Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk med....
I Åsted by ligger en gård, hvor der for mange år siden tjente en karl og en pige, som var kjærestefolk. Manden i gården forførte imidlertid pigen, og derover hængte karlen sig, og han måtte da ikke blive begraven i kirkegården, men blev jordet i et tremandsskjel i byen. Fia dette sted og hen til gården, hvor han havde tjent, kjorer han om natten i en...
Åsted Salling
Når bindestuen skulde begynde lige efter november, samledes de unge i den dertil bestemte gårds dagligstue, og så skulde bindestuen "sættes". Dette var slet ikke så let en sag, da karl og pige skulde parres sammen, og flere af dem var nys komne til byen, så man ikke kjendte, hvor dygtige de var. Det var heller ikke sagt, at de to, der strikkede lige...
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Et par kjærestefolk gik en aften i månelyst vejr på Resen kirkegård. De blev da forskrækkede for et hvidt menneske, der stod på diget. Men det blev opklaret, at det var degnens karl, der var sprungen af sengen for at se efter, om degnens best endnu gik inde på kirkegården. Det var jo i den tid, han skulde til Humlum og synge i kirken, og så havde han en...
Fabjærg
Ved en større mergelgrav på Sotrup mark i Sommersted sogn er der om aftenen særdeles meget spøgeri og andet uvæsen. Grunden hertil skal være den, at et par kjærestefolk, der ikke måtte få hinanden, druknede sig i graven. Folk mener endog at have set dem sidde i buskene ved graven. ånders h. poulsen.
Lervad mark Føvling Holsted
Et par kjærestefolk kjørte fra Varnæs til Nørre-Hjarup. Da de kom her ved Skedebjærg, hørte pigen et forfærdeligt skrig. »Tys, der er noget,« siger hun. »Nej, «siger brudgommen, »det er vinden.» Men så kom der ét skrig igjen, og med det samme sprang karlen af vognen, og pigen sprang med og ilede ind i dalen. Da lå der en pige på jorden på en 16, 17 år og...
Det var vist i Stavreby, at der var et par kjærestefolk, som der var gået noget imod; hvad det var, véd jeg ikke, og det kan også være det samme. Nok var det, de var bleven enige om, at de vilde tage livet af sig begge to på én gang; de vilde tælle til tre og så tage tilløb og springe i brønden, og det gjorde de; ja, det vil sige, karlen talte og tog...
En Husmandskone, der boede i en By nær ved Odense, havde en Aften Kartepiger, og den ene af Pigerne havde en Kjæreste, der havde lovet at komme og følge hende hjem. Han kom også, og Kjærestefolkene fulgte så en anden Pige hjem. Da de nu nærmede sig til Gården, hvor den anden Pige tjente, blev det brat så lyst, at de kunde se Småstenene på Gaden. De så...
På Gården Højris i Ikast er der i det vestre Flojhus en lang Gang ud imod Gårdsiden. På den Gang har man tit hørt noget gå om Natten og altid op imod Hovedbygningen, altså i Syd, men man har aldrig hørt det gå i modsat Retning. Trinene forsvandt ind ad de to Døre, der fører ind til Hovedbygningen, men det har aldrig kunnet høres, ad hvad Dør Spøgeriet gik...
Ørre ved Herning
På st. Hans aften er det skik at tage st. Hans urter og stikke op under bjælken, idet man tænker på et par kjærestefolk eller ens venner. Visner de nu, da vilden pågjældende dø; er det for kjærestefolk, og de gror hver til sin side, får de ikke hinanden, men gror de mod hinanden, vil det modsatte blive tilfældet. Anders H. Poulsen.
Døve-Jens i Ødsled skulde giftes. De kommer til kirken for at blive viede. Da tiden kom, gik han hen til stolen og lukkede op for bruden. Hun trådte ud, og nu vilde han følge hende ned i tårnet, for han var af den mening, at vielsen skulde gå for sig der nede. Det er fejl, Jens., sagde hun, vi skal der op, og så pegte hun op i kirken. Nej, det kunde...
På vejen gjennem Mellerup by, som fører ned til fjorden, færdes mange ting. Først ved indgangen til byen går ofte liglammet, længere nede en hovedløs mand, længere nede igjen en trebenet gris og en hovedløs sort hund, der skal være gloende ned i halsen. Flere skikkelser sees ofte der især mod juletid. En nu levende mand så en aften to skikkelser, som han...
Der var et par kjærestefolk, og fæstemanden drog på udfærd. Ved afskeden svor hans mø, at hvis hun brød sit løfte, vilde hun tilhøre Fanden. Han blev længe borte, og hendes hu vendte sig til en anden, til hvem huu også blev viet, men bryllupsaftenen kom en fremmed gjæst til huse, det var Fanden, der kom for at hente bruden. Den fremmede kom til at spille...
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
I steden for st. Hans løg kan også tages grønkålsplauter til kjærestefolk. Man skjærer et hul gjennem den enes stilk og stikker den anden der igjennem, og sætter så begge planter ned igjen. Skal det være rigtig godt, lægges undertiden en sten under roden, når planterne nedsættes. N. P. Chr.
Vrøvleremserne har spillet en stor rolle på mange egne i gamle dage. Navnlig blev de brugte ved ungdommens jule- og fastelavnsgilder. For godt en menneskealder siden var det skik i Sydvest-Sjælland, at en af de unge karle var præst ved julegilderne, og en anden var degn. Præsten havde en krave af halm, og hans salmebog var en græstorv. Der blev ringet...
Slagelse
Et par ude fra Alstrup var kjærestefolk. Når de to var sammen, rendte der altid en hare ved dem. Så kom karlen i tanker om, at pigen havde to kjærester, og så skød han haren med arvet sølv, og huu blev lam, den anden pige, så længe hun levede. Han hed Kræn Byrialsen. Jens Larsen, Strandbygårde.
Strandbygårde ved Løgstør
For en snes år siden var det skik her på egnen at have præst og degn i ungdommens julestuer. En af de vittigste karle fik en stor kofte på og en præstekrave af halm, han var så præst. Derefter tog man en dreng og slog hans ben mod stuedøren, det var at ringe sammen. Nu kom karle og piger sti'ømmende ind i stuen for at blive viede. En, som kaldtes...
Et Par Kjærestefolk havde lovet hinanden Troskab både i Liv og Død, så når den første døde, skulde denne hente den levende. Han faldt og blev skudt i Krigen i fremmed Land, men uden hendes Vidende. Så en Aften sent, som de havde slagtet og haft travlt hele Dagen i Kjøkkenet, bankede han på Bagdøren og bød Godaften og sagde: »Vil du følge med, som du har...
