Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en kone, der gik omkring og tiggede noget pølse i slagtetiden, da er folk jo ikke sa knappe med en pølse til et fattigt menneske. Men det var mest smalpølser, hun fik. Så havde hun en aften hendes forklæde for det meste fuldt af pølser og vil så gå ud fra den sidste gård og hjem; nu var alting hørt over for den dag. Men da hun kommer ud til...
Hirtshals kaldtes forhen Lilleheden og kaldes da for Resten sådan endnu. I ældre Tid var der ikke andet end en enlig Gård og så et lille Hus, og i Gården boede en, der hed Kræjn. Han var så slem til at gå nede ved Stranden bestandig for at se efter, om der var noget, han kunde stjæle. Så havde det en Gang været et grumme uroligt Vejr, og så skulde han jo...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af...
I forrige århundrede var her i JeLjærg en præst, som hed Patberg, om hvem der fortælles meget. Da min bedstefader var dreng, hørte han med sine forældre til Astrup gods, som ejedes af etatsråd Lassen. Forældrene var i armod, og drengen måtte ud med tiggerposen. Han kom til en herregård på Himmerland, hvor manden sagde til ham: »Hvorfor går du store dreng...
Når man sidder ved et gildebord og to glas, der går på omgang, modes, da skal det næste gilde være hos den, ud for hvilken det sker. At. N.
En af de første dage, Jæger var præst i Vedersø, gav det et par store bums på hans dør, og han sagde: Kom ind! Det tog dog tid, ti træskoene skulde af, og endelig kom en stor firskåren mere end halvgammel mand ind sådan på kant, så det var øjensynligt, at han vilde lukke efter sig med det samme. Han fik sig så vendt og sagde: God dag her inde, a vilde...
En halv mil syd for Tander imellem byerne SædogUdbjcerg, levede en klog mand, der var bekjendt i omegnen for at kunne gjøre overordentlige ting. En dag gik han fra sit hjem til Tønder, og som han gik over stokken ved Vidå, mødte han en mand, der stillede sig i vejen for ham og vilde tvinge ham til at give sig penge. Den kloge mand vægrede sig derved, men...
Lav a var Ungkarl, skulde a en Aften mellem 10 og 11 kjøre fra Dons til Almind og hente Lærer Simonsen, som var der ovre, det var ham, der siden kom til Bjært. Udenfor Byen kjørte a på Landevejen pludselig imod en fast Gjenstand, så det gav et stærkt Sæt i Vognen, og Hestene sank ligefrem i Knæ, og a troede da, Vognen var vælt. A kommer til Almind og skal...
Kongen lovede kolonisterne, inden de kom her. at de skulde få græs til æ knæ, men da de kom, så var der lyng, der kunde nå i efter der' mede. Der blev kun tre tilbage, alle de andre rejste deres vej igjen. Den ene var i Knurréborg, og han hed Jakob ølslæger, den anden boede oppe sonden StoreRygbjærg, og den tredje var i Lille-Rygbjærg. Dem, der blev....
Frugtsommelige koner går igjen. De kommer pilkende efter deres saks og nål og tråd, når man ikke giver dem det med i graven. I min barndom traf det, at en herremandsfrue på Gudum kloster en dag faldt om på en gravsten og slog sig på sit knæ eller ben, og det blev hendes død. Men da hun var højfrugtsommelig, fik hun lærred og saks o. s. v. med sig i...
I Holbæk, Eugsø, var en mand, der havde haft mange børn, men de døde efterhånden som små. Så fik de ét igjen, og som han nu en dag sidder med barnet på knæet, og den gamle mand sad der inde ved dem, siger manden: Ja, bitte Anders, når du kunde nu leve, og min fader kunde do, så kunde vi rele have det godt. J. Kornerup, Egå.
Egå
A ka en rim om Jæp i Klim; si Når i Jæ^es kjar, dæær står en hws, dær æ mured å ste/en, le;cr å grus. Kræn /mer war muurmæjster, han såå, dænd sku wænnd i oster å wæjster, mæn der war ikkon jærø par spænder å uuiv i bægge ænder, så kan ed snåer wæær de samin, hwa wænn en wænder; temmermawden war Jørren Styrbæk, han såå: Dæwd hus blæsser snåer wæk. Kræn...
Pastor Brøndsted i Ødum havde en skammel på prækestolen, som han lagde knæene på, da han ikke kunde holde ud at stå under prækenen. Han læste al ting inden ad, og da han var nærsynet, så sad hovedet helt nede ved bogen, og man så, når man sad nede i kirken, næsten ikke andet end hans isse. Når han nu havde læst én sætning i papirerne, så drejede han lige...
I Osler-Bronderslev var der for lang Tiden siden en Præst, ler hed Hr. Niels. Han havde den Vane at gå op på Kirkegården >m Aftenen, men det syntes hans Kone ikke om, og hun fik Karlen il at tage et Lagen over sig og gå op og lægge sig imellem Gravene. )a Præsten kom, rejste Karlen sig, men så blev han forskrækket og lygtede ned i Porten, hvor Præsten...
Nørre-Sundby
Min moder kom ud fra denne her gård med 5 daler i arv efter fader og moder og 2 brødre. Hun drømte nok ikke den gang, te a igjen skulde få gården. I hendes faders tid var det så armt her, te de kunde ikke spise af én gang, for de havde ikke skeer nok. Det var fæste til Uulsend (o: Ulvsund). Det var sjælden, at en mand her havde en blå kjole. De gik i...
Pastor Klein i Bedsted havde en Karl, hvis Broder var Uldhandler og rejste rundt omkring og kjøbte Uld op. Det havde han fået Lov af Præsten til at opbevare på Loftet i Kirken. En Nat overnattede han med Broderen i Præstegården, og da siger han til ham: »Jeg skal op i Kirken og pakke noget Uld sammen, der skal sendes afsted.« Da han så var gået, fik...
Bødkerens Nabo havde tjent hos en Forvalter. En Nat var han oppe, og da var det, som han livagtig hørte Forvalteren komme op ad Trappen, gå lige hen til ham og tage ham i Brystet, så han sank i Knæ og dog vidste han, at Forvalteren var der ikke. I det samme forsvandt også Skikkelsen. Natten efter døde Forvalteren. Fra Lendemark. E. Trier.
En Kone i Ty skulde en Aften op i hendes pæne Stue, og da tykles hun nok, der var noget, der rørte sig der oppe. Det måtte være et Menneske, og hun kan høre på hans Bevægelser, te han synker i Knæ, og så er hun strags klar over, at det er en berygtet Tyv, hun har for sig. Han er så tæt æfor ved hende, te hun griber lige om hans Hoved med begge Hænder, og...
Frugtsommelige må vare sig for at bryde træ eller ris for deres knæ, ti ligesom knæet knager, går barnets rumpe immer. j. b.
Aggerboerne havde den skik, at når de havde været på havet, så bar de fiskene hjem i deres kuber, og så var der den vedtægt, at den mand, hvis kroge havde taget mindst fisk, hans kurv skulde bruges til at bære alle æ fisk op fra æ skib, det var jo før at spare på de andres. Så træffer det sig en 34 gange, at den samme mands kroge tager mindst, og så skal...
