Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min farfader gik i gule hjorteskiudsbukser med solvspamder og 5, 6 knapper for knæerne. Dertil havde mændene blå frakker, de såkaldte siitrøjer, og kridhvide strømper og urimelig kjønne strømpebånd med dusker. Det var et langt bånd, der blev bundet i en sløjfe på den yderste side af benet, sm kaldtes en duske. Hertil brugtes så en lavpullet silkehat....
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
I Kudsbo skov, Jordrup sogn, har flere om aftenen set en mand sidde bag et gjærde med knæbukser og en rød hue på. Det skal være en af skovens forrige ejere, der går igjen. j. m.
Der var en mand, som boede i et lille hus sønden for Højstrup i Torslev sogn, tæt ved vejen, som går fra nævnte by til Torslev kirke. "Han haj entj andt end bøjn å aremo", men begge de dele havde han også nok af. Nu drømte han tre torsdag nætter efter hinanden, at han skulde rejse til Kjøbenhavn, hvor han skulde finde sin lykke. Nu véd vi nok alle sammen,...
Den Mark, hvorpå Løjt Sogns nye Kirkegård er anlagt, og de omliggende Marker ned ad til Præstegården skal i sin Tid have været Fællesjord og hørt til Løjt Kloster, men det blev senere udstykket. Før den Vej, der fra Præstegården fører til Skovbyvejen forbi Kirkegården, blev anlagt, var der kun en Gangsti, som endte med en Stente, der altså var på samme...
Der boede en gammel ma nd oppe på Egtved mark mellem Egtved og Fuglsang, han hed Mads Jysk, og han havde en hest, han kaldte Pojek, og hans kone kaldte han Stolt-Karen Møllers. De to havde denher gamle nationaldragt at gå i. Hun havde rødt skjort og lyseblåt livstykke uden ærmer og et klæde om halsen, der var stukken ind under det for neden; han havde...
Den gamle Niels Mortensen i Vejsmark var så gjerrig og grim, te det var magesløst. Han var så gjerrig, at han nænnede ikke til at æde sig selv mæt, og var ret et stykke gjerrigt hoved. Når han kom med præstekorn, var det ikke andet end skidt, og kom han med smedekorn, var der også mak ved det, og han kom i mørkningen, for at de skulde ikke se det. Da han...
Imellem Tyrsbøl og Hokkerup er en Bro, og i Nærheden af den er et Sted, hvor det ikke er rart at færdes ved Nattetid. Lærer Schmidt i Hokkerup fortalte mig en Gang, at mens han i sine unge Dage var Privatlærer der i Byen, forberedte han sig til Lærerexamen og fik en gammel Degn i Kværs til at læse med sig og særlig at hjælpe ham i Matematikken. Så skulde...
På Næsby mark var en kone, som havde megen omgang med troldene. En dag kom således en troldkjælling for at låne mel, hun skulde gjøre bryllup om morgenen, sagde hun. Konen spurgte da, om hun måtte se brudeskaren. Ja, det måtte hun nok, men det vilde koste hende et ørefigen. Dagen efter kom hele skaren spaserende igjennem stuen, gik ind under dørtærskelen...
Baltser her i Karlby gik anderledes klædt end alle andre bymænd, han gik i knæbukser og blå hoser og havde en blå kjole, når han gik til alteis, og var da et helt særsyu her. A tjente ham som bitte pige og var godt lidt af ham, og derfor kunde a godt sige ét og andet til ham : »A har hørt, Baltser, ro er frimurer», sagde a. Han svarede: »Re kan min...
En fornem herremandsfrue havde endnu aldrig set en bonde, og så kom hun da i tanker om, at hun nok vilde se sådan én. Hun sendte derfor tjeneren ned i baggården, hvor bønderne netop var i færd med at kjore møg, for at hente én op til hende. Bønderne gik den gang i lange kofter og knæbukser af hvidt vadmel og dertil træsko, men under arbejdet blev det hele...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
