter, sad han ved nedrebordenden og fik smor i grøden, for det han var så dygtig, men de andre fik ingen smor. Han gik al tid med en rød lue på. Så havde samme mand en son, der havde lært at studere, og han kom hjem, han havde jo gået i den sorte skole. Så siger han: Hvad...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
En mand vilde grave en teglovn i Bredmose på et sted, som de kalder Kirkegård, hvor der er nogle sandbakker eller knarker. Så kom de til et gulv af røde sten, der var slidt midt ad, og på gulvet fandt de en stor knappenål med et stort drejet hoved. Under gulvet fandt de en hjærneskal. Der mente de så, der havde været en kirke. A har tit set den knappenål....
Knappenool å knyww di ska kjærlighed fædryww, men sejserer å spejjl di ska kjærlighed fåhejr. K. Bl. R.
Linde
Frimurerne skal mure på Babels tårn efter deres død. De bliver aldrig fattige, for de finder altid penge i deres seng. De døer altid pludselig. Den, der har forsét sig eller røber noget af hemmelighederne, de får blot en knappenål stukket i deres portræt, så døer de. Således gik det én, der boede oppe i Trudslev. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
St. Tøgers kilde i Hassing er betragtet for et helligt sted, hvor de syge har kunnet hente lægedom. Om st. Tøger fortælles, at han vandrede om fra sted til sted for at finde husly, men dette blev ham nægtet. Træt og mødig lagde da den hellige vandringsmand sig til at sove i en dal vest for Hassing by, og til vidne om hans hellighed udsprang der, da han...
Finder man en knappenål om mandagen og tager den op, bliver man vred på den, der tabte den, hele ugen igjennem. r Jørg. H.
Tæt nordvest for Tilsted ligger en stor kjæmpegrav Langedås. På vestre ende er der en fordybning, og for en snes år siden var det endnu skik, at byens indvånere ofrede her hvert år på anden pintsedag, enhver etter sin evne, somme penge og andre en knappenål. Jeg véd intet om oprindelsen til denne skik, og ikke heller, om den er i brug endnu. nik....
Åby ved Åbybro
I gamle dage var der en jomfru i Bogense, som havde begået en uretfærdighed. Da hun skulde dø, kom der en hund med en gloende tunge og et par gloende øjne og lagde sig ved hendes seng. Der blev da sendt bud til præsten om at skaffe dette uhyre af vejen. Præsten kom og medtog sin kappellan i den hensigt, at denne her kuude prøve sine kræfter. Kappellanen...
Der var et par byttinger i Lonychc sogn. Jeg har kjendt dem. De havde skjæg og langt tyndt hår. De sagde kun enkelte lyd. En kone havde en bytting. Den sad en dag inde på gulvet, mens konen gik ud i kjokkeuet. Da horte hun det snakke inde i stuen. Hun så ind gjennem en rude i døren, og da lob en kattekilling inde på gulvet rundt om troldebarnet, og det...
I Gudbjerg var der en heks, som badede en kone der i byen. Heksen tog da en opblæst, tør svineblære og satte den ene knappenål ved siden af den anden, og heksen hængte så blæren op i skorstenen. Da blev konen, som heksen vilde ud over, syg, og så længe der var noget tilbage af svineblæren og af knappenålene, led hun voldsomt, men da det alt var blevet...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
