Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand i Stenbroen i Tårs, der hed Kristian Stenbroen. Det er syd for Borup. Så kommer der en kone derind og vil forlange noget mælk, de kaldte hende Støv-Karen, og hun boede i Støvhuset på vejen til Sæsing. Ja, siger konen i gården, hun kunde ikke godt i dag, for de havde en ko, der havde fået kalv, men når hun kom igjen, skulde hun få alt det,...
Da Højslev kirke skulde bygges, havde bygmestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skuddermudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Høj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at...
På Nedre-Gramstrup mark er en roverstue. En aften kom nogle rovere bevæbnede med bøsser ind i gården. Folkene fik en karl op til Vestervig kloster efter hjælp, og så kom kerremanden med hans folk. Da man hørte, at han kom, gjorde konen i huset deres bøsser ubrugelige ved at slå en kande øl over låsene, der lå på bordet. Så blev de fangede. Man siger f....
Den gang landevejen mellem Århus og Kanders blev anlagt, arbejdede nogle Tyskere nede ved làdgærg bro. Der var også nogle husmænd fra Lisbjerg, som vilde have arbejde der, men de kunde ikke være der for Tvskerne, de odelagde dem med arbejde, uår de havde været der en dags tid. så de hverken kunde sty eller stå. Det hører sa Per Smed, og han tænker ved sig...
Fru Mette på Katholm havde forskrevet sig til den Slemme. Der var en trappe, som gik fra spisestuen og ned i kjælderen, men nu er muret efter, og så en dag, da Fanden skulde komme og hente hende, da sendte hun datteren ned i kjælderen for at tappe en kande vin. Da hun kommer derned, ligger der en stor sort hund på ankeret, men den gjorde hende ingenting....
På Volstrup skal der gå en mand og spøge. Han har et par forskrækkelig store støvler på; mangen én har både set og hørt ham, når han kommer traskende med disse her kander slubrende om benene. Det skal være umuligt for ejeren at have bindehund i gården, og det mener man står i forbindelse med støvlemanden. Så snart de har fået en ny bindehund, skal den al...
Sir
A og pigen i den gård, hvor a tjente, i Ovtrup på Mors, vi gik og rykkede tidsler. Ligesom vi så går, giver huu sig pludselig sådan til at grinne, ja, te vandet det trillede af hendes øjne. I det samme rækker huu hendes hånd ud og siger: »Se, hvor sort den vante er. c Så kunde a jo forstå, hun var ikke rigtig klog. Vi kommer hjem, og hun mente jo, hun...
Margretes Dige begynder ved Sønder Tinnet og går så nør på ad Hammer til. Derefter følger det Vejen ad Nørre-Snede. Det var ved Enden af den Gårds Mark der, som a tjente, og det findes også lige Danske Sagn. IV. 2 øst for Kirken, men det var nu ikke halvanden Alen højt. Dronning Margrete var i Kamp med den svenske Konge. Hun sendte ham en Kande Peber, og...
Ligesom tojet var stort, så var og bøden. Kontrolløren kom en gang til min gård og var i gårdsleddet, og tojet lå også godt nok til rede og var nemt at finde, men i det samme så de, det røgte så stærkt omme til vor nabos, og så løb de derom. Så tråd a mit tøj helt sammen, og så var a fri, for da det var ubrugeligt, kunde de ikke gjøre mig noget. Siden...
Der er en Høj nordøst for Sal ud efter Njær Præstegårds Mark, der hedder Stobhøj (Stovh.). Der kom én ridende forbi, og da var det, som den stod på 4 Pæle, og de dandste der inde som til et helt Gilde. En af Bjærgkvinderne kom nu ud og vilde give ham noget at drikke af en Sølvkande. Han tog imod Kanden, men turde ikke drikke, og red så stærkt han kunde....
Han var en grumme godmodig mand, og man kunde ikke komme i kast med ham, når en ikke gjorde noget for det. En gang var han i Hjerting, og traf der en skipper Anker. Folk fik dem sat sammen, og de satte en kande brændevin på, hvem der kunde stå sig. De stod på hver sin side af bordet, og så tog skipperen Først ved ham og gav ham en visk. Men så tog Niels...
1775 d. 17de juli blev Klintiiuje enge slagen for en kande brændevin og brod, samt ogs;i strænget af beboorne ibid. Lønna.
Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker? Han svarer: Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann. I forårets...
Enkelte steder har de ler så fed, at det formelig kan krybe op til knæerne af arbejdsfolkene underneden klæderne. Det kalder de trilleler. I førstningen kniber det for kornet i sådan jord, men når det kan gro sådan op, at det kan dække jorden, eller den bliver fånnlut, så kan det gro for alvor. Askildrup v. Kanders.
da-etk-jat_01_0_01634
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Min faster fortalte, at der var dem her i byen, der efter fæsygen ikke havde uden 1 ko, og det varede længe, inden de atter fik fuld besætning, for hestene skulde de jo forst have. I min barndom havde vi 8 køer her i garden, og det var mange dage, min moder lavede en sødmadksost til en specie. De var tingede hen til visse folk i Kanders. Anders...
Du sætter di lieA; o di kjærestep knæ, hår han dæj kjær, så tæjer han dæj en fræ, ejsen lær han dæj he/c, hele, heJcl Lyne. Poul Bjerge.
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været i...
I Hjortshøj sønden for Guldager var der Bjærgfolk. Der var en Pige i Guldager, de kaldte Bitte-Maren, hun var ikke større end en Pige på 10 År og var endda 40 År og tjente min Moder som Barnepige. Hun fik en Aften Lov at gå hjem til Povlstrup, der ligger sønden for denher Høj. Det var lyst Måneskin, og hendes Gang gik forbi Hjortshøj. Da kunde hun se, det...
