Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Strømpebinden synes de her at bruge alt for meget, idet de aleneste er henvendte dertil og derved forsommer andre fornødne ting af ulden og linned at forfærdige, men giver den fordel bort, de har ved strømperne, til andre, af hvilke de kjober slige fornødne ting for dyre, samt ved deres binden forsommer at drive og dyrke deres gårde til den fuldkommenhed,...
Peder Jørgennsenn, Abøy, fougd på Sparrisbolm. Mig eyer denne Boeg med Rette, ocb ingen Thor med mig om hinde Thrette, mens huemb den får mig wuidend fra stiel, hannom skall bus pugenn slå Ihielt, Gud beuare alle sine, så få jeg fred med alle mine. Peder Jørgenssøn, Egenn Iland. I et eksemplar af P. Palladius bog om ægteskab af 1656 på kgl. bibliothek,...
Rævene ete alle han. Harer hun. Fuglene snart alle han: han har lagt unger i vor have. En vædder er en hun: der stæer hun. Hammer: han, tag mig ham. Økse: hun. Kniv: han. Spade: han. Sti: hun. Månen: han, han er ej tændt. Solen: hun, hun heder godt i dag. Vinden: han, han blæser af en nordvest. Regnen : han, han faldt overalt. Ilden: han, han brænder...
Kong Hagens Grav påvises mellem Skoven og Stranden i Ålsø Sogn. I min Barndom i Grenå hed det, at det var en norsk Kongesøn, men videre fik jeg ikke at vide. Præsten Søren Kjeldsen i Ålsø har indberettet (på Latin) 1623 (GI. kgl. Saml. 739 fol.), at i Landsbyen Ålsrodes Skov er begravet Kong Hagen, som for at plyndre havde hærget Sønder Herred, men som...
I skoven ved landsbyen Alsrode, Ålsø sogn, ligger kong Hagen begravet, som faldt ind i landskabet Sonde)- herred for at plyndre, men idet han vendte tilbage til sin flåde, blev han straks omringet af indbyggerne og slået ihjel med sin hele hær. Stedet, hvor han dræbtes, kaldes Venderdale. GI. kgl. saml. 739. Indberetning af præsten Søren Kjeldsen.
Han : Ildtang, månen, harve, tragt, fjervinge, plov, hammer, kurv, huggeblok, nogle, sav, kniv, vogn, vinter, sommer (nodig). Hun: Skuffe, dør, solen, tromle, potte, balle, tallerken, okse, jorden, dyne, flaske, gryde, høst, mælk, eddike. Intetkjøn: Hus, vand, ler, låg, gjærde, led, bræt, glas, fad, sul, træ, forår. Således på Moen. Ny kgl. saml. 721 b.
Tistrvj) er meget betagen af gule urter, de onde morgenfruer, hvorover denne urt kaldes den slemme Tistrup urt. Byen avler kun mådelig bo og har ringe opdræt af kvæg. Det er bleven til et ordsprog om denne by, at de hænger gjærne deres plejle op ved kyndelmisse og tåler ej længere den bulder. Ny kgl. Samling 750. E. G. Bugtrap.
På Rejsnæs's sydlige side er en dal ved navn Orimsdal, som egner sig til landgang. Det navn forekommer ofte i den norske historie. Der er det, kampen har stået mellem næssets konge og en norsk viking. Efter at et stort mandslæt på begge sider havde fundet sted, skulde striden afgjøres ved en tvekamp. En hvid hind kom i kraftige spring imellem de endnu...
Uur o æ Væsterkandt leger dær en gamel gå er, dæ hejer Trøjbure. Dænd æ bygt a Daniel å Peder Randsåw. Law dæn jænn haj loj e gronvåld, så vå sin pææng åp, å så tåw dæn-an ve. De vå P. R., dæ fæk e slåt åpbygt, å de vår et køen slåt, mæ fiir tårn, dæ vå tåt mæ kaver. Så korner æ kong øwer å vild se-et, mæn law han så di fiir tårn, så såj han te P. R.:...
