Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
97 datasets found
Danish Keywords: kjæppe
A har tjent ved en mand i Fandrup, og han blev syg. Så havde de en gammel kone, og hende skyldte de for, hun var en beks, men det var nu en rar gammel kone. Nu skulde de have Kanalien dreven fra manden, og de fik Begen om aftenen. Han tumlede også med ham, men kunde ikke få det onde væk. De havde et stort stendige osten for gården, og der gik han ud og...
Grynderup Strandby Himmerland
Af en høj på Udby mark ved Kalundborg så en gang et par karle en ovnsrage stikke ud, som var noget itu. "Skal vi lave den?" sagde den ene, og det gjorde de da. Næste gang de kom til stedet, var rågen borte, og der lå to brød i steden for. Den ene karl turde ikke spise sit brod; men han blev syg bag efter. Den anden derimod spiste begge brodene, og han...
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
Risgårde Strandby Himmerland
Når de har set en Ligild, så skal der snart et Menneske dø. Min Broder kunde stå i Stalddøren hjemme i Gimsinghoved og se ned ad Kirkevejen. Den gik ned gjennem en Lave, der kaldes Ferreløs (Fædderløs), og der så' han et Lys. Så sagde han: »Nu vil der snart komme et Lig fra Struerdal.«. Nogle Aftener kunde han sige: »Nu sætter det til framntc,« og det var...
Her henne i de nørre byer var en kjælling, hun smurte hendes ovnsrafte og red på. Så havde hun pyntet en tagkjærv ud og lagt ved siden af manden så længe. Der lå en stakelsmand ude i deres bryggers og hørte, hvad hun sagde til ovnsraften, og så, hvordan hun smurte den af en krukke, og hvor hun satte den igjen. Da hun nu sagde: "Ingen steder imod, men alle...
Vester-Egede Sjælland
På Bástriq) hede ligger Tinghøj, og vi kan mindes, at der er blevet 4 henrettede på den. Forst en mand og hans stifdatter fra Balling. Han havde giftet sig med en enkekone, også lokkede han bendes datter. Da hun havde faet barnet, tog de livet af det. Konen tog sig det ikke nærere, end at bun gik hjemme og vaskede klæder, den dag hendes mand og datter...
Den første ejer på Gunderupgård, a véd af at sige, han hed Bjerring, og efter ham kom Kjærulf. Så var hovfolkene nede at blænde mog, men* det gik ikke efter Kjærulfs hoved, og da de nu ikke vilde lystre ret, hentede han ladefogden, og han kom med hans kjæp i hånd(n. Der var en karl, som hed Povl Bødker, han var sendt her fra Risgård. Det traf nu at være...
Der var en våd Engstrækning i Hjermitslev, og så stod to Mænd og samtalede en Dag med hinanden om at få en Kanal gravet i den for at aflede Vandet, så at de bedre kunde slå Engen. Som de nu talte om det, kom der en ældre Mand hen til dem med en Kjæp i Hånden. Han gav sig i Snak med dem, og da han hørte, hvad de spekulerede på, spurgte han dem, hvad de...
da-etk-dsnr_02_d_00038
En Karl havde mange Vorter på sine Hænder, så havde han sådan en pæn ny Kjæp, og den skar han en Skure i for hver Vorte, han havde. Så lagde han Kjæppen på en Vej, og kort efter svandt Vorterne hen. En anden blev sine Vorter kvit ved at stikke hver Vorte til Blods med en Nål, som han aftørrede på et Tørklæde. Dette lagde han på en Vej, og så svandt...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Skårsmand kaldtes husmændenes (standsvendenes) oldermands medhjælper. På gadestævne skar han skurer i kjæppen for at betegne wyderne o: boderne. Han var den gang ligesom endnu formand i roden. Additam, 365. Fr. Jacobsen.
På Højbjærggården boede en gang en gammel bonde, som havde en ung hustru. I den tid var det skik at koge melgrød til nadver; melet havde de stående i en kiste på loftet. En aften gik hun op for at hente mel til nadvergrøden. Da hun kom op oven for loftslemmen, så hun en hvid skikkelse som et menneske lige for sig, men det veg tilbage for hende ganske...
Tingerup ved Hvalsø
Der ligger en Sten i Syvvidal (Sivdal) ved Tyverøgel. Hver Gang, den findes af nogen, skifter den Plads. Der ligger en Guldkalv under den. Andre siger, at det er en Kongeløsning, og nogle siger, al Skatten er så stor, at Danmarks Gjæld kan betales dermed flere Gange. Thomas Hansen i Gjedsolund gik en Gang og ledte efter en Hest, der var loben væk, og han...
Vorter kunde forsvinde ved at stikke en nål op i én af dem, så der kom blodpåspidseu. Med samme nål stak man nu kuller i en kjæp, én for hver vorte, og kastede kjæppen. Vorterne gik da bort, når én fandt kjæppen, men så fik finderen dem. P. V. Jensen, Stige.
Heksen boede i Søvind og hed Ane Klemmens. Når de kom kjørende med et læs ejærdsel, og hun kom forbi, kunde de vælte med det, eller deres bæster kunde dø, når hun fik dem at se, og kort sagt, hvad uheld der skete, det fik hun skyld for. Hun kom en dag ind i Jørgen Mortensens gård at tigge mælk, og da var Ane Povline Holch der til stede, hun var en...
Vorter kan man sætte hen, når man med en kjæp skriver avet om dem tre gange stiltiende og bag efter skriver tre gange avet om på kjæppen og derpå skjærer en skure i midten på den. Man må have en kjæp for hver vorte. Derpå smider man kjæppen i et rindende vand, vender sig avet om og går derfra. Jørg. H.
Værslev ved Kalundborg
I egnen tæt ved Grenå boede der en mand, som hed Peder Sjællænder. Han træffer en dag en hjordedreng, som gik med en hesselkjæp i hånden, og så siger han, det gjor Peder Sjællænder : «Hvor har du skåret den kjæp, min dreng ?> Så fortalte drengen, at han havde skåret den derhenne i en skov, som lå ikke så langt derfra. Peder bad nu drengen om at følge...