Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Blansmark, Ulleriq) sogn nordost for byen, var en lille høj, som nu er jævnet, og i den var et stort stenkammer, kjønt opsat af store gråsten og tæt klinet med ler. Der fortælles efter gi. sagn, at nogle sørøvere der havde et gjemmested for deres rovergods. Det lå nemlig tæt ved havet. Klavs Klavsen, Suogbæk østerskov.
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: I kommer til at give mig lov...
Niels Knudsen i Farup siger, af i hans barndom var gårdene helt opmurede af vindtørrede sten, og det var en stor herlighed, hvis en og anden af og til kunde fa en tavl muret op af teglstensbroklinger. Ellers var væggene vendrede op af tykke bogestaver og ris, og så var der klinet ler der imellem. De stod sa faste, at man havde ondt ved at brække dem ned,...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
Når en har sårelse i hovedet, skal en tage en tusse og komme i en lerpotte, lægge låget på og kline det godt til, samt sætte potten i ovnen, når den er godt varm, og således brænde tussen i potten. Det pulver bredes imellem noget fedt og smøres på et linned stykke, samt lægges på såret. Efter en dags tid begynder såret at læges og kommer sig. Chr. Møller,...
Mareridt er blevet tilskrevet en kvindelig Plageånd, der ikke kunde lade Folk være i Fred om Natten. Man kaldte hende for Maren, og hun var, hed det, den skjønneste Kvinde, men i Lader den arrigste Trold, der gik gjennem lukkede Døre, overfaldt sovende Folk og satte sig overskrævs på dem og plagede dem, så det var en Gru. Man blev da redet af Maren....
Når vi skulde kline, blev vi pyntede om aftenen og fik linet på, og så lå vi med det om natten. Klokken to, tre kom de og kaldte på os, og så begyndte vi at kline. Karlen havde en lerbør (et bræt med stænger i begge ender) at bære lepet til os på. Vi frøs jo i det kolde ler, og så kom de med varmt øl, vi skulde have at drikke. Når tiden kom, fik vi en god...
Når de var ved at kline, stod en pige indenfor og en anden pige udenfor, og så smækkede de ler ind med hænderne og vred nogle halmvrejer og stoppede ind hist og her, hvor der var plads. Det var for at styrkne muren. Leret var æltet af heste. Så havde de en skræer til at skræer leret med, det vil sige: glatte muren. Det var et fladt stykke fjæl med en...
Igang og afgang er to gilder af meget gammel oprindelse, og som forst i den senere tid er gåede af brug. Alle unge folk, der giftede sig i lavet, måtte gjøre igang, som enten kunde være hel eller halv igang. Til hel igang, der blev gjort, når både mand og kone var ny i lavet, hørte der til at give en tønde gammelt-øl og fire kander brændevin. Der...
Husene var satte med stavrede vægge og var tækkede med lyng. To piger var om at kline væggene. Den ene skulde stå forinden, og den anden foruden, og så blev leret torsken ind i stavrerne. Hønsene de gik både ude og inde, og om natten havde de deres sæde ude i husene, hvor det træffede. Nogle af sengene var lukkede med skader, de kunde skyde for, andre var...
Folk havde stavrede vægge. Somme steder vendrede de, men her har de stavret. Der stod tre eller fire stavrer i en væg, og de var jo knottere og uhøvlede. Leret blev klemt fast til forneden, og så blev der lagt på op ad og klemt til, og sådan blev man ved til det øverste. Men ved en ny væg sank leret altid noget, eftersom det tørredes, så der altså blev en...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
Ravnkilde Himmerland
I ældre tider havde småfolk pottekakkelovne. De kaldtes pottekakler og var opsatte af kakkelpotter. Fattige folk kunde ikke evne at anskaffe sig ret mange potter eller vedligeholde dem, da der tit gik én i stykker, ja, de hjalp sig endog undertiden blot med fire, medens så siderne og ovret var murede op af teglsten og ler. Hvis disse teglsten var brændte,...
En aften var vi unge samlet til bindestue i Isenvad hos Jens Kristian Olesen. De havde rå lervægge i stuen, og dem var det let at støde hul i. Der var som sædvanlig i den egns gårde en smal bænk langs ydervæggen, og indenfor bordet, og der sad en hel del på af dem, der havde fået deres tråd målt af. Det lå i store dynger på bordet forved dem. Men vi...
Når de skulde kline og kalke her i Dønip i forrige tider, skulde pigerne op i hvidlergravene i Yding skov og have en posefuld hvidler. Det kalkede de med, om også det var inden døre, og de brugte aldrig anden kalk. Det smittede jo af, så snart de rørte ved det, men det så nogenledes ud lige strags, og de havde ikke råd til at kjøbe kalk. Også kakkelovnene...
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
Der blev fundet et Pengeskrin i Tværsted Klitbakker, og der var en Del Penge i og en Del Obligationer og Beviser for Penge, og det Skrin skulde være indkommet fra en norsk Jagt, der var strandet her på Kysten. Den, som fandt det, han tjente i Nørre-Tværsted hos en Mand, hjet Jens Nielsen Kalvehave, og han havde Kusk til Navn. Da han havde nu fundet...
Over kreaturerne brugte de også flettede rafter til at stængre med. De kjorte i skoven efter dem, og når de så havde fået fletværket i stand, lagde de grøntørv ovenpå, og så blev der klinet efter med ler. Man døjede med at gå ovenpå sådant et loft. Jeg har også set sådant loft i et stuehus her nord henne. Skorstenene var af tråden (o: æltet) ler, som blev...
i Jetsmark var der tvillinggårde med både tvillingsrollinger og tvillingslader. Folk boede tæt sammen for at forsvare dem imod fjenderne. Skorstene var ikke murede længere op end til ankeret (o: pandetræet). Så drev røgen for resten, hvor den vilde, i huset. I taget var der en trælyre. Hjemme hos vores var dog skorstenen helt op til lyren, men den var sat...
