Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
Det har været skik her ved bryllup, at når gjæsterne havde spist, så skulde de alle gå hen og kysse bruden og sige tak for mad. Det var helt almindelig, og ved barnedåb skulde de kysse den, der bar barnet, De blev beværtede med kjodsuppe og kjod, dernæst bygsuypo og fisk. Til en forsamling blev der altid givet fon, der som regol bestod af en kop smør, et...
Peder Hjort, Skjærslipper-Lassen og BitteFanden plyndrede en gang hos en mand i Ersted. De kom ind ad et vindue. Konen skred ud af sengen imellem benene på dem. De fik fat i hendes pandeklæde, og det tog de så og bandt hendes hænder med, men tog sig ikke i vare for, at det var for på hende. Så tog de hende i nakken og slog hende en tre gange ned i gulvet...
Djævelen tager heksene fra alle lande til alters hver st. Hans aften i Troms kirke i Norge. Hau giver dem da menueskekjød og menneskeblod at spise. k. Kr Jensen.
Da jeg var en lille Dreng, led jeg så forfærdelig af Frost i mine Fodder, de sad i det rå Kjød hver Vinter. Jeg gik der hjemme i Skolen i Lyndclse med hvide Strømper og store Træsko og slæbte omkring. Så kom der en Dag en gammel Aftægts-Gårdkone ind hos os, og hun sagde til Moder: »Å, lad Karl gå ned til mig i Morgen Aften, så skal jeg se, om jeg kan ikke...
Der var to kvindfolk, den ene var gift, og de sad begge til leje i Nørbeg. Kvinderne var søstre, og manden gik og tiggede. Så kom han hjem med poserne fulde lige til juleaften, af hvad folk vilde give ham, brød og kjød og sager, og så tommer deher to kvindfolk poserne af og jager ham ud. Det var nuselve juleaften, og så går han hen og hænger sig. Den gang...
Det er almindeligt hos de gamle i sognene, at Gjemso i gamle dage haver været kaldet Broby, men af en hændelse skulde navnet forvendt blevet, ti der siges, at der en gang skulde en grif, som indbyggerne kalde en gam, kommet flyvendes og sat sig på et hojt bjærg hos byen, som kaldes Hellebjærget, og blev der siddendes hart ved to dage, og ingen midlertid...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
En gammel Husmand, der boer i en Landsby i SilkeborgEgnen, deltog i Krigen 184850. Han fortæller, at han under Felttoget bar en Seddel i sin Brystlomme, hvorpå var skrevet følgende Vers: Vor Herre han red i Herrefærd, han dulgte alle Kugler og Sværd, alle de Våben, han overså, dem tog han Eg og Od ifrå, at de skulde være som Stok og Sten og hverken bide...
Det hændte sig en gang ved et gilde, at en mand spiste meget, både kjød og steg, og efterhånden som han fik benene pillet, lagde han dem over på sin sidemands tallerken; da måltidet derpå var til ende, siger han til ham: Der, kan man da se, har siddet en grådig karl, så mange ben han har pillet! A ja, svarede den anden, men man kan også se, at der...
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
En Kjøbmand i Tornby, der hed Mads Sørensen, han havde mange Skibe, der sejlede på Norges Kyst med Korn. Blandt andre havde han også ét, der et Efterår skulde sejle derop med Flæsk og Kjød. Da der var gået nogen Tid hen efter Afrejsen, vågner Handelsbetjenten en Morgen sådan ved Lag Klokken fire, halvfem og spekulerer jo på at skal til at op. Da hører han...
Der var en gang to mænd, som kastede en grav på Brande kirkegård. Så kom de til en benrad, for der var nok ikke andet end ben, hverken hud eller kjød, og det blev de meget forundrede over, og præsten kom der lien og så det også. Så spurgte han de mange folk, der var til stede, om der var ingen, der vidste, hvem der là begravet. Da var der en gammel kone...
Sildeben (ryggen af silden) må man knække, ellers kan troldene sætte falsk kjød på dem igjen, men den slags sild er der ingen næring i. Erslev. H. Th. Nybo.
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Omme i Ormslev var noget Krat, de kaldte Snæver, og neden for det var en Dam, der lå det Hus ved, hvor vi boede. Vi havde et Stamperi, og fra Kjøkkenet og ind til Stampen var et Hul i Muren, det var et RøghuJ fra en Grubekjedel for I véd jo nok, at de forhen brugte varmt Vand ved Stampning. Når a keg ud ad det Hul, så a tit noget Pusleri, men de sagde...
En kone havde ikke kjød til sommeren. Så spurgte min moder hende oom, hvad de da vilde have at leve af. Hun svarede: "A, æ hønserøv og æ kopatte." Dermed mente hun mælk og æg, for de havde en ko og nogle høns. Nikoline Kirstine Andersen, Letbæk mølle.
Gammelmadsfad er et fad. hvorpå ved påske- og juletid, især om julen, man fremsatte kjødmad (det var af porcollæn eller ler). Derpå var saltet og røget kjød, flæsk, pølse. Maden kaldtes gammolmad. Lodderup. K. .1. Lyngbys sand.
Der var en Gang en Greve, som havde en Tjener, som han vilde lade henrette for B. G. Kl. Da dette nu skulde ske, kunde Skarpretteren ikke få Hovedet af ham. Da Greven så dette, spurgte han om, hvorledes dette kunde gå til, at ingen Sværd kunde beskadige ham. Derpå viste Tjeneren ham dette Brev med følgende Bogstaver: L. I. F. K. H. B. K. R. H. Efter at...
I Hornstrup ved Vejle var der en Kone, som havde et Barn, og det var så slatten og så sølle, at det kunde hverken det ene eller det andet, og der var ingen Doktorer, der kunde kurere det. En Dag kom der en gammel Kone derind, og så kom Pigen og skulde give hende en Almisse, og hun gik med dether Barn. Så vilde Konen have at vide, hvad det skadede. Ja, hun...
