Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ovre på Als på en Herregård tjente den forrige Kromand på Sandbjærgløkke Kro, mens han var Ungkarl. Han fortæller, at han havde set et Lig kjøre derfra med de og de Heste for. Ja, det kunde da nok ske, der kom et Lig der udfra, men de kunde ikke tænke, det vilde blive de Heste. Da Liget så virkelig kom der, og det skulde kjøres væk, blev de bedste Heste...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
Ovre i Salling i gården Eskjcer er nogle hekse blevne murede fast. Der boede to gamle kvindfolk i Tise, som forestillede at være så gudfrygtige. De var ikke godt gående, og da de var på fattigvæsenet, skulde de kjøres til kirke hver søudag. Beboerne var nu kjede af dether, men de vidste aldrig, hvad de skulde hitte på. Så vilde de have præsten...
For en del år siden var der en præst nordost for Horsens, der en aften sagde til sin kusk, da de var ude at kjøre, om han aldrig havde hørt tale om, at der kunde kjøres med tre hjul. Jo, det havde han så tit, og at Fanden skulde tage fat, når hjulet kom af. »Det tænkte jeg nok,« sagde præsten, »og dersom du gjærne vil have det at se, så må du godt gå ned...
Nytårsaften er rigtig løjernes tid. Da slåes potter på døre eller endog ind i stuen, fyldte med sand eller aske. Der skydes nytår ind både om aftenen og om morgenen, der gåes med rumlepotten, og en anden bag efter med hvippebræt. Døre bindes til udvendig, skorstenen stoppes, nadveren stjæles og gjemmes, en vogn skilles ad og bæres stykkevis op på huset,...
Jens Povlsen havde været ude at hjælpe en enke at høste, ban havde stukket ærter, og så skulde han jo hjem om aftenen og skulde ad vejen forbi Gammelholm. Nu gik han altid og snakkede med sig selv, og så vilde karlen Hans gå bag efter ham, for han havde løjer af at gå og høre på, hvad han kunde gå og sige. En tid i forvejen havde en tækkemand druknet sig...
Min morbroders kone var kjørende med en til kilden i Skjørping, hun var fra Bjørnsholm, og sønnen kjørte. Den. der skulde kjøres, var så ringe gangende, og det var derfor; han vilde besøge den. Så kom han ind at sidde i våbenhuset og fik noget af vandel at drikke. Konen siger til ham: "Smid nu krykkerne, Jens!" og så smed han dem og begyndte at gå så småt...
Om morgenen skulde den store pige moge i nødset under køerne, og den lille skulde moge i studehuset. Hver anden løverdag skulde der raoges i farestien, og det skulde de hjælpe hverandre med. Pigerne gjorde også kornet rent. Når det var torsken. De skulde også i skoven at save træ, og i forårstiden skulde de ud at harve. Dernæst skulde de læsse mog. Når...
Tiendekornet blev på Helnæs som andre steder i meget, gammel tid taget i kjærven og måtte kjøres til Frederiksgave om ad å. Ingen nulevende kan huske afløsningen. Man fortæller, at en gang ved solens nedgang holdt der uaflæssede tiendevogne i en række fra gården og til ridebanen (hvor nu dyrlæge Plum boer). P. Runge, Helnæs.
En fin Frue havde været i Selskab og skulde kjøres hjem om Aftenen. Idet hun nu steg ind i Vognen, bemærkede Kusken, at hun havde mange Diamanter og Guldringe på sig, og så besluttede han at plyndre hende og kjørte en anden Vej. Da de havde kjørt en Tid, syntes Fruen, det varede så længe, inden de kom hjem, og hun så da ud af Vinduet og opdagede nu, at de...
For onitr. tredive år siden hk læreren i Kolby otte favne brænde om året, og Når dette skulde kjøres hjem om vinteren, blev der altid tilsagt toogtredive vogne til at kjoie det fra Brattingsborg skov, fire vogne til hver favn, og sa syntes folkene endda, de bessede hårdt. Stikkel .Sørensen.
Dersom man skjærer et Ligtog i Stykker, (går over Gaden imellem Vognene), skal man selv snart efter kjøres på Kirkegården. H. V. Rasmussen.
En Mand, der en Gang boede i Voldborg Kjær og hed Kristen Torbensen, var bleven formuende, uden at Folk kunde begribe, hvorfra han havde fået sin Rigdom. Man troede da, at han havde fundet Danske Sagn. IV. 16 nogle nedgravede Penge. Men sandt er det, at han forlangte, da han lå på sit Dødsleje, at hans Lig på Begravelsesdagen skulde kjøres over Mørksø...
Pastor Jansen i Byrum på Læsø vilde til Østerby en Dag, og han vilde gjærne kjøres derhen. Så kom han ind til Søren Kragbæk, der boede tæt ved Siden af, og vilde have ham til at kjøre sig. Manden svarede: »Det kommer an på Pigen, for hun skal kjore.« A kom så med ham. Da vi nu kjørte hjem ad om Aftenen og kom til Bullesbro, hvor der var Skidteri, siger a,...
Der var sådan en sær herrremand på Lundenæs en gang, ja, det var ret en sær tondte knægt. En gang så han en mus, der løb ind i hans lade. Karlene var netop ikke hjemme, men da så andenkarlen kom, satte han ham til at kaste en stor grøft runden om laden, han vilde ikke have de mus til at gå derind. Karlen lydde ham altid og gav sig til at grave, men da...
Der var en Dronning på Brattingsborg i Klejtrup, og hun døde der. Så skulde hendes Lig føres til Viborg Domkirke, og der blev spændt fire røde Stude for Vognen, som Liget skulde kjøres på. Men da de kom i en Hule, der kaldes Dronningens Hule, syd for Kirken, kunde de ikke trække hende længere. Hun blev da begravet i Vejgrøften under en stor Sten, som...
På Mølgård i Longeise hører de tit en Vogn kjøre op for Trappen, og når de så kommer ud at se efter, er der ingen Ting. Der går også en hvid Jomfru gjennem Haven og i Kj ælderen, som er underneden hele Huset. De har tit set hende og modt hende, når hun kommer forbi Hovedtrappen. En Aften var Ejerens Fader der ude på Besøg, han boede i Rudkjøbing og skulde...
A drek brøllep : holde bryllup ; sprø/er: sprød; skåen : vedblivende syg; skr?/l: kuldskjær: krøll: om hår, krøggl: om papir; mollsk : forvitre, smulre ; felsk: tæt lag græs: gååj: medesnor ; stak: stol uden rygstod: ve æ kwåjem å æ sæg: ved enden af den; remplengsktam: dårligt kreatur, en rewplingssD/d: vrææd: rode; ræjjlengs: om en ko, der ikke er til...
Når man har Ligiorne, så skal man tage en Stoppenål og kjøre rundt om en af dem tre Gange, idet man siger: »A hår ot' Ligtorne, syv, sejs, fem, fiir, trej, tow, jen, slet ingen«. Der skal kjøres avet om, og der må ikke kjøres om mere end tre Gange. Man må ikke siden se til dem, for så hjælper det ikke. J. Terkelsen, Have (Tørring S., Vrads H.).
