Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
68 datasets found
Danish Keywords: kanske
I Havgård boede en gang en kjæmpe. Man fortæller, at han ofte fik besøg af en havfrue. Han holdt ingen folk, men udførte alt arbejde alene. Når han hostede, da red han på sin hingst og udførte arbejdet. Han lod sine kreaturer gå ude til langt ud på vinteren, og da gik de gjærne ved mosen. Når det da traf sig, at han vilde samle dem og drive dem ind, da...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. “Ser du den plade på mit bryst” sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude familien,...
De første arbejdere, der kom til Konradsminde glasværk, var Norskere. Siden kom der Tyskere. Norskerne var ellers pæne folk i klæder. De kom af og til ind til Ersted for at kjøbe smør. Den gamle Truukræn tykte ikke om deres besøg, men han var også noget tokkivorn til sidst. Han sagde om Kold-Jenses stifmoder: Det er sært, te Kjæsten hun vil have deher...
Her har vi drevet meget på fiskeri, for min fader var sømand og pløjede nok et lille stykke jord hist og her, men det kunde ikke forslå til noget. Vi havde kun ét gulv rug i laden, og det var græsset (0: fuldt af græs) og gav kanske ikke uden fire tender rug. Men der var en svær mængde fisk den gang. Vi tog både aftensæt og morgensæt, og det var især...
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år — og mange gange siden, kan a tro — hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Der var en præst et sted, han havde den slemme skik, at han vilde sulte sine folk, og så gik han endda hver aften op i kirken, knælede ned for alteret og sagde: "Gud, vær mig synder nådig," for han vidste jo nok, det var en stor synd, han gjorde sig skyldig i. Så havde han en stor hyrdedreng, der finder på at gå op i kirken en aften for præsten og sætte...
En Kjøbenhavner var kjørende i besøg hos greven på Frisenbong. Så fortæller han om hans kusk, at han var så stærk, te aldrig nogen kunde lægge ham til jorden. Så siger greven, at der var en af hans gods. som han havde tro til kunde gjøre det. Det slog de nu et stort væddemål om. Uden videre kom der bud efter Kristen Sø, og han kom strags. Greven spurgte,...
Der var en kræmmer eller Hamborger-Jøde, der gik på egnen, og han blev slagen ihjel. Det var her i Obbestrup, Gunderup sogn, det passeret, og kræmmeren han vilde til Nøvling. Der får han en karl til at følge med sig og vise ham vej, og så slog karlen ham ihjel og berøvede ham, hvad han havde. Inden han fik ham af med livet, så kom der syv grågjæs...
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: “I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
Døstrup Sønderjylland
Der kom et menneske her sønder af æ land og gik og bad om. Så stod æ her osten ved huset og arbejdede ved båden og så nok, han gik fra hus til hus. Konen var gået ud ad stalden at malke, og æ sad jo der og obselverede, te ha gik, og der stjæler han to nidsakse fra os, og konen havde endd lånt den ene, de lå i vinderet, og vores egen var øjet klinket i. Da...
En svinekjøbmand, der kom til en gård her nor nede, gav datteren et æble. Hun viste sin fader det, og han sagde, at bun helst måtte give den gamle so det, da det kanske ikke var så redeligt med æblet. Det viste sig om morgenen, at han havde ret, ti da de havde lukket svinene ud, kunde kjøbmanden, der vilde se svinene, inden ban vilde af sted, ingen steder...
Staby Ulfborg
På Hallund kjær boede en mand, som hed Søren Mogensen. Han havde ingen børn ved konen, og hun blev skyldt for at være meget slem ved ham, i alt fald blev han tungsindig og hængte sig. En gang var Smede-Niels og hans broder SmedePovl i Hallund gået ned til Flavenskjold kro at handle om noget korn. Povl var slem til at drikke, og om aftenen klokken 11 gik...
De Stjære unge folk vilde til Store-Ring til bal. Det var om efterårstiden og et forfærdeligt vejr med regn og sne. Da de kom ned til Mårbcek-sten-bækken, kunde de ikke komme over, for alting gik over sine bredder. Så gik der et bæst løs der nede og pas te sig selv — den gang gik al ting jo løs om efteråret — og så satte de dem op, og de blev ved at sætte...
I Vile i Salling havde en kone kogt grød til deres onden. Pigen paste på et lille barn, de havde, og det krøb kanske på jorden. Så siger hun: "Det søile barn det er missel så kold på sin røv." Moderen gik ude i kjøkkenet, og så siger hun: "Du kan sætte den over æ grødgryde lidt." Hun sætter det også over. Men lidt efter råber pigen: "Vor mo'r! nu skider...
Der lå en pige på en 10, 11 år på Ttødstenm, hun lå og paste på nogle får, der gik i heden der omkring. Så borte hun noget, der klingrede nede i stenen, hun tykte, det var ligesom tallerkener, der klirrede imod hverandre. Hun kjendte nok de sagn, der var om stenen, og så bliver hun forskrækket og tør ikke være der længere. Hun kommer da til en dreng, og...
Klavs Då til Lindenborg var tit ude i kongens tjeneste. Så var fruen ene hjemme, og hun havde kjærester. Hun havde et kammer med en lem i og så en vippe, og når hun blev kjed af kusken eller hvem af folkene hun nu ellers var gode venner med, så skulde de gå forved hende ind i det kammer, og der vippede hun dem så ned, så var hun af med dem. Endelig vilde...
A kan huske kjæltringerne. De drev i flokke og havde store hunde med dem. Det var noget Satans tøj. De fiskede omkring i bække og åer. Kvindfolkene gik med knægtene på ryggen i en gammel sæk med stropper i. De sloges, både karlfolk og kvindfolk, for kanske de var to om én og én om to, de var vel ægteviede på polsk. A har set, de har ligget her ude i...
På Erslev og Galten mark har der været en skov, en mil i omkreds. Agrene kaldes Skovslande, og der kan kanske findes rødder endnU. JOHANNES pedersen, skader.
Skader ved Randers
A var nede ved den kloge kone i Vindblæs for at få nogle penge vist igjen, der var blevne henne for en mand her i Gjedsted. Men hun vilde ikke og viste mig døren. "Ja, bitte madamme må undskylde...", begyndte a jo igjen og vilde have noget mere fremført. Men hun afbrød mig straks: "Nej, a vil ikke slås med Fanden i 24 gange 2 timer for så ringe en ting....
Gamle Iver Lavrsens Kone i Smidstrup var kommen på gode Veje og gjorde Barsel. Så kom Jens Kusk derind for at ønske til Lykke med Begivenheden; og mens de nu sad og fik dem en Puns på det, så lå Konen inde i Sengen og klagede sig temmelig stærkt efter Fødselen. Iver tyssede på hende, men Jens fandt, at det var urimeligt af ham, og så mente han, at Iver...