Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var i Svenskekrigen, da skal Præsten i Åle være bleven slagen ihjel af dem. De havde først været hjemme i Præstegården og taget, hvad der var. Nu vidste de, at han kom kj ørende fra Annexet i Tørring, og så passede de ham op og slog ham ihjel ved en Bro, der var ikke ret langt fra Sogneskjellet. Vejen er rigtignok siden bleven flyttet, og Broen er nu...
St.-Søren var først plovkjører for en bondemand, meu han kuude ikke kjøre rigtig, og så blev manden vred og skjældte ud påham. Da siger drengen: »Gid Fanden var plovkjører her længere!« Nu vilde han hellere hen at lære at være præst, og så kylte han hans plovkjæp sådau, at den kom til at stå på eudeu. Da tager bondemanden ordet og siger: »Ja, lige så lidt...
Der var en anden mand, ham gik det ikke et hår bedre. Han så også et lys en aftenstund og gik det så nær, at det for hans øjne at tykke var et græsstrå, der stod og brændte. Så for at få kjendemærke på stedet stak han hans kjæp i jorden lige ved lyset; men da han kom der ud på anden dags morgen tidlig, før solen var kommen, så han, der stod vel over de...
I gamle dage kunde det fryse sådan ved æ høvder, te de kunde gjenne æ mog ud med kjæppe. Der var jo kun én rand hoveder, og der var så mange huller både i vægge og lad. Så snart det begyndte at knyge, sa fik æ mandfolk travlt med at stoppe huller. Kristen Pedersen, Hove.
Der var en, der hed Soren Lavrsen, han arbejdede ved Madam Søgård i Skanderborg. Så var han bleven tørstig, og han går da hjem til Stjær for at få noget at drikke. Da han så kom til Skanderborg igjen, spørger madam Søgård, hvor han har været henne så længe. A harDævlen fo været hjemme at få noget at drikke", siger han. Søren skulde til at giftes, og så...
En, der var ridende, kom forbi en dreng, der lige havde skåret sig en kjæp. Så siger herren til ham: «Hvor har du skåret den kjæp? kan du ikke vise mig det?> Jo, han kunde, for det var ikke svar langt derfra. Så viste han ham også stedet «Ja, her bcer en hugormekonge under den busk.» Men det var en farlig fyr at komme til, for han vilde gjøre ondt, og...
Der var en mand i Låstrup, de kaldte Svolgårdmanden, han gjorde hove til Lynderupgård. Så var husbonden noget stræng ved ham, og endelig hænger han sig i et hus i Lynderupgård. Ja, der var nogle, der snakkede om, at herremanden skal selv have slået ham ihjel og så hængt ham op. Så blev han kjørt til Svolgårdhøjen sådan kalder de den høj endnu efter ham,...
Ingstrup præstes kone bad kusken, om han ikke vilde gjøre hende en tjeneste, når hun forlangte det. "Ja, det vil a godt, om a kan." Jo, det kunde han godt. Hun havde ligget syg længe, og så døde hun kort efter og blev begravet som andre lig. Men kusken glemte, hvad han havde lovet hende. Der går nogle dage, da kommer han i tanker om det, og så går han ind...
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en lavning....
Når et barn bliver født, sendes en pige omkring for at fortælle den nyhed til alle dem, der skal med til barselgildet, og hun skal skynde sig så meget som mulig, da det sæ bliver et rask barn. Hun må hverken give sig tid til at spise, drikke eller sidde ned. hvor hun kommer, og nar folk spørger til konens befindende, skal hun allerede være ude af døren,...
Min bedstefader kom en aften hjem fra Nibe og kom hoppende og dandsende ind ad døren, for han var sådan en bitte morsom mand. Så siger bedstemoder: "Men Herregud, bitte Niels, hvad er du så glad ved?" "A, glæd dig, Sidsel, nu må de hverken slå dig eller mig, når vi kommer til hove, for den lov er udkommen, at når herremanden slår bonden eller hans kone,...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til byen,...
Min Moder har fortalt mig følgende: Gamle Melchior i Brøndum var en venlig gammel Mand. A kom til at tjene i Præstegården der som Barn, a var ikke 7 År den Gang, og skulde passe Gjæssene. Så sad a somme Tider ved Havediget med et Dækken over mig, når det var koldt, og a kom jo tidlig op, så traf det, te a faldt i Søvn. Det vidste han, og så kom han...
Karup
Videkjær er vest for Terning. Der har de råbt til vide, og det er det samme, som de kalder at råbe til gades. De tudede i et byhorn, og ti minutter efter skulde de møde, hvis de ikke vilde erlægge en passende mulkt. Byhornet ligner en trævlet. De rendte omkring med videkjæppen i steden for hornet somme steder, enhver by havde nemlig sin skik, og når de...
De Søtrup-rakkere blev forlovede i kroersteder og kastede kjæppe. Alle karlfolk og kvindfolk havde kjæppe, og hver kjendte sin. Så kastede de dem, og de to, hvis kjæppe kom til at ligge sammen, de skulde følges ad en tid. Der vankede jo et godt lidkjøb både ved forlovelsen og ved ægtevielsen. Grisen, de havde med dem, kaldtes en kjæltringgris. Børnene fik...
Der var en mand i Hårup, der hed Povl Holk, han havde en søn, der hed Søren, sådan på en 6 år. Han var en dag ude i marken og kom til eu høj, som han gik op på, og så kom ban der til 3 bitte smådrenge, de havde sådan nogle pæne kjæppe, og der kunde de skrue kuapperne af og drikke af dem, og drengen drak også af dem. Han har selv fortalt mig det og...
Den hvide hugorm kan blive til en lindorm, når den bliver ved at gro, men ingen får den at se. Der var et bitte krumme krat i heden ved Undertiden bjærg, der også kaldes Pirrup krat, og der havde en karl skåret sig en kjæp i det krat. Så kommer han til Kjobenhavn i tjenesten, og der møder han en mand på gaden, som tager ved denne her kjæp og kommer til at...
Peder Sillesthoved var min Morbroder. Da a en Gang var nede ved ham, kom der en Karl på 18 År ridende og gav ham en Femdalerseddel, for det han havde kureret ham, og så sagde han: »Vi kunde jo have sendt den, men min Moder tykte, du skulde se mig.« Nu var han helt rask, men da han kom første Gang, var han så fuld af Kjærtier over hele Ansigtet, og hans...
Der boede en Jordemoder her nede i Fruens Møllested, de kaldte Fru Biilow. Hun havde været gift med en halvfjollet én i Kjøbenhavn, der hed Biilow, og han rendte fra hende. Men forud havde hun været gift med Just i Fruens Møllested, og ham havde hun Børnene med. Allerede den Gang var hun Fostermoder, og hun var dygtig til sin Bestilling. Så døde han....
En afteu sendte præsten i Skyum sin karl et hastigt ærende ned til Irup. For at gjøre det hurtigt tog karlen den bedste af præstens heste, som de kaldte »Slumplykke«, og red på den. Da han var kommen midtvejs, så han en hel del harer, der var forsamlede og sprang og legede uafladelig. »Mou det også er rigtige harer«, tænkte han, »siden der er så mange...
