Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Præst her i Mosbjærg en Gang, de kaldte Hr. Laust, ham fortælles der mange Sagn om, for han skulde være klog. Han vilde altid gå ud om Natten, og det lid hans Kone ikke. Så havde hun fået Karlen til en Aften at gå ud og kyvse ham. Men han var nu ikke så nem at kyvse. Han talte Karlen til: Dersom han var et Menneske, så skulde han tale, men...
Justitsråd With, der var herredsfoged i Bjerge herred, var sådan en gemytlig mand. Når betjentene kom fra Horsens for at søge efter brændevinstøj, kjørte de gjærne om ad Davgård for at tage herredsfogden med, for han boede der, når de skulde ind i de søndre sogne. En gang kom de til en stor gård i Stovby sogn, hvor det så helt mistænkeligt ud, for der var...
Horsens
Der er et skovsted inde i Skvbdstrup-skoven de kalder Odderhuset, det var en gang beboet af nogle farlige røvere. En aften kom en kræmmer dertil, det var i den tid, de var ridende, og vilde blive der om natten. Han blev så farlig vel modtaget, for folkene var slege nok og talte godt for sig, og han fik hans hest ind og sådan. Så ved sengetid var de ude at...
Der drev en Sømand ind på Tværsted Strand ved VesterKlit, og han havde en Pengekat om Livet. En Mand, der hed Per Olesen og boede i Vester-Klit, kommer ned til ham, og da han var i en meget forkommen Tilstand, bød Matrosen Per Olesen mange Penge, hvis han vilde hjælpe ham til Huse og pleje ham. Men i Sted for at bringe ham til Hus og Hjem så sparkede og...
Osten for Bælum er en plet, der kaldes Hundehullet. Der gror aldrig græs, for der er én nedmanet, og min moder hun har vist mig stedet. Han havde fået et lagen over sig for at ræde præsten. Han sagde: »Er du en Kristen, så svar, og er du en djævel, så vig!« Men karlen blev stående og sagde ingen ting. Så manede præsten ham. Da han kom ned til knæerne, tog...
Der var bjærgfolk i Sandalsbjærg, og de slog kister i låse. Der er en stenbro, som kaldes Dværgebroen over Ry å, et stykke nord for den bro, der er lige ud for Toftgård. Men den ligger så lavt i vandet, at man går i til knæerne, når man triner over på den. Det er dog farligt, da stenene er så glatte, og der er et forfærdeligt høl sonden for. En dreng, som...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
Egtved
General Då fra Lundbæk red i krigen, og hans hest var beslået med guldsko (d. v. s. de var forgyldt på kanten). Han blev slået ihjel 1712 i slaget ved Gradebusk. Fjenderne hug ham af i knæerne, men så krøb han på stumperne og slog 7 mand ihjel. En general på Rejstrup, der skulde have hjulpet ham, han for stak sig og blev inde i skoven, til slaget var...
Når man går fra Marvede præstegård ved Næstved over i kirken, kommer man igjennem præstegårdens nordre længe. I gangen der står en pæl, som overleveringen lærte enhver af sognets konfirmanter at betragte med ærefrygt. I gamle dage har der nemlig levet en præst i Marvede, som hver løverdag nat gik over i kirken for at øve sig på sin prædiken til om...
De gamle koner drikker en puns til bryllupper og gilder ligesom mandfolkene. De er blevne vante til det fra barnsben. Jeg var kun 19 ar, da jeg var med til et gilde, og der bod de mig en puns. Men det er også et hårdt liv, de har ført, nar de skulde grave orm. De gar i ebbetiden ud til Langlig med en langtlenet greb og giaver ned i sandet stående i vand...
Enkelte steder har de ler så fed, at det formelig kan krybe op til knæerne af arbejdsfolkene underneden klæderne. Det kalder de trilleler. I førstningen kniber det for kornet i sådan jord, men når det kan gro sådan op, at det kan dække jorden, eller den bliver fånnlut, så kan det gro for alvor. Askildrup v. Kanders.
da-etk-jat_01_0_01634
Paster Møller i Sejling flyttede til Marvede. Da han kom der, skulde laden bygges om. Da de nu kastede i grunden, kom de til en hovedskal og så en henrad, som var sat ned på lodret mål. Efter sagn var her en gammel præst, som var slem til at gå ud om aftenen, og konen fik da karlen til at stille sig an som bussemand.....»Er du et menneske, så svar, er du...
Det første klædemon, den unge kone gjorde til manden den første vinter efter at de var komne sammen, var en sorrekjoll (sorgekjole), som brugtes ved begravelser og nåede nedenfor knæerne. I modsætning hertil var trojerne grumme korte. Når kvinderne havde gået med sort for en afdød i længere tid, tog de blåt på (blå hue, sløjfe, forklæde, forklæde) og...
I 1739 fandt en Fordeling Sted af Vej skifterne på LøjtSønderskov-Vejen. Det gav Anledning til en Proces mellem Skovby og Løjt Kirkeby. Skovby vandt Processen, så den pågjældende Vejstrækning blev tildømt Løjt-Kirkeby. Det Stykke Vej blev så ved hver Ende forsynet med et Led, som var anbragt på Stenpæle. De er først borttagne ved Året 1880. Vejen strakte...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
Frederik Kjær gik og gjorde spektakler i Kloster. De fik da bud efter præsten i Vrensted, og ban skulde da kappes med gjengangeren ned til Munkbro. Frederik Kjær skulde bryde iorden med knæerne, men præsten måtte kjore ovenpå. Præsten ;om forst til stedet, og så gav den anden et stort vræl af sig. Ellers siges der, at ban or nedmanet uden for Norreport på...
For mange år siden var der en præst i Hjørring ved navn Mester Niels. Han var vidt og bredt bekjendt for sin dygtigbed til at mane. Der siges her på egnen : »Di ska wæ rææn, dæ ska måån,« og Mester Niels havde kun syndet én gang. Under hans studeringer, var det sket for ham, at hans penge var sluppen op, så at han sultede, og han bavde da stjålet et to...
En mand, der gjorde grave til lig, han var en nat gået op på kirkegården for at kaste en grav. Da han var kommen så langt ned som til hans knæer, gav det et forfærdeligt vræl, så det formelig sang i kirken. Så satte han lige spaden ned i jorden og holdt op med arbejdet. Da gav det nok et vræl. Han var ikke ræd, men satte sig lige ned på knæerne. Så kom...
Når man følger vejen fra Fårupgård vester på hen imod Norup, kommer man over den gamle landevej, der fører fra Harresø gjennem Bræsten. Den vej stikker igjennem en dal, man ser til venstre, som hedder Savsdal. Nede i dalen havde der i mange tider gået en jomfru, men så en gang fik man Balle præst til at mane hende. Han befalede kusken, da de kom der til,...
Om morgenen skulde den store pige moge i nødset under køerne, og den lille skulde moge i studehuset. Hver anden løverdag skulde der raoges i farestien, og det skulde de hjælpe hverandre med. Pigerne gjorde også kornet rent. Når det var torsken. De skulde også i skoven at save træ, og i forårstiden skulde de ud at harve. Dernæst skulde de læsse mog. Når...