På den her side af fjorden var kvindfolkene altid pyntede med røde ærmer og havde røde hjemmevævede bånd på deres skjorter, og rødstribede torklæder. De holdt meget af rødt og gult og pralende farver. Men nord for fjorden har jeg aldrig set rødt på kvindfolkene, det var grønt og blåt og hvidt i striberne. C. Brøgger, Ravnkilde.
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
da-etk-jat_05_0_00050
I Godsted sogn i Lolland findes en sten i en mands have og derpå et menneskes bare fodspor. Derom siges, at Fanden havde ført en hoffærdig jomfru fra en herregård og da først satte hende på denne sten, førend han siden førte hende bort. GI. kgl. saml. 2349. Jacob Bircherod.
Til 4. Udskiftningen. Om jeg mindes ret, sketo det i året 1758, at gehejmeråd Bulow og general Brockdorff efter kgl. allernådigst ordres også var her i sognet for at efterse, om der fandtes nogle stykker tjenlige til bebyggelse og dygtige til komland, hvilke nogle bønder efter deres husbond hr. Svitzers befalning skulde vise ud på de marker og heder,...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans ejendom...
Beboerne i Sangstrup have ikke nogen god ros på sig, men have et naturel som hærdet i ondskab, hvilket den mand, som forulykkedes der at strande, nok får at vide, og de som have myndigheden og magten over dem, kan arbejde sig træt på dem. mangen gang med tyrepisken. De tåler ikke gjærne, at nogen fremmed boer iblandt dennem, eller der har sin næring,...
Hr. Jørgen Knudsen Vadum blev kaldet til Hjortdals og døde. Han fæstede ligeledes Hedegård og fik sin formands datter til hustru. Efter ansøgning hos hans kgl. maj. fik han en gård, Hjoitdalsgård kaldet, i steden for den ødelagte præstegård, blev dog som tilforn boende i Hedegård og lod bønderne beholde ovenmældte Hjortdalsgård i fæste. Af liber diiticus.
Bønderne på Hindsholm var bleven tilsagt at kjøre i Kongeægt med det kgl. Taffel fra Odense til Nyborg. Det bestod af Sølvtøj og Dækketøj. En af dem, der hed Niels Mikkelsen, fik en Del Sølvtøj på sin Vogn, og så var han så træsk, at da han kom til Åsum, så kjørte han ned i Åen og ind under Broen, og der gjemte han sig, til de andre var komne over, og han...
Blandt andet berettede Hr. B. Aggerholm mig følgende, som jeg siden af andre i Ringkjøbing har hørt bekræfte, at der var et 5 Års Pigebarn i Ringkjøbing i hans Tid, medens han der var Hører, som kunde se slige Syner, men var meget bange derved, skreg og råbte højt. Barnets Navn var Ane Marie Bøtker. Hun så Gespenster om højlys Dag foruden om Aftenen. En...
Der siges, at der til Ulleruplund kom en gang tyve silde om aftenen med heste og vogn og læssede den fuld af hø. Men karlen listede sig til at skjære hammelrebene over, og så red de bort med hestene. Men vognen den beholdt de på Ulleruplund. Det var i Katrine i æ Lund hendes bedstefaders faders tid. at det skete. Han hed Nis Pedersen og var en oplyst...
Skjærbæk Sønderjylland
I ældre Tider var Gårde og Huse i Render meget mådeligere end nu. Ved den kgl. Auktion blev denne By solgt til Mændene selv for 3118 Rdl. 37 Sk. Årsagen, hvorfor den blev solgt til så lave Priser, siges at være, at da den blev opråbt, skulle nogle Libhavere have spurgt, hvorledes disse Gårde var, hvorpå en anden svarede, at det hedder Render med Sandhed,...
