Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
170 datasets found
Danish Keywords: kaste Organizations: Berkeley
Det går ikke an at lade koerne komme ud på græs om morgenen, før rimen er borte, ti ellers kaster de kalvene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Ørritslev Fyen
1 Tørring sogn er tre ferske søer: 1. Vester sø, 2. Oster eller Gjelder sø og Horns sø. Udi de små bække eller render, som går fra disse søer ud i Limfjorden, falder om efteråret god fangst af helt især, hvilke besynderlig om natten og i ondt vejr går op af fjorden i disse bække. Fangsten sker på denne måde: Man sætter et stemmegarn tvært over bækken, så...
Når man holder en smørblomst under hagen på én. og den da kaster et stærkt gult skjær pa den,, da siger man, at vedkommende bar en god smørlykke. p, L. Gr.
Lister man sig til at tage lidt jord af de tre skuffefulde, præsten kaster, på kisten og lægger det oven på sit hoved inde i kirken, kan man se alle de hekse, der er til alters, ti de vil vende ansigterne ned ad i kirken, når andre tror at se dem vende sig til præsten. Jørg. H.
Værslev ved Kalundborg
En Gårdmandskone i gode Omstændigheder, med en trofast og retsindig Mand og en stor Børneflok om sig, kastede sig for et Års Tid siden i en Mergelgrav og druknede. Hun havde kort i Forvejen set Lys brænde i den samme Mergelgrav og talt om, at den burde kastes til. E. H. Seidelin, Jandrup.
Sønnens kone i Krageskov var så overtroisk, at når der kom fremmede, stod kun altid henne ved kjokkendøren med ryggen ind i stuen og råbte til dem: »Vend ryggen til, a kan se dig der først.« Det har hun sagt til mig, og når vi vendte os, var det først hun vendte sig om. Efter at hun først havde seet de fremmede på ryggen, var hun en meget gjæstfri kone....
Der var en ejer på Bustrup, de kaldte Peter Skov. Der var to drenge, der lå ved høvderne om sommeren, og de havde et hus med en seng i, de kunde kjøre omkring, det lå de i. Ovre på Vestermarken er der en høj. Så kommer de en dag om hosten og mælder, at de vilde gjærne af tjenesten, de kunde ikke være der længere. Så siger Skov: “Ææ, falill, de kan æ et...
Sønder-Andrup Salling
Søren Smed og Jørgen Torlund de havde en gang et spil med Per Martin og Mikkel Klinker. Søren bildte dem ind, at der var en stor skat begravet i Torhind huj i Ølgod, den var på 769 daler og nogle mark og skilling, og han foreslog dem at kaste den ud. Der skulde kastes et kors gjennem højen ved nattetid og stiltiende, og skulde der komme noget djævelskab...
Ved foden af Præstebjærg, Fanefjord, fremvælder en kilde, som er meget kold om sommeren, men om vinteren bliver varm, og et stykke is, som kastes i den, smælter straks. Kvinder, som lider af modersyge, drikker af denne kilde og bliver for det meste helbredede.
Er der ved Barum et kapel nordvest fra byen, hvilket kapel der siges, at en abbed på Bækkeskov skulde have ladet opbygge og derpå fik befaling formedelst en rost om natten. Usten hos samme kapel straks hos vejen er der en kilde, hvilken der siges, at en gammel mand, som var blind, skulle have sat sig der at hvile på en sten, og der han ville rejse sig op...
da-etk-ds_03_0_01050
Folketro om nytårsdag. 1. Den, der kommer forst til vandingen nytårsmorgen, får størst lykke i det nye år. Jørg. Hansen. 2. Er himlen rød nytårsmorgen, tyder det sorg, krig og uvejr i dette ar. Th. Jensen. 3. Når det var meget rødt i oster nytårsmorgen, som solen skulde stå op, så fik vi krig det år. Uglbølle. 4. Er solen rod på nytårsmorgen, betyder det...
I Muren på Hvidbjærg Kirke, Tyholm, findes over Døren i Kirkeskibets søndre Side en Sten, der ved nøjere Eftersyn viser sig at skulle fremstille en Dreng med en Kringle i Hånden. Om Oprindelsen til dette Billedhuggerarbejde fortæller Folkesagnet følgende: Der havde i lang Tid været Spøgeri og Uro i Kirken og på Kirkegården, de Døde kunde ikke ligge rolige...
da-etk-dsnr_02_g_00170
På Arestrup mark nordost for kirken ligger en runesten, det er på den tredje ager sønden for Bavnhøj, sådan sagde min moder, hun var født 1792 og var ikke uden en tøs, den gang de fandt den. Det var altså siden marken blev udskift, og hendes fader pløjede imod den. Så viste han hans karl ud for at skulle kaste en rende omkring den, men da var den så...
For en 10, 12, år siden kjøbte en mand et hus på Svanninge mark ved Fåborg. Hau fik det meget billigt, skjøndt det var nyt, og flyttede dertil om efteråret eller vinteren. Da der ikke var spor af have, ikke en husk eller et træ ved huset, besluttede han til en begyudelse at plante en del ribs- og stikkelsbærbuske. Meu da han hen på foråret var færdig med...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
da-etk-ds_06_0_00208
Der var et gammelt jorddige vesten for Fussing, de kaldte det Hummelgården, og der stod et lys og brændte om natten. Min faders morbroder var skovfoged og gik og så på det. Så fik han noget redskab gjort tre torsdag aftener i træk og tager hans hjulbor og går derned. Det skulde nu være tiende. Han kaster så til en grubekjedel, og den var fuld af ene...
Giver man mælk hen, kaster man en liden glød efter personen o. s. v. A. L.
Døstrup Sønderjylland
Degnen i Vrejlev havde en Karl, som gav sig af med at være Graver på Kirkegården. En Gang skulde et Lig begraves Andendagen, og han går da hen og kaster Graven sådan ved Solens Nedgang. Da de var noget nær færdige med Graven, så kom Ligskaren med Liget, og da de var komne op af Hullet, kom den og satte Liget ned i Graven. Degnen så' godt det hele og gik...
Fru Ingeborg på Vorgård var vidt bekjendt for sin gjerrighed. Om hende fortælles også historien om guldringeu, der kastedes i voldgraven og fandtes i maven på en fisk. Huu klippede fiugrene af en lille pige, som sankede aks på marken, tog sin rok med i kirken og spandt på den under gudstjenesten. Hun blev manet ned ude i et kjær, hvor hun spøgede. Hvert...
Når man 1ste maj, før sol står op, stiltiende fejer gulvet og kaster skarnet ud på en anden sognegrund, så kommer lopperne fra os på denne. P. O.