Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om kvæg bliver solskåddet Tag salt, malt, hvideløg. kom det i et æg, når det hvide er løbet af ægget, kom det ned i halsen på det. Item: Riste rumpen ad, tag saltet smør, hvidelag, guid rumpen med, bind så en klud om den og sig: Vorherre gik ad vejen frem, der mødte hannem gode sant Anna. Hvor har du været? sagde Vorherre. Hun svarede: Jeg var hos den...
Vorter. Vask dem med den Klud, de væder Gistenfjæl eller Ovnrage med, og kast Kluden ind i Ovnen, at den brænder. M. J. Skov, Øster-Åbølling (Roager S., Haderslev Vester A.).
En Salve til at lægge på bulne Fingre eller andre Steder, hvor der findes Bullenskab. Man tager 1 Del Surdej, 1 Del Tjære og 1 Del Honning og ælter sammen og smører det så på en ren Klud og lægger på. Det er et stærkt Trækmiddel og skal snart trække al Materien ud. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Er der ved Barum et kapel nordvest fra byen, hvilket kapel der siges, at en abbed på Bækkeskov skulde have ladet opbygge og derpå fik befaling formedelst en rost om natten. Usten hos samme kapel straks hos vejen er der en kilde, hvilken der siges, at en gammel mand, som var blind, skulle have sat sig der at hvile på en sten, og der han ville rejse sig op...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Da Malenes morfader Jørgen Skytte var et ungt menneske, boede der tre gamle koner sammen i ét hus. Den ene kom en aften hjem, efter at hun havde forrettet tjeneste hos fru Glerup på Baggeswgn. Hun var gjennemblødt og lagde derfor sine klæder til tørring på grydeovnen. Om natten gik der bræk på ovnen, og der kom ild i klæderne. Næste morgen fandt man...
Vorter kan tages af ved hjælp af ærter på følgende måde: Man tager en ært og stryger dermed i kredse omkring en vorte, tager så en ny ært til den næste vorte o. s. fr. for hver vorte, til de alle er omkredsede. Derpå tager man samtlig benyttede ærter og vikler dem ind i en linned klud og går hen og kaster den bag over sig på et sted, hvor man ikke kommer...
En gang kjørte en bonde fra Termestrup til Mols med sin kone. På vejen løb han bort og kom først tilbage efter et par timers forløb. Imidlertid var konens klæder revet itu af nogle usynlige væsener. Ved mandens tilbagekomst spurgte hun ham, hvor han havde været, men han lo bestandig og svarede intet .... Imellem hans tænder hængte klude, som var af hendes...
Der var en omløber, de kaldte Henrik med næsen eller Henrik med liren. Han gik med en lire, som han havde selv lavet. Det var ikke en lirekasse, som vi nu har dem; men hans kasse var meget lang, og indeni den var tre strenge. Så var der et hjul, som snurrede på strengene, når det blev drejet ved et sno, der var anbragt udenpå kassen. Det hjul smurte ban...
Den gang Svenskerne lå her som fjender, havde de deres hovedkvarter i Niels Andersens gård i Ust. Der kunde ingen kvindfolk være for dem, for de vilde jo skjænde dem, og folk sendte de unge piger i tønder over til Norge. De foregav jo, at det var andet sager, de sendte af sted, men når de var komne af vejen og ud på vandet, så kom pigerne jo af tønderne...
Råd mod Spøgeri. Man tager Roden og Frøet af den hvide Pion og bærer det i en Klud om Halsen, det frier da fra al Spøgeri. (Jelling S., Tørrild H.). Seminarist L. Andersen, Jelling.
Så havde vi en anden hjorde her, de kaldte Kræsten Hjorde, han kom efter Gal-Maries mand. Hans k/me var så fin og så nipper, og så holdt hun hendes mand sa pæn, når han kom i kirken, te der var så næsten ingen, der var pænere. Han havde sådan et par kjønne hvide hoser på og knæbugser og var så stadselig. Så var der en, der hed. Rasmus Nim i Tofthøj, en...
Sønderfra smuglede de kram og brændevin og sukkerkister, nørfra kom pjalter og klude, heste og kreaturer. Klude var der størst bøde for at smugle over. En ko kostede fem daler i told, og det var mange penge, for den gang kostede koerne aldrig noget, Alle de heste og kreaturer, der var her en mils vej sonden for grændsen var brændt af toldvæsenet, og alle...
En gevoren ved navn Koster gik en dag ud ad vejen til vesterport, og så kom han til en træskomand, der kom med et læs træsko. Har du solgt dine træsko?" siger han. "Nej." Ja, kom hier." Så holdt de uden for general Moltkes. Nu bærer du dem ind ad den dæær og stabler dem kjønt, og så pikker du på den dæær, og så får du dine penge (siges med tysk...
Lyngby skov Himmerland
I Ravnclrup, Gislev sogn påFyen, boede en mand, som havde meget uheld med sine kreaturer, så han til sidst troede, at en heks forvoldte det. Da lod han sin søn kjøre hen for at hente en klog mand, som skulde hjælpe ham. Men på hele vejen der hen var hans heste så ustyrlige, at han næppe kunde holde dem, ng en gang, da han kjørte igjennem ved et led, foer...
Mens jeg tjente på Løvenholm som avlskarl, var jeg meget plaget af koldfeber. Jeg blev plejet godt og kom op at ligge på selve gården, men det var lige nær. Så var der en gammel smed på gården, som de kaldte Mads Smed, hna kjendte mig godt, og ban sagde en dag til mig: »A skal give dig et råd, der kan hjælpe, hvis du bruger det nøjagtig og har tro til...
I en gård ved Kirkenip so havde de en nisse. En dag om vinteren, da bondens hø var sluppet op, så han nissen sidde oppe på hanebjælken. sagde bonden, tkan du ikke skaffe mig noget ho*?» «Jo, jeg kan.> Om natten kom han og båkede på vinduet og sagde: «Du kommer til at sidde op og spænde for en vogn og kjøre ud på soen for at hente en visk ho, jeg...
København
En liden halv fjerdingvejs fra kirken nordost ved strandbredden tindes nogle gamle mure af et kapel, som i pavedømmet haver været dediceret den hellige trefoldighed, og haver landsens indbyggere på hellig trefoldigheds søndag begået der megen superstition, idet præsten til Rø kirke haver holdet missaz der efter pavelig skik og bekommet stort offer. Sønden...
Da vor ældste søn var lille, havde han fået sådan nogle slemme sår i ansigtet, som han ikke kunde komme af med igjen. Til sidst måtte jeg hen til en gammel kone, der vidste så god besked for sådan en ting. Jeg gik da også derhen og fik det t'åd, at jeg skulde gå ud i skoven og finde et hyldetræ og så gå baglænds til det med de ord: »Mig forlov at skjære...
Har et hoved fået kvolster, så bliver det så stort æbag ved æ bør, og øjuene rinder sådan på det. Så skal man bide et lille stykke af enden af kreaturets tunge. For ikke at røre ved tungen selv, lægger man et lille stykke linued klud om tungen og bider da med det skarpe af sine tænder. Som dreng har a bidt enden af én. Nogle mener, at det er Mariehøns, de...
